I Fyns Amts Avis 14. august skriver Thomas Danielsen (V), at skærpede adgangskrav i gymnasiereformen løser "alvorlige problemer med frafald og utilstrækkelig faglighed". Det er stærke udsagn om postulerede problemer og sammenhænge, som jeg hverken kan genkende eller har set dokumentation for.

Indførelsen af karakterkrav til gymnasieuddannelserne udsteder ingen garanti for, at det faglige niveau højnes, og det hindrer heller ikke, at elever falder fra uddannelserne.  Gode faglige forudsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at gennemføre en gymnasieuddannelse. Eleverne skal også besidde viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært, og så skal de kunne samarbejde med klassekammeraterne.

Karakterkrav til gymnasieuddannelserne garanterer ikke et fagligt løft i niveauet. Samtidig truer besparelser implementeringen af gymnasiereformen 

At eleverne får grundig besked om, hvad det kræver at gå i gymnasiet, og hvilke forventninger de gymnasiale uddannelser møder dem med, er langt vigtigere end at kræve bestemte karaktergennemsnit fra folkeskolen. Det dur fx ikke, at en ung, der har præsteret gode karakterer i folkeskolen, kommer i gymnasiet, hvis vedkommende er skoletræt og har mistet lysten til at åbne en bog.

Thomas Danielsen fremhæver desuden, at reformen styrker matematik og naturvidenskab for at imødekomme danske virksomheders behov for disse kompetencer. Til gengæld glemmer han at nævne, at den sproglige mangfoldighed er svækket i gymnasiereformen. Begyndersprog som spansk, italiensk, russisk og kinesisk udelukkes fra at indgå som studieretningsfag i ikke-sproglige studieretninger. Det undergraver reformens intentioner om at ville styrke elevernes globale kompetencer gennem arbejdet med sprog og kulturforståelse i undervisningen, og det spænder ben for efterspørgslen efter stærke sprogkompetencer i erhvervslivet, bl.a. i kombination med naturvidenskab.

Om reformen bliver en succes afhænger af mange ting. Ikke mindst af, at der er tid og resurser på skolerne til at indføre reformen. Den del ser ikke lys ud. Alle gymnasieuddannelserne har allerede fået skåret to procent af bevillingerne i 2016. Den besparelsesramme på 2 procent vil regeringen videreføre hvert af årene i 2017, 2018 og 2019. Dertil kommer en politisk besluttet besparelse på 3,5 procent i 2017 på det almene gymnasium, som skal gå til at finansiere forliget om erhvervsuddannelserne.

Hvis Thomas Danielsen og kollegerne i Folketinget mener det alvorligt med intentionerne i gymnasiereformen, må de tage bebudede besparelser i kommende finanslove af bordet og sikre, at skolerne har resurserne til at implementere reformen.