Kommende opgaver 2020-2021

Kommende opgaver
 

​Skoleåret 2020-2021 kommer desværre til at stå i coronaens skygge, og GL's medlemmer er delte i forhold til, hvordan situationen skal håndteres. Nogle medlemmer er bekymrede og efterlyser en mere forsigtig tilgang, mens andre vil gå langt for at undgå at eleverne igen skal have virtuel nødundervisning. For GL er det afgørende at sikre, at gymnasielærerne oplever tryghed i arbejdet, at de sundhedsfaglige retningslinjer overholdes og samtidig sikre, at lærerne inden for disse rammer kan levere en undervisning, der i størst muligt omfang lever op til lærernes faglige ambitioner og elevernes behov. For at det kan lade sig gøre, er et samarbejde på alle niveauer afgørende: Mellem Undervisningsministeriet, lederforeningerne, elevorganisationerne og GL; og på den enkelte skole mellem ledelse, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og lærere.​

De særligt prioriterede indsatsområder i skoleåret 2020-2021 for GL er:

  1. at opnå et resultat for GL's medlemmer ved OK21, som forbedrer rammerne for medlemmernes arbejde, herunder sikring af reallønnen.
  2. at arbejde for ressourcer i sektoren.
  3. at arbejde for, at medlemmerne får bedre arbejdsmiljø og trivsel i en hverdag præget af høje følelsesmæssige krav.
  4. at evaluere gymnasiereformen, så lærernes erfaringer inddrages.
  5. at påvirke Folketingets politiske arbejde ift. udvikling af institutionslandskabet, tilskudssystemet og elevfordeling.
  6. at intensivere arbejdet med de særlige udfordringer, lærerne på erhvervsgymnasierne har.
  7. at få fokus på gymnasielærernes mange kompetencer for at forbedre deres jobmuligheder bredt på arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslivet.
  8. at tydeliggøre, at GL er medlemmernes fagforening.

1. OK21-forhandlinger

I januar og februar 2021 forhandles der overenskomst for alle offentligt ansatte, og repræsentantskabet har vedtaget GL's krav. GL arbejder bredt for at fremme disse krav.

For de arbejdsrelaterede krav, hvor der er er fokus på manglende transparens og ujævn arbejdsbelastning, gælder, at det er krav, som adresserer problemer, som også findes på andre undervisningsområder. Det er derfor krav, som - også her ved OK21 - forventes stillet både til GL-overenskomstforhandlingerne og til AC-fællesoverenskomsten, hvor der både er forhandlinger ift. det erhvervsgymnasiale område og ift. professionshøjskoleforhandlingerne.

Kravene har det overordnede sigte, at der skal skabes større forpligtigelse til at drøfte arbejdstiden mellem ledere, tillidsrepræsentant og lærere samt forpligte lederne til at skabe rammer for et bedre arbejdsmiljø og bedre undervisning. Der er god sammenhæng mellem de to krav, idet større åbenhed og indflydelse også kan bidrage til en mere jævn arbejdsbelastning og generelt en bedre arbejdsplanlægning. Det er GL's målsætning, at tillidsrepræsentantens rolle i denne sammenhæng skal ekspliciteres.

Der er i august 2020 indgået en arbejdstidsaftale mellem DLF/LC og KL. Med aftalen er der lagt vægt på at sikre en transparens i grundlaget for arbejdstidsplanlægningen og anvendelsen/prioriteringen af arbejdstiden. Aftalen indeholder også forpligtende regler og krav til samarbejde mellem parterne. GL vil inddrage elementer fra denne aftale i OK-forberedelserne.

2. Ressourcer i sektoren

Der mangler 1,6 mia. kr. til at drive gymnasiale uddannelser for i 2021 for at kunne opretholde niveauet fra 2012. Det svarer til 28 institutioners gymnasiale uddannelser. Hver anden institution, der udbyder gymnasial uddannelse, havde underskud i 2019. De manglende ressourcer slår hårdt igennem i undervisningen, hvor der mangler ressourcer til den vigtige relation mellem elever og lærer. Lærer-/elevrationen er således faldet med 10 pct. siden 2012.

GL arbejder for ressourcer i sektoren. I første omgang arbejdes der for, at der ikke fjernes yderligere ressourcer i 2021, som i finanslovsforslaget for 2021 er kamufleret som besparelser på reklameomkostninger.


3. Arbejdsmiljø

Gymnasielærernes arbejdsmiljø – især det psykiske – er fortsat et centralt indsatsområde. Undersøgelser dokumenterer, at lærernes trivsel i høj grad beror på, at der er et godt arbejdsmiljø med et tillidsfuldt forhold med ledelsen og kollegerne. Samtidig viser undersøgelser belastninger i gymnasielærerjobbet. Det drejer sig fx om de følelsesmæssige krav i arbejdet, tidspres og manglende gennemsigtighed i planlægning af arbejdet samt oplevelsen af ikke at kunne indfri krav til kvaliteten i arbejdet, herunder risikoen for moralsk stres. I sammenhæng med disse temaer er samarbejdet mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse centralt. Dette samarbejde skal GL understøtte.

Den stigende betydning af arbejdet med psykisk arbejdsmiljø har understreget vigtigheden af, at tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, klubbestyrelse og andre tillidsvalgte samarbejder og står sammen om at varetage medarbejdernes interesser, også ud fra en involverende tilgang hvor man arbejder ud fra at aktivere lokale handlekraftige fællesskaber. GL-centralt har traditionelt haft et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne i arbejdet med medlemmernes arbejdsmiljø. Da arbejdsmiljørepræsentanten også spiller en vigtig rolle for at sikre medlemmerne indflydelse på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, vil GL øge fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne, bl.a. for at sikre at de besidder den nødvendige faglige indsigt og viden. Det er en del af GL's fokus at sikre god kontakt til alle typer tillidsvalgte og yde hjælp og støtte til samarbejdet. Særligt er der behov for at understøtte samarbejdet mellem TR og AMR, bl.a. gennem en tydeliggørelse af ansvars- og rollefordeling samt gennem netværksopbygning blandt AMR.

4. Evaluering af gymnasiereformen

GL vil i løbet af efteråret 2020 evaluere gymnasiereformen. Målet er at afdække lærernes oplevelse af, hvordan reformens forskellige elementer virker. I den forbindelse vil tillidsrepræsentanter og medlemmer blive inddraget, så mere lokale problemstillinger kan afdækkes, og gode erfaringer deles mellem​ medlemmer. Selve evalueringen er delt op i en række temaer, som samlet dækker reformens forskellige indsatser. Reformen rummer både indsatser på tværs af de gymnasiale områder og mere områdespecifikke indsatser. Evalueringen skal afdække begge dele. Der vil være fokus på evaluering af grundforløbets afvikling og struktur, planlægning og indhold af de fællesfaglige forløb og den fællesfaglige srp/sop/eop-eksamen, arbejdet med digital og global dannelse, elevernes innovative kompetencer, karrierelæring i fagene samt udbud af studieretninger.​

5. Institutionslandskabet, taxameteret og styring af elevfordeling

GL arbejder for et geografisk bredt og finmasket gymnasialt uddannelsestilbud med frit uddannelsesvalg, hvor det samtidig er lettere at vælge om og fx få merit til en erhvervsuddannelse, eller tage en erhvervsuddannelse efter endt gymnasial uddannelse. Den øgede konkurrence mellem skolerne og elevernes tendens til at vælge skoler med elever, der ligner dem selv, har haft uhensigtsmæssige konsekvenser for elevfordelingen. Fordelingsudvalgene og regionerne har ikke løftet opgaven med at fordele eleverne, og ministerens mulighed for at pålægge skolerne kapacitetsloft er stadig ikke tilstrækkelig benyttet. Det har haft konsekvenser, særligt for de små udkantsgymnasier og gymnasier med en stor andel af elever med svag socioøkonomisk baggrund. 

Der er behov for en hurtig og permanent løsning med stram kapacitetsstyring og en mere ligelig fordeling af elever med henholdsvis stærk og svag socioøkonomisk baggrund. Ministeren har igen udsat beslutningen om varige strukturelle ændringer og har i stedet forlænget de midlertidige ordninger for elevfordelingen. Ministeren nedsatte sidste år et ekspertudvalg, der fremlagde en elevfordelingsmodel i februar 2020. Det forventes, at der på den baggrund kommer et udspil om en mere varig model. GL kan støtte ekspertudvalgets model, hvor eleverne fordeles i klynger af gymnasier, men er også åben for andre modeller, der kombinerer elevfordelingen med en stram kapacitetsstyring, og som inddrager alle gymnasiale uddannelser i fordelingen. Elevfordelingen skal understøttes af et taxametersystem, der holder hånden under de mest økonomisk udsatte skoler, særligt de små skoler med mindre holdstørrelser. GL arbejder for et mere omkostningsdækkende taxameter, hvor en større andel af taxameteret gives som klassegrundtilskud, og hvor udkantstilskuddet styrkes.

