GL's politik for et ansvarligt selveje

Politik
 
Selvejet som styreform for de gymnasiale uddannelser rummer en række udfordringer, som skal løses politisk. Balancen mellem de frie markedskræfter i selvejet og behovet for offentlig indblanding kolliderer ofte.

​Styring af kapacitet og elevfordeling

De to modsatrettede reguleringsmekanismer skaber behov for bedre koordinering af udbud, kapacitet og elevfordeling i gymnasieuddannelserne. GL foreslår derfor, at en central politisk instans får til opgave at fastsætte kapaciteten efter (lokale/regionale) regler for elevfordelingen mellem alle gymnasieuddannelserne. Det sker for at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre muligheder for at understøtte prioriterede politiske mål for institutions- og udbudsstrukturen.
Se GL's politik for styring af kapacitet og elevfordeling her.

Gymnasiernes økonomi 

Også når det gælder finansieringen af gymnasieuddannelserne, er der behov for at foretage justeringer. GL har foreslået ændringer af bevillingssystemet og lægger bl.a. vægt på at indføre et klassegrundtilskud, som skal give skolerne større budgetsikkerhed og være mere omkostningsdækkende. Desuden skal udkantstilskuddet styrkes, så udkantsskolerne sikres ressourcer til ordentlige udbud af studieretninger og valgfag, ligesom det sociale taxameter skal styrkes og dække omkostningerne til initiativer på skolerne.
Se GL's politik for gymnasiernes økonomi her.

Centrale krav til anvendelsen af ressourcerne

Sideløbende med indførelsen af et mere omkostningsdækkende taxameter er det afgørende, at der stilles krav til ressourceanvendelsen på skolerne. Der er behov for et opgør med bloktilskuddet, som kan udmøntes ved at stille krav til skolerne, om at:

  • Det gymnasiale undervisningstilskud skal anvendes til gymnasial undervisning
    Hele undervisningstilskuddet skal anvendes på undervisningens gennemførelse. Alternativt skal der fastsættes en regel for en minimumsanvendelsesgrad for undervisningstilskuddet.
  • Ressourceanvendelsen til markedsføring skal minimeres
    Skolerne må ikke anvende ressourcer til markedsføring/PR og lignende ud over koordineret informationsmateriale. Alternativ skal skolerne pålægges et loft over udgifterne til markedsføring. 
  • Skolernes overskudsgrad skal minimeres.
    Der fastsættes en maksimal overskudsgrad over de seneste tre år. Alternativt indføres et maksimum for væksten i likviditeten.
  • Årsregnskaber og budgetter skal give mere åbenhed og indsigt i prioriteringerne.
    Der stilles krav om, at undervisningsindtægter og omkostninger til undervisningens gennemførelse opdeles på uddannelsestype, samt at ledelsen skal redegøre for årets resultat, herunder forskel i budgetteret og realiseret overskud. Opstilling og informationsniveau skal som minimum følge regnskabskravene.

Behov for ændrede krav til bestyrelsen og dens sammensætning  

Med et politisk ansvarligt selveje skal institutionerne ikke udelukkende fokusere på institutionens bedste, men også have blik for samfundets overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. Derfor er der behov for:

  • At skolernes bestyrelser får opgaver og mål, der har et bredere samfundsmæssigt politisk fokus og hensyn end ansvaret for den enkelte skoles drift og succes.
  • At kravene til bestyrelsessammensætningen ændres, så den i højere grad afspejler hele institutionens uddannelsesudbud og formål. Medarbejdernes indflydelse i bestyrelserne skal styrkes. Kravene til bestyrelsernes kompetencer skal skærpes og udstrækkes til at gælde for alle udbydere af gymnasial uddannelse.

Krav til bestyrelsessammensætningen på skolerne er forskellige afhængig af institutionstype. For almene gymnasier er der krav om udefrakommende medlemmer med erfaringer fra grundskolesektoren og den videregående uddannelsessektor. For de almene gymnasier og hf-kurser gælder også, at bestyrelsen tilsammen skal have erfaring med uddannelsesudvikling og kvalitetssikring. De krav bør også gælde for de erhvervsgymnasiale uddannelser og i øvrigt for alle øvrige institutioner med gymnasialt udbud.

GL vil desuden øge antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. Medarbejderrepræsentanterne sikrer konkret viden om uddannelser og undervisning, og de har indgående kendskab til den enkelte institution og kollegernes holdninger og trivsel. En øget medarbejderrepræsentation vil også øge sandsynligheden for, at bestyrelsen repræsenteres ved et medlem med gymnasial undervisningserfaring, herunder ved institutioner med udbud af flere uddannelser.

Ud over at ligestille krav til bestyrelsessammensætning foreslår GL, at alle institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, bliver offentlige, selvejende institutioner omfattet af forvaltningsloven.        ​


​​Bilag

Problemer ved selvejet

GL har ikke ønsket selveje på de gymnasiale uddannelser, men har tværtimod arbejdet for, at skolerne ikke blev underlagt styringsformen. GL har gennem årene peget på flere problemer ved selvejet, som forstærkes af den nuværende taxameterfinansiering. Problemerne ved selvejet er blandt andet:

  • En uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne.
  • Institutionernes frihed til selv at prioritere ressourcer medfører en uhensigtsmæssig prioritering fra kerneydelsen - undervisningen - mod bygninger og administration/fællesomkostninger.
  • Bestyrelser, der varetager den enkelte institutions interesser med henblik på, at den enkelte insti-tution bliver en "rentabel succes", hvilket ofte står i modsætning til overordnede samfundsmæssige mål.
    Det økonomiske pres, sammenholdt med faldet i ungdomsårgangene, bevirker, at institutionerne i højere grad kæmper om at tiltrække de samme elever. Hvor elevfordelingen tidligere var et spørgsmål om et par ekstra klasser eller videregivelse af få elever til en udsat skole, bliver den nu til en kamp om, hvilken skole der skal afskedige yderligere.

Historik og selveje som styringsparadigme

Helt overordnet er en selvejende institution defineret som en institution, der disponerer over egen økono-mi med egen formue og egen overordnet ledelse i form af en bestyrelse. Alle udbyderne af gymnasial ud-dannelse har også bygningsselveje, hvilket betyder, at de ejer deres bygninger, vedligeholder dem og bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger.

Erhvervsskolerne blev underlagt selvejet i 1991, hvor de tidligere var rammestyrede statsinstitutioner. De almene gymnasier og hf-kurser samt VUC overgik som en del af strukturreformen til statsligt selveje i 2007 med indførelse af taxameterstyring i 2008. Institutionerne var tidligere drevet af amterne med en statslig timestyringsmodel. 

Som Rigsrevisionen tidligere har redegjort for, er der flere forskellige forståelser af begrebet selveje. På det gymnasiale område er den største forskel, at de tidligere amtslige institutioner er inden for den offentlige forvaltning, mens erhvervsskolerne ikke er, hvilket fx sætter begrænsninger for de ansattes ytringsfrihed. Der er desuden stor forskel på kravene til bestyrelsessammensætningen, ligesom der er styring af kapacitet og elevfordeling for de almene gymnasiale uddannelser, men ikke for erhvervsgymnasierne. GL arbejder for, at alle udbyderne af gymnasial uddannelse bliver offentlige, selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, så der er ens regler for alle.

Indførelsen af selvejet og taxameterstyring var en del af det daværende styringsparadigme, der skulle skabe forskydning fra en politisk til en markedsorienteret styringsdiskurs med krav om friere brugervalg, konkur-rence mellem ungdomsuddannelserne og økonomisk selvstændighed. Taxameterstyringen er ikke en direk-te del af selvejet. Selveje og taxameterstyring har dog hængt sammen som styringsparadigme.

Tanken bag selveje og taxameterstyring i uddannelsesverdenen er, at det frie institutionsvalg får eleverne til at stille krav om kvalitet i undervisningen, og at de derfor vælger den institution, der leverer den bedste undervisning med høj kvalitet. Der er dog intet, der tyder på, at teorien er blevet realiseret på det gymnasiale område, hvilket også var en af GL's kritikpunkter i forbindelse med strukturkommissionens arbejde. For det første er det vanskeligt for eleverne at vide, hvilken skole der har den bedste undervisning, hvilket skaber politisk behov for at få udarbejdet ranglister på alle mulige parametre. For det andet er der mange andre elementer, der har betydning for de unges valg af skole. Økonomisk ses tillige en omprioritering fra undervisningen til bygningerne for de almene gymnasier og hf-kurser.

Det politiske landskab

I det politiske landskab er der fortsat et flertal for statsligt selveje i 2018. Der er dog en voksende bekymring for konsekvenserne af konkurrencen om eleverne og elevfordelingen hos de fleste partier. Herunder at der bruges for mange resurser på markedsføring. Liberal Alliance, Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet lægger vægt på, at selvejet decentraliserer beslutningerne og giver frihedsgrader til skolerne. Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker en ny finansiering og styring af gymnasierne/ungdoms-uddannelserne. Begge partier har primært den uhensigtsmæssige konkurrence og elevfinansieringen som kritikpunkter.

Der er allerede nu politiske ønsker om et mere politisk kontrolleret selveje. I finansloven for 2018 blev det besluttet at indføre et investeringsloft for de selvejende institutioner. I oktober 2017 kom et lovforslag om yderligere muligheder for at pålægge udbydere af almen gymnasial uddannelse et kapacitetsloft. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for yderligere politisk styring.

Emner:  
Interessent: