Konkurrence løser ikke alt

Debatindlæg
Af Annette Nordstrøm Hansen, Altinget 13. december 2016
Skærpet konkurrence om eleverne øger behovet for bedre styring af kapacitet, udbud og elevfordeling i gymnasieuddannelserne.

Det haster med at formulere nye regler for fordeling af elever på gymnasierne. Hovedproblemet er, at vi i dag har et system, der ikke i tilstrækkelig grad udstyrer de regionale fordelingsudvalg med bestemmelser, der forpligter skolerne. Langt hen ad vejen har fordelingsudvalgene en rådgivende funktion, som skolerne kan vælge at sidde overhørig. Det kan give bagslag og føre til spild af skattekroner og brud med hævdvundne uddannelsespolitiske principper.

Skolerne kæmper om at få så mange elever som muligt for at få økonomien til at hænge sammen. Det skyldes, at skolerne får økonomiske tilskud pr. elev. Derfor er interessen for at afgive elever til hinanden begrænset. Kampen om eleverne afspejler sig fx i skolernes markedsføring. I 2015 brugte VUC, erhvervsskoler, almene gymnasier og hf-kurser over 170 mio. kr. på markedsføring.

Skolernes konkurrence om eleverne skaber behov for bedre styring af elevfordeling, uddannelsesudbud og kapacitet i gymnasieuddannelserne

Samtidig har mange skoler investeret massivt i nye bygninger til trods for, at ungdomsårgangene bliver mindre i de kommende år. Det skaber overkapacitet på bygningssiden.

Den skærpede kamp om eleverne truer også det vigtige danske uddannelsespolitiske princip om, at der skal være geografisk nærhed og lige adgang til uddannelsesudbuddet i hele landet. Faren er, at mindre skoler i yderområder risikerer at måtte lukke, fordi de mister elever til større skoler i og omkring storbyerne. Dermed efterlades en række elever med store pendlerafstande til nærmeste uddannelse, og det er ifølge flere undersøgelser en væsentlig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

At undervisningsminister Merete Risager er vendt på en tallerken og har givet dispensation til, at gymnasierne i Aarhus kan fravige reglerne for fordeling af elever, er selvfølgelig positivt. Det kan midlertidigt hindre en ny situation som på Langkaer Gymnasium, hvor 80 procent af eleverne i årets 1. g-klasser har anden etnisk baggrund end dansk.

Men dispensationen løser i sig selv langt fra de massive udfordringer, der er med at koordinere og styre kapaciteten og uddannelsesudbuddet mellem de gymnasiale uddannelser. Her er der akut behov for at udvikle et nyt og mere forpligtende regelsæt, der kan træde i kraft hurtigst muligt. Derfor haster det med politisk handling.    

 

 

     

 

         

 

 

         

 

Emner:  
Interessent: