GL løser hvert år en lang række opgaver. I skoleåret 2022-2023 vil der være særligt fokus på disse indsatsområder:
Elevfordeling ↑
GL har igennem flere år arbejdet for at mindske konkurrencen om eleverne og sikre bedre elevfordeling. Det er lykkedes med elevfordelingsaftalen, der træder i kraft fra skoleåret 2023/24. Vi vil stadig have et særligt fokus på de seks skoler, der ikke måtte optage elever i skoleåret 2022/23 og øvrige skoler med vigende søgning, både i storbyer, udenfor de store byer og de små udbud i provinsen, så de sikres tildeling af tilstrækkelig kapacitet.
Der er opstået politisk usikkerhed om aftalens overlevelse. Uanset regeringsfarve er det altafgørende for GL, at der fortsat er politisk fokus på at opnå en mere balanceret elevsammensætning og holde hånden under udkantsskolerne igennem en stram, centralt fastsat kapacitetsstyring. Samtidig skal der skabes tryghed i ansættelsen for lærere på de skoler, der bliver ramt af en stram kapacitetsstyring. Samtidig vil GL vil stadig arbejde for et mere omkostningsdækkende taxametersystem, så en større del af taxameteret uddeles som klasse-/holdtilskud.
Gymnasiereformen↑
GL´s evaluering af gymnasiereformen peger på store strukturelle problemer med reformen fra 2017. Grundforløbet på de treårige uddannelser har medført en skæv arbejdsbelastning samt en utryg, overfladisk start for eleverne, både fordi de skal skifte klasse efter tre måneder, og fordi de ikke med det samme kommer i gang med studieretningens faglighed.
På hf medfører strukturen en skæv arbejdsbelastning for både lærere og elever, fordi eleverne først begynder på fagpakken på 2. år, hvilket også medfører et skift af klasse. For hf-eleverne er det i øvrigt svært at tage den udvidede fagpakke, dels fordi den ikke kan tages i løbet af 2. hf, og dels fordi den kun udbydes som overbygning få steder i landet.
GL vil derfor arbejde for, at grundforløbet på de treårige uddannelser bliver sløjfet, så eleverne begynder i deres studieretning med det samme. Tilsvarende skal eleverne på hf begynde i deres fagpakke fra studiestart.
For få elever vælger sprogfag. GL vil fortsat arbejde for, at der oprettes studieretninger med større mulighed for at vælge sprog.
Fortsat implementering af OK21 i år 2↑
OK21 er fortsat i fokus med det mål, at de nye arbejdstidsbestemmelser bliver omsat til bedre arbejdsvilkår for medlemmerne. Implementeringen vil være meget lokalt funderet, og der vil derfor være tale om en proces, som vil have et varierende indhold og et forskelligt tempo fra skole til skole.
Tidsregistrering eller lokal arbejdstidsaftale? Det er overenskomsternes muligheder. Diskussionen om, hvilken model for opgørelse af arbejdstiden den enkelte skole ønsker, skal tages blandt lærerne på skolen og selvfølgelig, i sidste ende, med skolens ledelse. I stedet for at opgøre arbejdstiden ved tidsregistrering er det muligt at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Ledelse og tillidsrepræsentant kan på den enkelte skole indgå en klassisk aftale om, hvor lang tid der er til de enkelte opgaver. Men skolens ledelse og tillidsrepræsentant har også mulighed for at indgå aftaler om principper og retningslinjer, der har med arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid at gøre.
Det vil være væsentligt, at disse valg kvalificeres gennem erfaringsudveksling i netværkene og sekretariatets facilitering af tillidsrepræsentanterne i deres arbejde på skolerne.
Sekretariatet er i gang med en undersøgelse af implementeringen af OK21. I sommer blev der gennemført en kvantitativ undersøgelse, som vil blive efterfulgt af en kvalitativ undersøgelse.
Formålet med den kvalitative del af undersøgelsen er at få en større viden om, hvordan det går med den lokale proces med implementeringen af de nye arbejdstidsbestemmelser. Undersøgelsen forventes afsluttet i juni 2023.
Lokal løndannelse↑
Den lokale løndannelse skal fungere på erhvervsgymnasierne. Der er derfor iværksat et projekt, som blev indledt med en kortlægning, som nu skal bruges aktivt til bl.a. en målrettet vejledning af tillidsrepræsentanter på de erhvervsgymnasier samt en tæt opfølgning af, hvordan udviklingen er på en række konkrete skoler. Der er særligt fokus på de erhvervsgymnasier, hvor lønudvikling og organisering herom halter mest bagefter.
Kortlægningen danner endvidere grundlag for en række øvrige initiativer, bl.a. fastlæggelse af langsigtede strategiske mål for lønudvikling og organisering af lønforhandlinger på erhvervsgymnasier. For at styrke indsatsen samarbejder vi med ministeriet, lederforeningerne og andre akademikerorganisationer med medlemmer på erhvervsgymnasierne.
Arbejdsmiljø↑
De kommende år vil byde på et fortsat fokus på arbejdsmiljøet for gymnasielærere. Aktuelle forskningsprojekter og undersøgelser viser, at når gymnasielærere oplever belastninger i arbejdet, har det ofte med det sociale og organisatoriske (psykiske) arbejdsmiljø at gøre. Samtidig er der for gymnasielærere en tendens til, at belastninger håndteres individuelt frem for i fællesskab.
Nogle af de arbejdsmiljøproblematikker, der særligt træder frem blandt gymnasielærere, er belastninger som følge af følelsesmæssige krav i arbejdet, belastninger pga. arbejdsmængde, intensitet og modsatrettede krav samt problematikker om grænseløshed og dermed også balancen mellem arbejds- og privatliv. For at adressere, håndtere og forebygge disse problematikker samt skabe langsigtede, bæredygtige løsninger, er det nødvendigt at sikre kompetenceudvikling og et godt samarbejde mellem de tillidsvalgte. Endvidere skal der arbejdes for arbejdspladskulturer, der er præget af psykologisk tryghed, hvilket bl.a. indebærer, at man kan adressere de belastninger, man oplever i arbejdet, og at man sammen arbejder henimod mere kollektive håndteringsstrategier og dermed mere varige løsninger. I dette arbejde er den organiserende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet væsentlig.
Det samme er professionel kapital, som er en hjørnesten i GL’s arbejde for et bedre arbejdsmiljø. I det kommende år vil vi udbrede kendskabet til professionel kapital yderligere og sætte særligt fokus på, hvordan man kan arbejde kvalificeret med resultaterne på skolerne.
Endvidere skal der sættes lup på selveje-institutionens magthierarki og lærernes reelle muligheder for medbestemmelse, herunder muligheden for at ytre sig kritisk.
GL’s egen organisation↑
Der er vedtaget en strukturændring, som skal træde i kraft pr. 1. august 2023. For at strukturen er forankret i GL’s love skal disse opdateres, og de reviderede love forventes godkendt af repræsentantskabet i november 2022 og af medlemmerne ved en efterfølgende urafstemning. Med de ny love og den nye struktur er målet, at GL skal være en mere sammenhængende organisation uanset skoleformer. Med det nye regelgrundlag forventes GL at have et stærkt fundament at udøve sin interessevaretagelse for medlemmerne på, bl.a. som en mere organiserende .
