Valg til stående udvalg for ikke-fastansatte 2019

Info
 
Meld dit kandidatur senest 28. september 2019.

GL har et stående udvalg for medlemmer, der ikke har en fast stilling. Udvalget kaldes i daglig tale 'IFA-udvalget' (IFA: Ikke-fastansatte).

Udvalget har fem medlemmer, og udvalget udpeger af sin midte en repræsentant til GL's hovedbestyrelse.

Der skal her i efteråret være valg til IFA-udvalget.


Udvalget rådgiver GL's hovedbestyrelse 

​Det kan være svært at være vikar eller ledig. Derfor arbejder GL også for at sikre og forbedre løn- og arbejdsforhold, pension og livsløn for vikaransatte og ledige gymnasielærere. Det stående udvalg for ikke-fastansatte rådgiver GL's hovedbestyrelse i spørgsmål, som har særlig interesse for ikke-fastansatte og arbejdsløse medlemmer. 

 

Som vikaransat eller ledig gymnasielærer kan du melde dig som kandidat frem til lørdag den 28. september 2019 kl. 12: Kandidatlister med mindst 5 og højst 25 stillere skal være GL's sekretariat i hænde på dette tidspunkt.

På seminaret for ikke-fas​tansatte den 27. til 28. september 2019 vil valget blive drøftet, og kandidater vil have mulighed for at samle stillere mv.

Oftest er udvalget valgt ved fredsvalg, men hvis der er flere kandidater end pladser i udvalget, bliver der afholdt valg, som alle ikke-fastansatte og ledige medlemmer deltager i. 


Hvis du vil vide mere om udvalgets arbejde, er du velkommen til at kontakte udvalgets sekretær Kirstine Bünemann, tlf. 33 29 09 00. Det er også Kirstine, du skal sende kandidat-/stillerliste til.​


Kandidat/stiller-seddel finder du her: Stillerliste IFA 2019.docx

Emner: Organisation; Stående udvalg; Ikke-fastansatte
Interessent: