Regeringens varslede besparelser på 8,7 milliarder på uddannelsesområdet er ikke peanuts. De betyder noget, og de gør ondt på institutionerne og rammer kvaliteten i uddannelserne. Gymnasierne alene skal spare over to milliarder kr. frem til 2019, hvis regeringen kommer igennem med sin spareplan. Det svarer til, at en gymnasieklasse over en treårig periode har knap 300.000 kr. mindre til rådighed.

Allerede fra 2016 vil besparelserne slå igennem med ¼ mia. i de gymnasiale uddannelser. Opgjort pr. elev svarer grønthøsterbesparelsen til, at for en elev, der begynder i gymnasiet til næste sommer, får skolerne reduceret det økonomiske tilskud med over 11.500 kr. i det treårige forløb.

Regeringens besparelser klinger hult med det politiske mål om at udklække studenter i verdensklasse, mener Annette Nordstrøm Hansen.

Effektivisering

De bebudede besparelser kommer oven i flere år med kraftige effektiviseringer på gymnasierne. Eksempelvis bruger htx-uddannelserne næsten ni procent færre penge på hver enkelt elev i dag end i 2008, mens effektiviseringerne på stx, hf og hhx er lidt mindre.

Tidligere finanslove dokumenterer også tydelige besparelser på fx taxametrene. I 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis 0,6 procent, 1,2 procent og 1,9 procent. Der er derfor ikke plads til flere effektiviseringer, hvis vi skal bevare kvalitet i uddannelserne og sikre, at eleverne også fremover opnår kompetencer på et højt fagligt niveau.

Hvis regeringen får opbakning til sin spareplan, tvinges skolerne til at skære i tiltag, der målrettet imødekommer specifikke uddannelsesbehov. Det gælder fx udbud af mindre fag og tilbud om ekstra undervisningstimer til elever, der har brug for hjælp til at komme videre. Men det berører også aktiviteter, der udfordrer særligt talentfulde elever, for at de kan bringe deres samlede talentpotentiale i spil.

Skolerne er forskellige, og de har forskellige udgifter til at imødekomme de særlige uddannelsesbehov. Nogle skoler har fx en overrepræsentation af elever fra hjem, hvor der ikke er tradition for at gå i gymnasiet, og hvor forældre ikke kan hjælpe med lektier og opgaver. Her er der ofte behov for ekstra støtte til eleverne. På andre skoler er der flest elever fra hjem med akademiske traditioner, hvor forældrene kan træde til og bistå med råd og vejledning om løsning af lektier og større skriftlige opgaver.

Klassetaxamter

Tilskuddene til skolerne må i højere grad afspejle den enkelte skoles situation og udgifter. Derfor anbefaler GL, at elevtaxameteret ændres til et klassetaxameter. Det er undervisningen af en klasse, der koster – i mindre grad den enkelte elev.

Klassetaxameteret vil betyde, at skoler med frafaldstruede elever – og elever, der vælger om – ikke rammes urimeligt hårdt økonomisk. Klassetaxameteret vil desuden hjælpe med til at dæmme op for kritikken af, at taxametersystemet ansporer skoler til at holde på elever, der burde være på andre uddannelser.

Men uanset udformningen af taxameteret kommer vi ikke udenom, at de varslede besparelser svækker kvaliteten i uddannelserne. Politisk er besparelserne ude af trit med meldingerne om, at vi fortsat skal udvikle fagligheden i gymnasiet og sikre, at gymnasierne udklækker studenter i verdenseliten. Derfor er der kun et at sige: Drop besparelserne.