Der er for tiden megen debat om ungdomsuddannelserne, og for GL er det afgørende at medvirke til, at de gymnasiale uddannelser lander på benene. Uddannelserne fungerer og forbereder de unge til fremtiden, men lider fortsat under mange års nedskæringer.
Samtidig vil GL arbejde intensivt for at få implementeret de nye arbejdstidsbestemmelser i OK21, så de bliver omsat til bedre arbejdsvilkår for medlemmerne.
Herudover har GL nogle særligt prioriterede indsatsområder i skoleåret 2021/22 og frem. De er:
- at få øget politisk fokus på VUC og at hf-enkeltfag får tildelt midler på finansloven for 2022
- at intensivere arbejdet for at få den lokale løndannelse på erhvervsgymnasierne til at fungere
- at påvirke udmøntningen af elevfordelingsaftalen
- at medlemmerne skal have et bedre psykisk arbejdsmiljø
- at få fokus på gymnasielærernes kompetenceudvikling og jobmuligheder bredt på arbejdsmarkedet
- at styrke almendannelsen i de gymnasiale uddannelser
- at lærernes erfaringer inddrages i justeringer af gymnasiereformen
- at arbejde for, at alle medlemmer oplever, at GL fortsat er en attraktiv fagforening
GL om fremtidens reformkurs
I en tid hvor den uddannelsespolitiske debat er massiv, og hvor regeringen har nedsat en kommission om 2. generationsreformer, er det vigtigt for GL at påvirke dagsordenen for de gymnasiale uddannelser i et langsigtet perspektiv. GL arbejder for, at de unge fortsat skal have ret til frit at vælge uddannelsesretning i et geografisk fintmasket udbud over hele landet. Uddannelserne skal fortsat bygge på ensartede nationale standarder med fagligt velkvalificerede undervisere. I Danmark har vi et på mange måder fint uddannelsessystem med en række profilstærke og velfungerende (gymnasiale) uddannelsesretninger, der over årene er opbygget og udviklet med stor kvalitet. Dem skal vi værne om og tage afsæt i, når ungdomsuddannelserne fortsat skal udvikles. Og der skal være de fornødne ressourcer til at opretholde kvaliteten. GL følger op på og med i reformkommissionens arbejde og i den verserende uddannelsespolitiske debat.
Visioner for VUC
Mange års hårde nedskæringer og flytning af kursister fra VUC til FGU har sat VUC under pres. GL har derfor særligt fokus på VUC og på at øge den politiske bevågenhed på vigtigheden af at have lokale tilbud om almen voksenuddannelse. Som led i det arbejde har GL i samarbejde med Uddannelsesforbundet og Danske HF og VUC udgivet en uddannelsesvision for voksne 'Videre som voksen' med 14 konkrete anbefalinger til et tiltrængt løft af voksenuddannelsesområdet. Anbefalingerne er bl.a. spillet ind til 2. generationsreformskommissionen for at synliggøre behovet for at styrke voksnes almene uddannelse. Derudover arbejder GL lokalt for at styrke TR i en tid med kursistnedgang pga. højkonjunktur i samfundet. HF-enkeltfag blev glemt ved tilbageførslen af omprioriteringsbidraget for 2019 på finansloven for 2021. Dette vil GL arbejde for, at der bliver rettet op på i finansloven for 2022.
Elevfordeling
GL har igennem flere år arbejdet for at mindske konkurrencen om eleverne og sikre bedre elevfordeling. Det er lykkedes med elevfordelingsaftalen, der træder i kraft fra skoleåret 2023/24. GL forventer, at aftalen vil give en mere balanceret elevsammensætning og holde hånden under udkantsskolerne igennem stram, centralt fastsat kapacitetsstyring. GL vil følge udmøntningen og konsekvenserne af aftalen tæt, især i forhold til konsekvenser for lærere og elever. Særligt fokus vil der være på forholdene for de seks skoler, der ikke må optage elever i skoleåret 22/23: Der må ikke ske afskedigelser, og skolerne skal i stort omfang kunne beslutte, hvordan lærerressourcerne lokalt skal anvendes, samt at elevfordelingsmodellen herefter vil sikre skolerne et ordentligt elevantal og en balanceret elevsammensætning.
Vi vil følge op på, at der skabes tryghed i ansættelsen for lærere på de skoler, der bliver ramt af modellens stramme kapacitetsstyring. Endelig vil vi følge op på, at de små udbud i provinsen sikres et tilstrækkeligt elevgrundlag - også de steder, hvor der er flere gymnasiale udbud placeret samme sted. Elevfordelingsaftalen vil bidrage til at mindste de negative konsekvenser af selvejet og den heraf afledte konkurrence om eleverne. Samtidig vil tilførsel af elever og stop for ventelister også gøre det økonomisk lettere at drive skole på de skoler, der har haft stort elevfrafald og vigende søgning. GL vil stadig arbejde for et mere omkostningsdækkende taxametersystem og et politisk styret selveje.
OK21
OK21 er fortsat i fokus med det mål, at de nye arbejdstidsbestemmelser bliver omsat til bedre arbejdsvilkår for medlemmerne. Implementeringen vil være meget lokalt funderet, og der vil derfor være tale om en proces, som vil have et varierende indhold og et forskelligt tempo fra skole til skole.
Tidsregistrering eller lokal arbejdstidsaftale? Det er overenskomsternes muligheder. Diskussionen om, hvilken model for opgørelse af arbejdstiden den enkelte skole ønsker, skal tages blandt lærerne på skolen og selvfølgelig, i sidste ende, med skolens ledelse. I stedet for at opgøre arbejdstiden ved tidsregistrering er det muligt at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Ledelse og tillidsrepræsentant kan på den enkelte skole indgå en klassisk aftale om, hvor lang tid der er til de enkelte opgaver. Men skolens ledelse og tillidsrepræsentant har også mulighed for at indgå aftaler om principper og retningslinjer, der har med arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid at gøre. Det vil være væsentligt, at disse valg kvalificeres gennem erfaringsudveksling i netværkene og sekretariatets facilitering af tillidsrepræsentanterne i deres arbejde på skolerne.
Den lokale løndannelse på erhvervsgymnasierne skal fungere
Der er iværksat et projekt for at få lønforhandlingerne på det erhvervsgymnasiale område til at fungere bedre. Der er indledt med en kortlægning mhp. at kunne yde en mere målrettet vejledning af TR på det enkelte erhvervsgymnasium. Kortlægningen danner grundlag for en række initiativer, bl.a. fastlæggelse af langsigtede strategiske mål for lønudvikling og organisering af lønforhandlinger på erhvervsgymnasier. Der vil være fokus på de erhvervsgymnasier, hvor lønudvikling og organisering halter mest bagefter, herunder skal der tydeligt adresseres og arbejdes med de lokale organisatoriske udfordringer, skoleformerne har. For at styrke indsatsen vil vi samarbejde med ministeriet, lederforeningerne og andre akademikerorganisationer med medlemmer på erhvervsgymnasierne for at få den lokale løndannelse til at fungere.
Arbejdsmiljø
De kommende år vil byde på et fortsat fokus på arbejdsmiljøet for gymnasielærere. Aktuelle forskningsprojekter og undersøgelser viser, at når gymnasielærere oplever belastninger i arbejdet, har det ofte med det sociale og organisatoriske (psykiske) arbejdsmiljø at gøre. Samtidig er der for gymnasielærere en tendens til, at belastninger håndteres individuelt frem for i fællesskab. Nogle af de arbejdsmiljøproblematikker, der særligt træder frem blandt gymnasielærere, er belastninger som følge af følelsesmæssige krav i arbejdet, belastninger pga. arbejdsmængde, intensitet og modsatrettede krav samt problematikker om grænseløshed og dermed også balancen mellem arbejds- og privatliv. For at adressere, håndtere og forebygge disse problematikker samt skabe langsigtede, bæredygtige løsninger, er det nødvendigt at sikre kompetenceudvikling og et godt samarbejde mellem de tillidsvalgte. Endvidere skal der arbejdes for arbejdspladskulturer, der er præget af psykologisk tryghed, hvilket bl.a. indebærer, at man kan adressere de belastninger, man oplever i arbejdet, og at man sammen arbejder henimod mere kollektive håndteringsstrategier og dermed mere varige løsninger. I dette arbejde er den organiserende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet væsentlig.
Kompetencer, efter- og videreuddannelse
Beskæftigelsessituationen de kommende år er udfordret på gymnasierne, og det øger behovet for kompetenceudvikling, der kan øge jobsikkerheden enten i eller udenfor sektoren. Samtidig viser GL's undersøgelse, at færre lærere får efteruddannelse. Uanset om der er tale om den løbende faglige og pædagogiske opdatering eller om formel videreuddannelse, er lærernes kompetenceudvikling et fokusområde for GL.
800 ledige og ikke-fastansatte har siden 2016 benyttet GL's karrieretilbud. Siden 2019 har tilbuddet også omfattet fastansatte. Mange medlemmer i arbejde har taget imod de nye tilbud, og de henvender sig til GL af mange årsager: Bekymring for egen jobsikkerhed, nysgerrighed på andre muligheder på arbejdsmarkedet, behov for at kunne sætte ord på egne kompetencer, arbejdspres mv. Fælles er et ønske om at styrke egen employability, øge egen tryghed og at kunne se mulige videre skridt i arbejdslivet. For GL er karrieretilbuddene væsentlige, fordi de medvirker til at styrke det enkelte medlems muligheder i arbejdslivet og styrker samtidig gymnasielærerne som gruppe på arbejdsmarkedet.
Almendannelse
GL fortsætter arbejdet med at styrke almendannelsen i gymnasiet, bl.a. fordi det almendannende formål har været mest presset i årene med nedskæringer og coronanedlukninger. Målet er at skabe større viden og bevidsthed om, hvad de gymnasiale uddannelsers almendannende arbejde er, og hvordan vi kan genkende og anerkende sporene efter almendannelse i samfundslivet. I arbejdet med almendannelse samarbejder GL med lederforeningerne, elevorganisationerne, interesserede medlemmer og eksterne samarbejdspartnere. Bl.a. vil GL sammen med elevorganisationerne afdække elevernes deltagelse i den faglige samtale med det formål at få viden om, hvordan elever forholder sig i den fælles faglige samtale, deres lyst til at sætte sig på spil og deres syn på andre elever i undervisningen.
Evaluering af gymnasiereformen
Der er åbenlyse strukturelle problemer med gymnasiereformen fra 2017. Grundforløbet på de treårige uddannelser har medført en skæv arbejdsbelastning samt en utryg, overfladisk start for eleverne, både fordi de skal skifte klasse efter tre måneder, og fordi de ikke med det samme kommer i gang med studieretningens faglighed.
På hf medfører strukturen en skæv arbejdsbelastning for både lærere og elever, fordi eleverne først starter på fagpakken på 2. år, hvilket også medfører et skift af klasse. For hf-eleverne er det i øvrigt svært at tage den udvidede fagpakke, dels fordi den ikke kan tages i løbet af 2. hf, og dels fordi den kun udbydes som overbygning få steder i landet. GL følger evalueringen af gymnasiereformen og vil desuden gennemføre sin egen evaluering for at uddybe problemstillingerne og afdække lærernes oplevelse af, hvordan reformens forskellige elementer virker og påvirker lærerne.
GL – en attraktiv fagforening
Det er vigtigt, at alle medlemmer oplever, at det fortsat er relevant og meningsfyldt at være medlem af GL, uanset arbejdsplads, fag eller erfaring. Undersøgelsen ’Det gode gymnasielærerarbejdsliv’ viste bl.a., at medlemmerne ønsker, at GL virker til gavn for de gymnasiale uddannelser og bidrager til at udvikle det at gå på arbejde og lykkes med at få eleverne til at lykkes. GL forbindes med tryghed og støtte, men GL skal blive mere nærværende, bl.a. gennem en kultur, hvor medlemmerne føler sig som en del af foreningen.
GL er i gang med et strategisk skift fra alene at være en servicerende fagforening til også at være en organiserende fagforening. GL, centralt som lokalt, skal understøtte gymnasielærerne i at skabe lokale, handlekraftige fællesskaber, hvor medlemmerne går sammen for at løse kollektive problemer, som ellers håndteres individuelt. Samtidig skal GL fortsat have fokus på det klassiske kerneområde som relevant interessevaretager for medlemmerne og de gymnasiale uddannelser. Hertil hører veluddannede tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt god medlemsrådgivning og -servicering.
