Kommende opgaver 2019-2020

Kommende opgaver
 

De særligt prioriterede indsatsområder er

  • Forberedelse af overenskomstforhandlingerne i 2021
  • Undersøgelse af det gode gymnasielærerarbejdsliv og en mere organiserende og involverende fagforening
  • Styring af udbud, kapacitet og elevfordeling samt taxameteret
  • Opfølgning på gymnasiereformen
  • Indsatser, der fremmer elevernes trivsel og indlæring samt modvirker en usund præstationskultur 

OK21

Forberedelserne af OK21-forhandlingerne er allerede i gang, såvel i GL som i de øvrige akademiske fagforeninger, som GL indgår i forhandlingsfællesskab med via Akademikerne (AC).

GL's repræsentantskab skal i maj 2020 tage stilling til, hvilke krav GL skal stille ved forhandlingerne i 2021. Som optakt hertil vil der i foråret 2020 blive afholdt en række medlemsmøder, hvor OK21 vil være på dagsordenen.

GL arbejder for centrale løsninger, men arbejder samtidig for gode lokale løsninger, som et samlet lærerkollegium på den enkelte skole kan stå bag. Det er – også i denne sammenhæng – nødvendigt, at tillidsrepræsentanten og de øvrige lærerrepræsentanter (arbejdsmiljørepræsentant, PR-formand, bestyrelsesrepræsentanter, TR-suppleant med flere) samarbejder og har en tæt og stærk relation til det samlede lærerkollegium.

GL oplever fortsat, at manglende tillid, gennemsigtighed og for stort arbejdspres er et problem på mange skoler. Den manglende gennemsigtighed i opgavefordelingen skaber usikkerhed og frustrationer hos mange lærere, og den øgede arbejdsbelastning, som ofte ikke honoreres, presser lærerne. Desuden er der udfordringer i forhold til samarbejdet mellem lærere og ledere på en række skoler, og mange lærere oplever en belastende, skæv arbejdsfordeling.

GL ser endvidere frem til afrapporteringen fra den lærerkommission, som Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening aftalte nedsat ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

En række af de udfordringer, GL i øvrigt ser, deler vi med de øvrige akademikerorganisationer, såsom respekt omkring samarbejdsudvalgets og tillidsrepræsentantens rolle. Disse problemer vil GL arbejde for, at organisationerne sammen løfter med henblik på at udnytte det fælles pres, alle akademikerorganisationerne – og gerne hele lønmodtagersiden – kan lægge.

Det samme gælder udfordringer med løn. Det nuværende lønsystem er mangelfuldt, og der er brug for en langsigtet strategi for et bedre lønsystem. En løsning for GL er ikke - som det var fremme ved OK18 - mere decentral løn og individuelle lønforhandlinger uden om tillidsrepræsentanten. For GL er det afgørende at fastholde en attraktiv, akademisk løn for gymnasiale lærere, som er gennemsigtig og opfattes retfærdig blandt kollegerne.

Det gode gymnasielærerarbejdsliv og en mere organiserende og involverende fagforening

GL har fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø på den enkelte skole med henblik på lokalt at løse flest mulige problemer. Som et led i denne indsats har GL igangsat en kvalitativ undersøgelse af "Det gode gymnasielærerarbejdsliv". Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2020 og er første led i at skabe en mere organiserende og involverende fagforening.

Hovedbestyrelse og sekretariat har allerede i dag en stor viden om arbejdslivet som gymnasielærer, bl.a. fra undersøgelser om professionel kapital, medlemsundersøgelser og dialog med medlemmer. Med denne undersøgelse vil vi et spadestik dybere og interessere os for den enkelte medarbejders motivation i arbejdet, hvad der i dagligdagen gør gymnasielærere håbefulde og frustrerede, og hvilke handlestrategier lærerne benytter sig af. Vi har særligt blik for, hvad kollegafællesskabet betyder i denne sammenhæng. 

Den kvalitative undersøgelse skal danne fundament for, at vi kan identificere, hvordan GL - både centralt og lokalt på arbejdspladserne - bedst understøtter gymnasielærere i, at skabe lokale, handlekraftige fællesskaber, der går sammen for at løse kollektive problemer, som ofte håndteres individuelt. Et delformål med undersøgelsen er at finde beskrivende fortællinger om gymnasielærernes arbejdsliv samt at målrette GL's arbejde med psykisk arbejdsmiljø og medindflydelse samt styrke de tillidsvalgtes muligheder i dette arbejde.

Til at bistå GL med undersøgelsen har vi indledt et samarbejde med Deltager Danmark, der er en socialøkonomisk virksomhed, som har et indgående kendskab til fagbevægelsens udfordringer og muligheder, og som har det bærende formål at skabe stærke fællesskaber.

Det overordnede formål er at skabe en grundfortælling om det gode gymnasielærerarbejdsliv. Dette skal bidrage til:

  • Samlet set at målrette GL's arbejde som organisation for gymnasielærerne, herunder styrke tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters muligheder for at arbejde med sager som eksempelvis psykisk arbejdsmiljø og medindflydelse.
  • At understøtte GL's strategi om at arbejde efter en mere organiserende tilgang, hvor man understøtter gymnasielærere i at handle sammen.
  • At kunne identificere gymnasielærere, der tager medejerskab lokalt, som GL kan bruge i det fremtidige arbejde med at understøtte handlekraftige fællesskaber.
  • At afklare og underbygge argumentationen for GL's krav til de kommende OK-forhandlinger i 2021.

Styring af udbud, kapacitet og elevfordeling samt taxameteret

Selvejet og den øgede konkurrence mellem skolerne har haft uhensigtsmæssige konsekvenser for elevfordelingen. Fordelingsudvalgene og regionerne har ikke løftet opgaven med at fordele eleverne og ministerens mulighed for at pålægge skolerne kapacitetsloft er ikke benyttet i tilstrækkeligt omfang. Det har haft konsekvenser, særligt for de små udkantsgymnasier og gymnasier med en stor andel af elever med svag socioøkonomisk baggrund. GL mener, at der er behov for at styrke den politiske styring. Ministeren har bebudet, at hun vil fremsætte lovforslag i dette folketingsår. GL vil følge og påvirke dette arbejde. Endvidere pågår der et taxametereftersyn, som GL også vil forsøge at påvirke, bl.a. ved at foreslå et klassetaxameter, som også vil have stor betydning for små udkantsgymnasier og gymnasier med socioøkonomiske udfordringer.



Opfølgning på gymnasiereformen

Gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2017, har haft sit første gennemløb på hf, og på de treårige uddannelser er man i gang med det tredje år. Der er erfaringer fra det nye grundforløb, nye studieretninger, nye eksamener, nye læreplaner, nye fag, anderledes arbejdsbelastning m.m. GL vil samle op på medlemmernes erfaringer og formulere konkrete forslag til justeringer og ændringer af reformen.

Dette skal ses i sammenhæng med den følgeforskning, som Evalueringsinstituttet foretager. GL´s evaluering vil tage udgangspunkt i lærernes erfaringer og arbejdsvilkår, mens Evalueringsinstituttet evaluerer reformen bredt.

Indsatser, der fremmer elevernes trivsel og indlæring samt modvirker en usund præstationskultur

Opgøret med en usund præstationskultur nævnes som fokusområde af de to uddannelsesministre og behandles i den uddannelsespolitiske forskning og i diskussionen af gymnasiets rolle i samfundet. Forskningen peger på, at en negativ præstationskultur kan virke skadelig på den enkelte elevs mentale trivsel og motivation for at lære. Et element i gymnasiereformen fra 2017 var, at trivslen på de gymnasiale uddannelser skulle styrkes. Samtidig viser den seneste trivselsmåling (september 2019), at halvdelen af eleverne, 'tit' eller 'meget tit' føler sig pressede på grund af karakterer. 70 % af pigerne og 50 % af drengene føler sig pressede af egne forventninger og krav. Samtidig viser GL´s egen undersøgelse, at halvdelen af lærerne ikke har tid til den almendannende opgave. Derfor sætter vi i den kommende tid fokus på at afsøge og undersøge, hvordan GL kan bidrage med forslag til indsatser, der fremmer elevernes trivsel og bidrager til, at en usund præstationskultur ikke står i vejen for elevernes indlæring.

Denne indsats skal ses i sammenhæng med GL's indsatsområder om at fremme gode rammer for almendannelsen og se på den øgede digitalisering i uddannelserne. GL har tidligere arbejdet med digitalisering i undervisning. Nu skal der fokus på, hvad den digitaliserede kultur og de digitaliserede unge betyder i undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø.

Der er også politisk fokus på karakterskalaen. Her er det for GL især vigtigt, at springene midt i skalaen fjernes, så bl.a. muligheden for at give et mere nuanceret billede af faglig progression forbedres. Ligeledes bør beskrivelserne af karaktererne i bekendtgørelsen ændres, så der ikke fokuseres på fejl og mangler i elevernes præstationer, da de er med til at fremme en fejlfinderkultur.


Emner: Repræsentantskabet
Interessent: