Kommende opgaver 2018-2019

Kommende opgaver
 
Repræsentantskabet har vedtaget GL's kommende opgaver for 2018-2019.

​​​​​​'Kommende opgaver' er de særligt prioriterede indsatsområder i skoleåret 2018/2019 og dækker derfor ikke alle de opgaver, hovedbestyrelsen og sekretariatet herudover gennemfører.​

De højest prioriterede indsatsområder er

  • Opfølgning på OK18 mhp. bedre arbejdsforhold for gymnasiale lærere
  • Indflydelse på fremtidens ungdomsuddannelser
  • Få stoppet besparelser på ungdomsuddannelserne
  • Få givet GL's egen organisation og struktur et serviceeftersyn

Medlemmernes arbejdsforhold

Et godt arbejdsmiljø er omdrejningspunktet for den gode undervisning

Det er centralt for gymnasielærere at kunne levere en go​d undervisning, så eleverne kan blive så dygtige som muligt. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis der er et godt arbejdsmiljø. For GL er et af omdrejningspunkterne i dette arbejde professionel kapital, som skal være et relevant værktøj i skolernes arbejde. Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter vil fortsat være i fokus for arbejdsmiljøarbejdet, samtidig med at det er vigtigt at se GL's indsats som en understøttelse af skolernes arbejde for at fremme godt arbejdsmiljø, hvor det især er vigtigt at skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv, sænke stress-niveau og udbrændthed samt give lærerne mulighed for at levere en kvalitet i arbejdet, som de føler, de kan stå inde for. Desuden vil hovedbestyrelsen arbejde for at få implementeret GL's politik om medarbejderindflydelse. For yderligere at støtte op om GL's arbejdsmiljøarbejde har hovedbestyrelsen besluttet, at der i sekretariatet ansættes en konsulent, som skal have særligt fokus på arbejdsmiljø.

Bedre arbejdstilrettelæggelse

Ved OK18 havde GL sammen med de øvrige akademiske underviserorganisationer to krav om bedre arbejds­tilrettelæggelse, der som bekendt ikke kom med i forhandlingsresultatet. GL vil derfor på alle niveauer fortsætte arbejdet for, at medlemmerne opnår en jævnere arbejdsfordeling, og at der er åbenhed og transparens i opgavetildelingen. Dette sker bl.a. gennem et samarbejde med lederforeningerne, lokalt på den enkelte skole og ved at udbrede de bedste eksempler fra skolerne.

I løbet af 2019 vil hovedbestyrelsen tage initiativ til de indledende forberedelser til overenskomstforhandlingerne i 2021.

Ordentlig løn

De intensive forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne under OK18 om et nyt lønsystem med en højere grad af decentralisering og individualisering af lønnen kan betyde, at forhandlingerne genoptages ved OK21. Det er fortsat hovedbestyrelsens vurdering, at en øget individualisering og decentralisering ikke passer på GL-området, men GL bør have en strategi for, hvordan GL kan se lønsystemet udviklet, og hvordan GL's medlemmer fremadrettet sikres en reallønudvikling.

Samtidig er det nødvendigt at arbejde for at få den nuværende lokalløn til at fungere. Særligt på det erhvervsgymnasiale område er der brug for en intensiveret indsats, fordi der er en lav udmøntning af lokale lønmidler. Medlemmerne skal have en lokal lønudvikling, der svarer til andre statsansatte akademikeres. Der udarbejdes derfor en konkret handlingsplan for lokallønsindsatsen frem mod 2021.

Uddannelse er en investering

GL har, siden de første besparelser på uddannelse blev annonceret, kæmpet mod nedskæringerne. Dette arbejde fortsættes, og hovedbestyrelsen har besluttet en ændret strategi for arbejdet med opbygning af (ny) viden, politisk påvirkning og aktiviteter.

Der er bl.a. gennemført en høring på Christiansborg, hvor mange forskellige aktører synliggjorde, at det er dybt problematisk at spare på uddannelse, og at uddannelse er en investering. Endvidere gennemføres i efteråret en minikampagne mod nedskæringer. GL koordinerer sin indsats med bl.a. lederforeninger, bestyrelsesforeninger, andre faglige organisationer og elevorganisationer, idet det er en samlet sektor, som ser de negative konsekvenser for sektoren.

Endvidere har GL i det kommende år tilsluttet sig et projekt om fremtidens velfærd, der gennemføres i regi af Cevea, med henblik på at skabe viden og opmærksomhed om uddannelse som en del af velfærdsdanmark.


Uddannelse

Fremtidens ungdomsuddannelser

Diverse tænketanke, interesseorganisationer og grupperinger har i det forløbne år givet bud på, hvordan de synes, at strukturen for fremtidens ungdomsuddannelser skal være. Samtidig er der bred politisk konsensus om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det må forventes, at der inden for de kommende år vil komme en mindre eller større justering af ungdomsuddannelserne. Drøftelserne og GL´s holdninger og bud på fremtidens ungdomsuddannelser fortsætter derfor i dette skoleår med henblik på at få indflydelse på de politiske drøftelser.

