Rigtig mange ting. Især er jeg glad for relationen til kursisterne. Det betyder meget for mig, når jeg kan se, at min indsats nytter. Når jeg er med til at rykke ved noget, og i et gensidigt og tillidsfuldt samspil med kursisterne kan bidrage til at udvikle dem fagligt og menneskeligt. ​​På VUC er vi fx sammen meget intensivt i franskforløb i ½ år. Det kan være frygtelig frustrerende at skulle lære et fremmedsprog, og i perioder er flere ved at give op. Så er det skønt at se, når vi sammen vender frustrationerne og kommer videre og godt i mål.

Det har jeg først og fremmest, fordi jeg er blevet ansat som studievejleder. Jeg begyndte i et vikariat og havde i det første års tid rigeligt at se til med at sætte mig ind i love og regler og lære procedurer og praksis at kende. Nu synes jeg, at der er behov for at arbejde mere indgående med teorier og metoder i vejledningen. Det kan bl.a. handle om vejledningssamtalen, og hvordan man som vejleder kan hjælpe den vejledningssøgende med at reflektere over og se perspektiver i sin egen livssituation.  Det er noget af det, jeg får med mig i diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. 

Det er den teoretiske og metodiske tilgang til vejledning. Når man er ny som studievejleder, prøver man sig frem og ser, hvad der virker. Meget bygger på fornemmelser og erfaret praksis. I min efteruddannelse giver den teoretiske og metodiske indsigt mig en ramme og forståelse for faget, som bl.a. har betydet, at jeg er blevet bedre til at skrue vejledningssamtaler sammen. Jeg er mere opmærksom på det sagte og usagte i samtalen. På kropssprog og på ønsker og værdier hos den vejledte. Jeg er helt klart blevet bedre til at se andre muligheder og perspektiver i vejledningssamtalen og i arbejdet med at få den vejledningssøgende til at tænke over og træffe de valg, der baserer sig på vedkommendes livssituation, ønsker og behov.​​​

Der er nogle forhold, man skal være opmærksom på og have afklaret, inden man går i gang. Jeg har mand og to børn på henholdsvis 5 og 8 år. Det er rigtig vigtigt, at familien er indforstået med, at man vælger at efteruddanne sig. Jeg bruger mange aftener på at læse og lave opgaver, når børnene er lagt. Derfor skal ens partner være med på, at man stempler lidt ud og ikke kan være fuldt til stede i en periode.

Derudover skal man have tid og overskud til at gå i gang i forhold til arbejdet. Jeg vil sige, at meget afhænger af opgaveporteføljen og mulighederne for at tilpasse den til efteruddannelsen i samspil med arbejdsgiveren.

I det teoretiske udgangspunkt er det på mange måder en fælles målsætning for vejledningen og undervisningen, at vi formår at hjælpe kursisterne med at komme hen til pointerne selv. Man kan sådan set godt sige, at jeg bygger ovenpå teorien fra pædagogikum i efteruddannelsen.

Helt klart mine generelle kompetencer som akademiker. Diplomuddannelsen i vejledning er møntet på mange faggrupper, ikke kun på akademikere. Men jeg trækker i høj grad på, at jeg som akademiker ved, hvordan man skruer en skriftlig opgave sammen og er vant til at sætte mig ind i og bearbejde teori.

Tal med din arbejdsgiver ret tidligt i processen, så I sammen kan finde tid og plads til efteruddannelse i opgaveporteføljen. Og så er det vigtigt at have blik for sin livssituation i øvrigt og stille sig spørgsmålet: Er det lige i dette skoleår, eller skal jeg vente til næste år med efteruddannelsen? Man skal mærke efter, hvor meget overskud man har. Hvis der er tid og plads, vil jeg sige, at der ikke er noget at tabe ved at kaste sig over efteruddannelse.​​