Karriereportræt

 
 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Rasmus Rønberg
Rasmus Rønberg
Cand.mag i historie og medievidenskab
Uddannet på New York Film Academy
Tidl. gymnasielærer. Nu tilrettelægger ved DR Skole og Undervisning​

Hvad laver en tidligere gymnasielærer i DR Skole og Undervisning?

Jeg er projektleder på den del af vores indsats, der laver undervisningsmaterialer til gymnasieuddannelserne. Materialerne er baseret på e-læring og tager bl.a. afsæt i større DR-produktioner. Et eksempel er ”Historier om Danmark”, DR’s store satsning i 2017 med Lars Mikkelsen som fortæller. Her formidlede vi i et samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet materialer til historiefaget i gymnasieuddannelserne med vægt på kildekritik og historisk forståelse. 

Vi laver også materialer, der følger udviklingen dag til dag i aktuelle politiske spørgsmål. Det kan fx være Brexitprocessen, hvor vi til samfundsfag bl.a. leverer interaktive tidslinjer og opgaver om mulige konsekvenser af Brexit med klip fra tv-aviser. 


Hvorfor er jobbet spændende for en gymnasielærer?

Det er det, fordi man kommer lidt på afstand af undervisningen og bliver udfordret af andre faggrupper, fx journalister, der tænker anderledes end akademikere. Akademikere skriver ofte langt og med mange forbehold, mens journalister skriver formidlingsvenligt i korte og klare sætninger med skarpvinklede budskaber. 

Det er også spændende at finde ud af, at der eksisterer så mange relevante værktøjer, man kan bruge i sin undervisning, fx quizzer og videoklip. Og så lægger jeg stor vægt på, at jeg stadig har en tæt kontakt til gymnasielærere, der altid indgår som sparringspartnere i udviklingen af vores undervisningsmaterialer, som vi bl.a. formidler til Historielærerforeningen og FALS (Foreningen af lærere i Samfundsfag).  


Hvilke kompetencer fra din tid som gymnasielærer trækker du især på i DR Skole og Undervisning?

Helt klart min undervisningserfaring. Det er en stor fordel, at jeg kender til eleverne og kan sætte mig ind i ​lærernes situation, deres hverdag og arbejdspres og faglighed ikke mindst. Jeg trækker i høj grad på min faglighed i historie og samfundsfag og det, jeg har lært om formidling. Og så er det vigtigt at vide, at der er stor forskel på at arbejde i en medieverden, hvor alt går stærkt og ofte er flygtigt, og en gymnasieverden, hvor der også er travlt, men hvor en dagsorden kan trækkes over længere tid. Her er det ikke sådan, at det, der er aktuelt i dag, ikke kan bruges i morgen. Undervisning planlægges langt ud i fremtiden, og temaer kan have en længere levetid. Det har jeg blik for i mit arbejde.


Hvordan havnede du i jobbet som tilrettelægger?

Den korte forklaring er, at jeg forlod gymnasieskolen, da min kæreste og jeg flyttede til New York, og jeg startede på den 1-årige filmuddannelse på New York Film Academy. Efter hjemkomsten til Danmark arbejdede jeg som freelancer i film- og reklamebranchen. I denne periode fik min kæreste desværre en depression, og økonomisk kunne vi ikke klare os for mine indtægter som freelancer. Derfor skulle jeg finde en mere stabil økonomisk indtægt, og her søgte jeg tilbage til undervisningen i gymnasiet med flere tidsbegrænsede ansættelser. Undervejs kom jeg via kontanthjælpssystemet i virksomhedspraktik og fik ved arbejdet med at udvikle undervisningsmaterialer til afstemningen om retsforbeholdet i 2015 foden indenfor i DR.


Hvilke overvejelser gjorde du dig ved jobskiftet?

I bund og grund ikke så mange. Jeg ville rigtig gerne arbejde i DR og kombinere min faglighed i historie og samfundsfag med medievirksomhed. Så der var ikke så meget at betænke sig på for mig. 


Hvad har været den største udfordring ved at skifte job?

Arbejdskulturen. Den er meget forskellig. På afstand kan man godt opleve, at man som gymnasielærer har tendens til at leve lidt i en osteklokke. Man har ansvaret for sin egen undervisning og en relativ høj grad af selvstændighed i arbejdet. I medieverdenen er der ofte hastige omskiftelser, og man er hyppigere underlagt beslutninger, som er truffet af andre. I gymnasiet arbejder man også sammen med andre akademikere, der på lange stræk ligner én selv. I DR møder jeg dagligt andre faggrupper som journalister, fotografer og folkeskolelærere, som er med til at udvide min horisont med deres fagligheder.


Hvilke gode råd vil du give gymnasielærere, der søger job udenfor sektoren?

De skal bare kaste sig ud i det. Man skal nok lande på benene igen, og vi har en god akademisk uddannelse, så der er ikke så meget at frygte. Jeg vil også sige, at det er vigtigt at følge sin intuition og gå efter det, man synes, man er god til og interesserer sig for. Og så skal man være pågående og gøre sig interessant for en privat virksomhed, hvis det er den vej, man vil gå. Jeg har oplevet, at mange i den private sektor opfatter gymnasielærere som meget dygtige, men også lidt støvede og grå og meget akademiske i den ikke altid helt så positive betydning. ​
Emner:  
Interessent: