Inden for kort tid skal danskerne beslutte, hvem der skal have nøglerne til statsministeriet i de kommende fire år. GL er partipolitisk uafhængig og ønsker ikke at fremhæve nogle politikere eller partier frem for andre. Men vi vil gerne have, at folketingskandidaterne forholder sig til de store besparelser, som uddannelsesområdet er udsat for - og som i den grad sænker kvaliteten af uddannelserne.
Der er på gymnasieområdet fra 2016 til 2019 skåret knap 1,5 mia. kr. Af finansloven for 2019 fremgår det af overslagsårene, at besparelserne skal fortsætte helt frem til 2022, hvor der vil være skåret 2,1 mia. kr. Gymnasierne bløder således i dag med et massivt, samlet efterslæb på 3,8 mia. kr.
De flere end 300 afskedigelser, som vi indtil nu har set i dette skoleår, er voldsomt mange, særligt henset til at der er forsvundet rigtig mange lærere også de foregående år. Der er brug for at geninvestere i uddannelse, inden det går helt galt. Lige nu smides kompetencer over bord, mens elevernes uddannelse forringes. Der er brug for politisk handling nu,
udtaler Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
De store besparelser sker til trods for, at Danmark ikke anvender en stor del af bruttonationalproduktet, set i forhold til andre EU-lande og i forhold til OECD-landene:
Download faktaark om besparelserne på gymnasieområdet. Faktaarket kan fx bruges til valgmøder rundt om på landets gymnasier: 
Faktaark om uddannelse forår 2019.pdf
Har besparelserne på gymnasieområdet konsekvenser for eleverne?
Der er ifølge de gymnasiale lærere ingen tvivl om, at der er sparet mere end godt er, og besparelserne har ifølge lærerne konsekvenser for eleverne. For at belyse hvorvidt besparelserne har konsekvenser for eleverne, har Gymnasieskolernes Lærerforening spurgt et repræsentativt antal gymnasiale lærere, fordelt på det almengymnasiale område, det erhvervsgymnasiale område og den gymnasiale del på VUC om, hvorvidt besparelserne efter deres vurdering har betydning for eleverne.
På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne efter lærerens vurdering kan mærke regeringens besparelser på uddannelse, svarer 84% ja, 5% svarer nej, mens 11% svarer ved ikke. (En del af lærerne, der svarer 'ved ikke' eller 'nej', begrunder deres svar med enten, 'at lærerne gør alt for sikre, at eleverne ikke mærker det', eller 'at eleverne ikke ved, hvad de kunne have fået, da de ikke kender til kvalitetsniveauet før besparelserne'.
Det er gennemgående i de mange fritekstsvar fra lærere, der har svaret, at eleverne kan mærke besparelserne, at lærerne ikke kan give eleverne den nødvendige feedback, og at der arbejdes med gruppeafleveringer frem for også at træne den enkelte elevs kompetencer, at den enkelte lærer har flere elever, så de er blevet sværere at differentiere undervisningen og 'se' den enkelte elev, herunder elever med faglige eller sociale udfordringer, ligesom der heller ikke er ressourcer til de særligt dygtige elever. Almendannelsen er under pres, og undervisningen bliver i højere grad en hyldevare, der ikke tilpasses den enkelte klasse. Der spares også på alle aktiviteter, som ikke kan defineres tæt ind i undervisningen, såsom studieture, ekskursioner, sociale arrangementer og andre tilbud, som gennemføres i tilknytning til undervisningen. Mange lærere beskriver stress blandt lærerne.
Download undersøgelsen her: Konsekvenser for eleverne af besparelser - undersøgelse.pdf
