​​​​​GL's formand har sendt et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby med en bekymring for, hvordan kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal kunne opretholdes - og de politiske ambitioner i gymnasiereformen indfries, når der er langt færre gymnasielærere til at varetage undervisningen.

Brevet kommer på baggrund af en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening, som viser, at der er 1.000 færre lærere i dette skoleår end sidste skoleår til at undervise eleverne, selv om antallet af elever er uændret.

Annette Nordstrøm Hansen appellerer til ministeren:

 Min appel til dig går derfor på at få fjernet de bebudede nedskæringer i finanslovsforslaget og få sikret, at der er afsat midler til at implementere gymnasiereformen. I modsat fald risikerer forligspartiernes politiske ambitioner i gymnasiereformen at falde til jorden.

GL-formanden henviser til, at hun i et tidligere åbent brev til ministeren (28. januar 2016) udtrykte bekymring for kvaliteten i uddannelserne på baggrund af nedskæringerne i 2016. Hun refererede blandt andet til, at ministeren i medierne havde peget på, at besparelserne skulle findes andre steder end på lærerstaben for at berøre elevernes læring mindst muligt.

GL-formanden kan nu konstatere, at det desværre ikke har holdt stik, og skriver:

Fortsætter nedskæringslinjen tør jeg slet ikke tænke på de yderligere konsekvenser for eleverne og for uddannelsernes kvalitet. Især har jeg svært ved at se, hvordan gymnasiereformens overordnede politiske ambition, om at styrke elevernes faglighed, kan blive en realitet med markant færre lærere og betydeligt færre midler på skolerne til at investere i kvalitetsudvikling.

Annette Nordstrøm Hansen henviser til, at hvis man indregner nedskæringerne i 2016, mister de gymnasiale uddannelser i alt 1,6 mia. kr., hvis regeringen kommer igennem med den varslede dagsorden i finanslovsforslaget for 2017 og frem til 2020. Så markante nedskæringer kan ikke undgå at få alvorlige konsekvenser.