Nødvendigt med nye regler for elevfordeling

Arbejdet for at sikre en rimelig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser fortsætter. På trods af erfaringerne og udmeldinger fra rektorerne har regeringen meddelt gymnasierne, at de foreløbig selv kan fastsætte fordelingskriterier. Konkurrencen om eleverne fremmer dog ikke samarbejdet om elevfordelingen, og derfor er der brug for en stram kapacitetsstyring. Regeringen har foreslået nedsættelse af en analysegruppe, der skal se på elevfordeling og elevernes frie valg. Det er forventningen, at dette arbejde tidligst er færdigt til elevoptaget i 2021. GL vil følge arbejdet tæt og vil søge at påvirke processen og resultatet.

Taxametre skal være omkostningsdækkende

Af udspillet til sammenhængsreformen fremgår det, at styringen og finansieringen af ungdomsuddannelserne ikke i tilstrækkelig grad understøtter kvalitet og sammenhængende forløb for de unge. Hovedbestyrelsen forventer, at regeringen dels vil lægge op til en revision af taxameteret, og dels vil søge at få en fælles institutionslovgivning for ungdomsuddannelserne. GL vil arbejde for, at taxametrene bliver så omkostningsdækkende som muligt, og at styringen af gymnasieuddannelserne i mindre grad sker ved konkurrence, og i højere grad ved politisk styring. 

Lærerne skal have de rette lærerkompetencer

GL har det kommende år fortsat fokus på gymnasielærernes kompetencer. Baggrunden er, at GL oplever et stigende pres på lærerkompetencerne. Nogle skoler ansætter lærere uden de fornødne faglige kompetencer, og mange nyansatte lærere må vente for længe med at påbegynde pædagogikum. Det er til skade for kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Men det er også til skade for de pågældende, som risikerer at blive afskediget begrundet i manglende lærerkompetencer, herunder manglende pædagogikum. GL forsøger derfor at informere grundigt om kompetencekravene og går i direkte dialog med udvalgte skoler med henblik på, at der udarbejdes handlingsplaner for de pågældende lærere, så de opnår både de faglige og de pædagogiske kompetencer.

Gymnasielærere skal fortsat have kompetenceudvikling

GL skal arbejde for, at gymnasielærere har god adgang til kompetenceudvikling, herunder at GL's medlemmer får bedst mulig adgang til og nytte af de afsatte overenskomstmidler til individuel kompetenceudvikling. Med OK18 er der nemlig aftalt midler til individuel kompetenceudvikling gennem kompetencefonden. Nedskæringer og elevnedgang betyder, at flere lærere oplever jobusikkerhed, og at flere vil blive afskediget. GL vil fortsat støtte disse lærere bedst muligt, bl.a. gennem karriererådgivning og efteruddannelse.

Sprog skal styrkes i gymnasieuddannelserne

GL fortsætter indsatsen for at styrke sprog i gymnasieuddannelserne. GL tog initiativ til etableringen af Tænketanken om Sprog i 2016, og møderækken fortsætter i det kommende år med en kreds af interessenter, der er udvidet med bl.a. repræsentanter for lederforeningerne. GL følger desuden arbejdet med regeringens strategi for en styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet - herunder aktiviteterne i det nyligt etablerede Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) - samt den politiske opfølgning på de dele af gymnasiereformen, der har til hensigt at styrke sprog.  ​

GL

GL's egen organisation skal have et serviceeftersyn

Hovedbestyrelsen har besluttet at iværksætte en analyse af GL's egen organisation og struktur med henblik på, at eventuelle forslag til ændret struktur kan forelægges på repræsentantskabsmødet i november 2019. De foreløbige analyser drøftes på TR-seminaret i marts 2019, så tillidsrepræsentanter har mulighed for at påvirke det foreløbige arbejde.

GL vil fokusere indsatsen for ledermedlemmer

Den nye lederaftale, der blev aftalt ved OK18, betyder, at ledere inden 1. januar 2019 skal vælge, om de vil skifte over på den nye aftale, og alle nyansatte ledere vil fra 2019 blive ansat på den nye aftale. Endvidere betyder aftalen, at GL kan varetage interesserne for alle ledere på institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse. I foråret 2018 gennemførte GL en medlemsundersøgelse blandt GL's ledermedlemmer, og på baggrund af undersøgelsen har hovedbestyrelsen besluttet at opprioritere og fokusere varetagelsen af ledernes interesser.​

Udgangspunktet er, at alt, hvad GL gør, skal være til gavn for medlemmerne, så medlemskab giver mening for den enkelte.​

 ​

Emner: Repræsentantskabet; Organisation
Interessent: Tillidsrepræsentant