Gymnasiereform og nedskæringer er hinandens modsætninger

GL nyhedsbrev
Annette Nordstrøm Hansen i "GL mener", Gymnasieskolen, august 2016
Varslede nedskæringer skal væk, hvis gymnasiereformen skal opnå en fair start
Afskaffelsen af AT i den nye gymnasiereform får mange til at frygte, at de flerfaglige forløb svækkes. Det må ikke ske. Jeg er da også sikker på, at hvis kravene i læreplanerne bliver relevante, og hvis lærerne får frihed til at samarbejde på tværs af fagene, når det fagligt og flerfagligt giver mening, vil vi se en styrkelse af det faglige samarbejde. Det kræver dog, at der bliver afsat den fornødne tid til at planlægge og udvikle de flerfaglige forløb. Med de allerede vedtagne og bebudede store nedskæringer i gymnasieuddannelserne risikerer det relevante flerfaglige samarbejde at drukne. Ganske enkelt fordi ressourcerne til planlægning og idéudvikling er forsvundet. Den situation kan nok så veludviklede læreplaner ikke imødegå. Varslede nedskæringer skal væk, hvis gymnasiereformen skal opnå en fair start  Derfor er det afgørende, at regeringens forslag til finanslov for 2017, der præsenteres i løbet af de kommende uger, afsætter midler til at implementere gymnasiereformen. Alle gymnasieuddannelserne har allerede fået skåret to procent af bevillingerne i 2016. Den besparelsesramme på 2 procent vil regeringen videreføre hvert af årene i 2017, 2018 og 2019. Dertil kommer en politisk besluttet besparelse på 3,5 procent i 2017 på det almene gymnasium, som skal finansiere EUD-forliget. Oveni det regnestykke taler politikerne i nysprog om, at gymnasiereformen er udgiftsneutral. Det dækker i klar tale over reelle nedskæringer. Det ses blandt andet, når undervisningsministeren og Venstres uddannelsespolitiske ordfører i lokalpressen skriver, at der i gymnasiereformen er sat 400 mio. kr. af til lærernes efteruddannelse. De glemmer blot at fortælle, at gymnasieforliget med et behændigt pennestrøg fjerner 590 mio. kr. fra skolerne ved at ændre opgørelsestidspunktet for antallet af elever. Hvis den nye gymnasiereform skal opnå en fair start i livet, forudsætter det, at de bebudede nedskæringer bliver taget af bordet, og at der bliver afsat rigtige penge til den nødvendige efteruddannelse af lærere og ledere. Politikere, der erkender dette ved de kommende finanslovsforhandlinger, er visionære og parate til at ville fremtidssikre gymnasieuddannelserne. Det skylder de samfundet og ikke mindst de unge.     
Emner: Gymnasiereform 2016
Interessent: