'Kommende opgaver' er de særligt prioriterede indsatsområder i skoleåret 2017/2018 og dækker derfor ikke alle de opgaver, hovedbestyrelsen og sekretariatet herudover gennemfører.

De tre højest prioriterede indsatsområder er at

• følge reformimplementeringen,
• sikre et godt resultat ved de kommende overenskomstforhandlinger og
• fortsætte kampen mod nedskæringer.

Udgangspunktet er, at alt, hvad GL gør, er for medlemmernes skyld, så det giver mening for det enkelte medlem at være med i GL.

Uddannelsespolitiske indsatsområder

Dette skoleårs start faldt sammen med implementeringen af en ny gymnasiereform. Det er vigtigt, at der på hver eneste skole sker en grundig evaluering med inddragelse af lærerne, så der hurtigt kommer et nuanceret og brugbart overblik over implementeringen. Hovedbestyrelsen vil følge reformimplementeringen tæt, herunder følge den forskning, som SDU og EVA gennemfører. GL har plads i følgegrupperne, og GL vil herudover i nødvendigt omfang selv gennemføre undersøgelser for at afdække konsekvenser for lærernes arbejdsvilkår og beskæftigelsessituation. Efter 2005-reformen blev der gennemført ca. 100 justeringer, og det er igen vigtigt at få afdækket, hvilke justeringer der er nødvendige for at få den nye reform til at fungere. GL vil bl.a. se nærmere på det nye, forkortede grundforløb, samt på konsekvenserne af den nyindførte 130/150/80 timers pulje. Her er input fra skolerne af stor betydning.

Sprog har de senere år været et særligt indsatsområde for GL, og med reformen frygter hovedbestyrelsen, at unge med gode sproglige kompetencer vil blive færre. Det er vurderingen, at der kan gøres en del, selv om vi fortsat afventer den nationale sprogstrategi. GL har sammen med en række alliancepartnere en handlingsplan i støbeskeen, og indsatser som fx at få hver eneste gymnasiale uddannelsesinstitution til at udarbejde en sprogstrategi er ikke afhængig af en national sprogstrategi. GL vil sammen med andre interessenter i december 2017 gennemføre en sprogkonference som opfølgning på den nationale sprogstrategi og vores eget arbejde i sprogtænketanken.

Hovedbestyrelsen har udarbejdet pejlemærker for digitalisering, som bl.a. præciserer, at digitalisering ikke er et mål i sig selv, men kan være et redskab til at fremme læring. GL indgår med Danmarks Lærerforening og Dansk Magisterforening i et samarbejde, hvor de tre foreninger bl.a. vil nedsætte et ekspertpanel med forskere og praktikere, som kan indsamle erfaringer og inspirere til en lokal skoledebat om, hvordan og hvornår man kan anvende digitalisering, så den gavner kvaliteten i undervisningen.

En forudsætning for god undervisning er, at lærerne har de rette kvalifikationer. Derfor er det afgørende for hovedbestyrelsen, at lærernes kompetencer er i orden. Derfor vil det være et indsatsområde at sikre, at lærere på de gymnasiale uddannelser har de kompetencer, som forudsættes for at levere gymnasial undervisning. På langt hovedparten af landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner har lærerne de rette kvalifikationer, med der er skoler, hvor ikke alle lærere har de rette kompetencer. GL vil derfor arbejde for, at skoler med lærere uden de rette faglige eller pædagogiske kompetencer får udarbejdet handlingsplaner for, hvordan disse lærere opnår de manglende kvalifikationer. Udgangspunktet er at skabe viden og opmærksomhed omkring vigtigheden af, at gymnasielærere har de rette forudsætninger for at undervise i sektoren. På repræsentantskabsmødet i november 2017 vil udfordringer og løsningsmuligheder blive drøftet.

Ordentlige løn- og arbejdsforhold

OK18 er den største enkeltudfordring, GL står overfor, idet der er en række konkrete arbejdsmiljøproblemer, som presser gymnasielærerne.

GL har bl.a. stillet krav om jævn arbejdsbelastning og åbenhed i/indflydelse på planlægningen, som gerne skulle forbedre de rammer, der lokalt er for at løse de udfordringer, medlemmerne oplever på en lang række skoler. Meget tyder på, at reformimplementeringen giver en endnu mere skæv arbejdsbelastning. Der gennemføres i efteråret 2017 en medlemsundersøgelse, som skal afdække omfanget af skæv arbejdsbelastning samt lærernes oplevelse af åbenhed i og indflydelse på planlægningen. Endvidere afdækker undersøgelsen omfanget af problemer med merarbejde. Det vil være relevant, at man på den enkelte skole i samarbejdsudvalget drøfter, hvordan man skaber det bedste arbejdsmiljø med åbenhed, indflydelse og jævn arbejdsbelastning.

Hovedbestyrelsen gennemfører i efteråret 2017 regionale medlemsmøder over hele landet for at sætte fokus på løn og pension. Særligt i nedskæringstider er det nødvendigt at sikre, at sektoren fortsat har et attraktivt, akademisk lønniveau for at kunne rekruttere og fastholde dygtige lærere. Der er fokus på den lokale løndannelse, idet det i nedskæringstider er ekstra vanskeligt at sikre midler til lokal løn. Derfor går GL bl.a. efter en udmøntningsgaranti ved de kommende overenskomstforhandlinger, hvor den lokale løndannelse er et særligt fokusområde.

Ved OK15 blev der aftalt et særligt lønprojekt på erhvervsgymnasierne, fordi der på mange erhvervsgymnasier er en meget lav udmøntning af lokalløn. Gennemsnittet for lokale tillæg på erhvervsgymnasier er væsentlig mindre end på andre statslige arbejdspladser. Der er derfor brug for en fortsat indsats på området.

Ved de kommende forhandlinger vil reguleringsordningen være et særligt fokusområde, idet der ved OK15 blev indført et såkaldt 'privatlønsværn' i reguleringsordningen, hvilket betyder, at hvis offentligt ansattes lønninger stiger mindre end de privates, reguleres de statslige lønninger med 80% af forskellen, og hvis de statslige lønninger stiger mere end de private, reguleres de statslige lønninger med 100% af forskellen. Det er et fælles krav for alle offentligt ansatte at få afskaffet privatlønsværnet.

1,8 mia. kr. mindre til gymnasieuddannelser er ikke muligt

Fra 2016 begyndte regeringen at skære i uddannelsernes økonomi med det såkaldte omprioriteringsbidrag, samtidig med at de gymnasiale uddannelser har skullet finansiere erhvervsskolereformen, som i 2017 alene har kostet det almene gymnasium en besparelse på 3,7 pct. oven i omprioriteringsbidraget på 2 pct. Med finanslovsforslaget for 2018 varsler regeringen, at man agter at fortsætte de årlige besparelser frem til 2021. Det betyder, at gymnasieuddannelserne i alt vil miste 1,8 mia. kr. ud af et budget på ca. 13 mia. kr. Da de store besparelser primært finansieres af lærerressourcen, betyder det, at der i 2021 vil være ca. 4 mio. færre lærertimer (set i forhold til et uændret elevtal), hvilket vil have voldsomme konsekvenser for eleverne og kvaliteten i uddannelserne.

For at synliggøre konsekvenserne har hovedbestyrelsen i september/oktober 2017 gennemført en stor kampagne, som i trykte medier, outdoors og især på digitale medier synliggør, at "Besparelser slukker drømme". I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet en faktasamling "Invester i ungdomsuddannelser," som er sendt til alle folketingspolitikere, øvrige beslutningstagere og meningsdannere. GL vil følge op på kampagnen ved at intensivere kontakten til disse beslutningstagere.

Endvidere vil GL fortsætte samarbejdet med lederforeninger, elevorganisationer, Uddannelsesalliancen m.fl. for at få fjernet eller mindsket besparelserne.

I forhold til skolerne vil GL centralt understøtte det lokale arbejde med at afbøde konsekvenserne af nedskæringerne. Det er især vigtigt at sikre, at det bliver en kollektiv indsats, så det ikke bliver den enkelte lærer, som kommer til at betale effektiviseringen via en arbejdsintensivering.