FOR TREDJE ÅR i træk skal gymnasieuddannelserne spare 2 procent. Det er resultatet af finanslovsaftalen for 2018, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået. I 2018 får gymnasieuddannelserne 250 millioner kroner mindre end i 2017. Og står det til regeringen, skal besparelserne fortsætte, så gymnasieuddannelserne i 2021 har 1,8 mia. kr. færre end i 2015.
Udviklingen er blottet for visioner. En stærk uddannelsespolitik med veluddannede borgere er det fundament, vi skal bygge vores samfund på.
Investeringer i uddannelse er investeringer i fremtiden. Skal vi klare os i den skærpede internationale konkurrence om vækst og markedsandele, er vi som samfund pisket til at bruge penge på uddannelse. Vi kan ikke spare os til succes og innovation.
Gymnasierne har allerede i forbindelse med de tidligere sparerunder effektiviseret lærernes arbejde både ved at indføre fælles forberedelse og i forhold til procedurer, når de retter elevernes skriftlige opgaver.
Der er også skåret ind til benet, når det gælder gymnasiernes største udgiftspost, som er lønomkostninger, og 1.100 lærere har allerede forladt sektoren. Det har ført til flere elever pr. klasse og mindre tid til den enkelte elev.
På den måde modarbejder besparelserne decideret gymnasiereformens fokus på evaluering og feedback, fordi individuelle tilbagemeldinger og meningsfuld coaching jo netop kræver tid og nærvær.
LEDELSESKOMMISSIONEN har for nylig fastslået, at det er uhensigtsmæssigt, at en offentlig leder har ansvaret for mere end 30 medarbejdere, og her taler vi om veluddannede voksne. Men vores politikere ser tilsyneladende ingen problemer i, at en enkelt lærer skal lede næsten lige så mange unge mennesker under uddannelse. Det er da tankevækkende.
Regeringens perspektivløse uddannelsespolitik er ikke alene forstemmende, den har heller ikke opbakning i befolkningen. I september lancerede Politiken en undersøgelse, der viser, at 32 procent vil bruge flere penge på uddannelse, og kun 3 procent mener, at der skal spares på området.
Det er markante udsagn, der tydeligt peger på, at regeringen skal skifte uddannelsespolitisk kurs. De seneste tre års besparelser på 2 procent årligt bremser udviklingen og væksten i samfundet og forringer kvaliteten i uddannelserne. De er økonomisk kortsigtede, men har langtrækkende negative konsekvenser og må stoppe nu.