6. Udfordringerne på erhvervsgymnasierne

På en række parametre har lærerne på erhvervsgymnasierne i særlig grad udfordringer i forhold til løn- og arbejdsforhold. GL har igennem en længere periode arbejdet for at bedre disse forhold og vil fortsætte og videreudvikle indsatsen for at opnå bedre rammer for lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Som et led i udviklingen af indsatsen vil GL gennemføre en kortlægning og synliggørelse af, hvor rammerne giver de erhvervsgymnasiale lærere særlige udfordringer.

Et stort problem er, at den lokale løndannelse på erhvervsgymnasierne generelt ligger på et lavt niveau, og et mærkbart lavere niveau end den lokale løndannelse både på de almene gymnasier og på statens område generelt. GL vil derfor lancere en ny række initiativer i forlængelse af de tidligere med fokus på erhvervsgymnasiernes situation og en større udmøntning af lokalløn.​


7. Gymnasielærernes jobmuligheder i hele arbejdslivet

De seneste år er der forsvundet over 1.000 arbejdspladser i den gymnasiale sektor, primært pga. nedskæringer, og frem mod 2030 vil der blive 20.000 færre unge. Mange gymnasielærere ønsker at udvikle sig indenfor sektoren, mens andre også interesserer sig for muligheder udenfor sektoren. Gymnasielærerne skal kunne føle sig trygge og opleve jobmuligheder i deres arbejdsliv, og vi har som kollektiv til opgave at sætte fokus på de mange kompetencer, gymnasielærerne har - både for at vise en stærk sektor med professionelle og kompetente lærere, og for at sikre at lærerne har flere muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor har GL søsat et nyt indsatsområde for kompetenceudvikling og karrieresparring i 2020. 

Formålet er at styrke medlemmernes tryghed i arbejdslivet og udvide deres kendskab og tiltro til egne kompetencer i og udenfor gymnasiesektoren. Derigennem får medlemmerne øget mulighed for at have beskæftigelse og mulighed for mobilitet i arbejdslivet. Målet er at styrke både den enkelte gymnasielærer og gymnasielærerne kollektivt til at have alternative jobmuligheder. Indsatsen begyndte som en pilotfase, men der har vist sig stor interesse for GL's nye fokus, og derfor gøres indsatsen til et permanent tilbud - både med inspirationsmaterialer på hjemmesiden, mulighed for samtaler og kollektive tilbud. Samtidig vil GL i sin kommunikation med omverdenen og arbejdsgivere tydeliggøre lærernes mange kompetencer og anvendelsesmuligheder. Indsatsen skulle gerne komme både fastansatte, ikke-fastansatte og ledige gymnasielærere til gavn.

8. GL er medlemmernes fagforening

Af undersøgelsen om det gode gymnasielærerarbejdsliv fremgår det, at hovedparten af GL's medlemmer heldigvis ikke er i tvivl om, at hvis man har problemer, så er GL der for medlemmet, men GL forbindes ikke med nærvær i forhold til hverdagens udfordringer og i forhold til kampen for gode gymnasier. GL vil derfor arbejde for at blive mere relevant for alle medlemmer. Heri ligger også at bruge, at GL er en fagforening, man er medlem af, og hvor der er et potentiale i fællesskabets styrke og handlekraft.

Ofte er det medlemmer, der har et konkret problem, der er i kontakt med GL's sekretariat. Men med initiativer som fx den nye indsats om karrieresparring (se oven​for) bliver GL tydelig for en gruppe medlemmer, der ikke nødvendigvis har brugt GL før. Generelt vil GL arbejde for i højere grad i alle indsatser at involvere medlemmerne – uanset om det er uddannelsespolitisk arbejde til gavn for hele sektoren, eller om det er konkrete problemer, som et lærerværelse vil samarbejde om at få løst. I den sammenhæng kan en mere organiserende tilgang – bl.a. med fokus på at gøre klubmøder/medlemsmøder mere relevante for medlemmerne – være vejen frem.

Emner: Repræsentantskabet
Interessent: