Karriereportræt

 
 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Lars Due Arnov
Lars Due Arnov
Cand. mag. i historie, samfundsfag og mediefag
Master i IKT og læring
Underviser, gymnasiekonsulent, projektleder
​​

Hvad laver en gymnasiekonsulent i Center for Undervisningsmidler?

Rådgiver og vejleder lærere og ledelser om læremidler i bred forstand. Det kan være om valg af bøger, it-redskaber og film. Og så beskæftiger vi os med didaktikker og forskellige måder, man kan skrue læringsprojekter og undervisningsforløb sammen på. Det kan dreje sig om forslag til, hvordan man som underviser kan understøtte sine forløb. Fx ved hjælp af it og den måde, man vælger at indrette klasselokaler og didaktiske seancer på.

Den anden del af arbejdet handler om at udvikle og afholde kurser. For tiden afvikler vi mange kurser indenfor virtuel undervisning, som er et meget efterspurgt område i gymnasiesektoren. Selv har jeg beskæftiget mig rigtig meget med kursusvirksomhed om it, og jeg har en særlig interesse for digital dannelse i historiefaget. 

Endelig driver Center for Undervisningsmidler EMU’en (danmarks læringsportal) sammen med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vel at mærke udelukkende indenfor stx og hf.  Her er jeg projektleder for de redaktører, vi har ansat. Derudover laver jeg selv redaktionsarbejde. Det gør jeg, fordi jeg synes, det er vigtigt, at jeg selv har fingrene nede i bolledejen. I redaktionsarbejdet trækker jeg i høj grad på mine erfaringer og kompetencer fra de fem år, hvor jeg var kommunikationsmedarbejder på Gribskov Gymnasium.


Hvorfor valgte du at blive gymnasiekonsulent ved siden af jobbet som gymnasielærer?

Det gjorde jeg først og fremmest, fordi jeg har beskæftiget mig rigtig meget med it og didaktik. Det er et felt, der har min store interesse. Derfor var det også nærliggende for mig at søge stillingen. Men faktisk havde jeg ikke selv fundet den. Jeg blev tippet om den af en medstuderende fra masteruddannelsen  i IKT og læring. Det tip er jeg glad for, men det betød ikke, at jeg gik fri af overvejelser over, om jeg nu var god nok og kunne klare opgaverne. Det, tror jeg, er noget, de fleste tænker grundigt over, når noget nyt er i sigte. Men i dag kan jeg se, at man ikke skal spekulere så meget, man skal bare springe ud i det.


Hvad tror du, der var afgørende for, at du fik konsulentjobbet?

Det var helt klart min masteruddannelse i IKT og læring, der gjorde udslaget. Havde jeg ikke taget den, var jeg aldrig kommet i betragtning til jobbet.


Hvordan kan du udnytte den viden og de kompetencer, du får som gymnasiekonsulent, i dit arbejde som gymnasielærer?

Den gensidige sammenhæng og påvirkning mellem de to stillinger er stor, og den binder mit arbejde tæt sammen. Som gymnasiekonsulent udvikler jeg en række ting, som jeg efterfølgende har mulighed for at prøve af i praksis i min undervisning. Det er en win win situation. Gymnasiet er interesseret i, at jeg laver udviklingsarbejde, og i CFU er det en fordel, at jeg kan afprøve og teste udviklingsarbejdet i min daglige praksis som underviser.


Hvordan bruger du erfaringerne som lærer i dit udviklingsarbejde som konsulent?

Det er selvfølgelig en klar fordel, at jeg kender gymnasiet indefra som underviser. Jeg ved, hvad det vil sige at være gymnasielærer, og jeg kender til eleverne og de udfordringer, man står med som underviser, hvis noget bare ikke virker i undervisningen. Det er en god ballast at have som konsulent og kursusarrangør.   Når det gælder ledelsesdelen i jobbet, så er det ikke noget, jeg har beskæftiget mig indgående med. Dog har jeg et hd-enkeltfag i projektledelse fra min studietid. Desuden er det sådan, at it i reglen indebærer forandringer, og derfor har jeg i mit arbejde med it sat mig ind i især forandringsledelse, som jeg trækker på som projektleder.

 

Hvad er de største udfordringer ved at være gymnasiekonsulent? 

Uden tvivl at få tingene til at hænge sammen, når man opholder sig på to forskellige ansættelsessteder. Det er fx en udfordring at få skemaer til at gå op med spidsbelastninger. Og så er jeg den type, der gerne vil være socialt sammen med kollegerne. Det kan være svært, når man er to steder. Derfor kan man nogle gange selv få den opfattelse, at man er ”ugens gæst”, der lige kigger forbi. Men, vil jeg skynde mig at sige, min frihed til at lave udviklingsarbejde er et stort privilegium. Især for mig selv, men også for gymnasiet og CFU, der gensidigt kan udnytte og drage fordele af udviklingsarbejdet. 


Hvilken rolle spiller din Master i IKT og læring i dine to job? 

Den spiller en stor rolle. Jeg bruger mine kompetencer fra videreuddannelsen i mit arbejde med at udvikle - og selv som underviser afprøve - kurser indenfor it-didaktik, it-udvikling og virtuel undervisning. Hvis jeg ikke havde taget min master, var jeg ikke blevet ansat i stillingen som gymnasiekonsulent, så på den måde betyder uddannelsen rigtig meget for mig. 


Hvilke råd vil du give andre gymnasielærere, som vil prøve kræfter med pædagogisk udviklingsarbejde i en konsulentstilling? 

Vær opmærksom på, hvad der er på markedet. Det gælder også andre steder i uddannelsessystemet end lige gymnasiesektoren. Og så er det en god idé at gå til uddannelseskonferencer, som ofte har fokus på pædagogisk og didaktisk udviklingsarbejde. Det har også den fordel, at man på konferencerne har gode muligheder for at opdyrke interessante netværk, som kan vise sig nyttige at trække på i mange sammenhænge. 

Derudover vil jeg sige, at det er godt at tage en eller anden form for efteruddannelse. For mit eget vedkommende har det betydet rigtig meget for de muligheder, jeg står med i dag. Jeg ved udmærket, at det er lettere sagt end gjort i en tid, hvor skolerne er hårdt ramt på økonomien, og tiden er presset for lærerne. Men opstår muligheden, er det værd at gå efter at realisere den.
Emner:  
Interessent: