​Under overskriften "Gymnasier er fyldt op og bryder klasseloftet" bringer Berlingske 9. november en artikel om situationen på de københavnske gymnasier. I artiklen fremgår det, at rektorernes forening - Danske Gymnasier - ønsker et opgør med klasseloftet, der fastsætter, at der  i gennemsnit ikke må sidde over 28 elever i klasserne pr. årgang.

Rektorernes angreb på klasseloftet er reelt begrundet i, at 12 af regionens 53 gymnasier i alt har 52 elever flere, end de må have. Det er ikke alene et spinkelt grundlag at drive politik på, men det er også et forkert grundlag, der får vidtrækkende konsekvenser for eleverne.      

Også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre.

Klasseloftet blev indført i 2012 for at sikre, at eleverne har de rette rammer for at  modtage - og lærerne for at levere - god kvalitet i undervisningen. Ved at begrænse antallet af elever i klasserne bliver der bedre tid til, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren dèr, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt.

Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde, når flere er til stede. Og det gælder elever, der har det rigtig svært fagligt. De, der har brug for at blive set. Brug for at læreren har mulighed for at ofre dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan komme videre fagligt. Men også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre.

Hvis rektorerne kommer igennem med deres opgør med klasseloftet, risikerer vi at vende tilbage til tiden før 2012 med overfyldte klasser og elever, der kæmper om stole og borde for at undgå pladsen i vindueskarmen.

Lyt til eleverne. De siger, at klasseloftet har skabt mere ro i klasserne og bedre rum for læring. For elevernes skyld gælder det derfor om at holde fast i klasseloftet. Også i tider med økonomisk smalhals og evig politisk jagt efter økonomiske besparelser i uddannelsessektoren.