Formandens beretning 2014

Formandens beretning
Annette Nordstrøm Hansen på GL's repræsentantskabsmøde
Jeg vil bruge denne beretning til at give jer et indtryk af, hvor jeg ser gymnasiesektoren lige nu - en sektor, der har brug for viden, respekt og dialog.

Udfordringer

Gymnasiesektoren er udfordret, og vi må forvente, at udfordringerne ikke bliver mindre i de kommende år. Politiske krav om effektivisering af uddannelserne risikerer at presse kvaliteten i undervisningen. Derfor er der brug for, at vi står sammen. Ledelsesforeninger, bestyrelsesforeninger, elevforeninger og GL må sammen argumentere og arbejde for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Udviklingen af gymnasieuddannelserne og undervisningen kan og skal ske med udgangspunkt i erfaringerne på skolerne.

Vi kan af Rockwoolfondens seneste rapport se, at de skoler, hvor lederne giver plads til lærerne – inddrager lærerne – dér skaber man de bedste løsninger til gavn for eleverne.

Jeg vil bruge denne beretning til at give jer et indtryk af, hvor jeg ser sektoren lige nu. Man kan kalde det en rejse fra vrede til vilje i en sektor, der har brug for viden, respekt og dialog.

Med OK13 fik vi en overenskomst, som de fleste lærere stemte imod – inklusiv mig selv. Vi var vrede, og desværre blev vores bange anelser ikke gjort til skamme. Dette år har bare ikke været godt nok. Implementeringen af OK13 er bestemt ikke gået smertefrit. Det har været en yderst svær omstilling for os alle, både lærere og ledere. På mange skoler har der været problemer; og det er der fortsat. Jeg synes, at der har været rigtig mange benspænd, og jeg er fortsat bekymret.

I GL's hovedbestyrelse har vi meldt os ind i kampen. Trods uenighed i GL om OK13, lykkedes det at samle den nyvalgte hovedbestyrelse om et fælles arbejdsgrundlag. GL er på banen. Vi tager gerne et medansvar, og vi vil rigtig gerne være med til at få skolerne til at fungere i den nye virkelighed.

Fælles spilleregler

Men ind i mellem kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt det er det samme sæt spilleregler, alle benytter. Det er nødvendigt, at alle anerkender de regler, der er aftalt i overenskomsten. Fx må man respektere, at der i OK13 er en mulighed for at indgå lokale aftaler.

Man kunne have ønsket sig, at Moderniseringsstyrelsen og GL langt tidligere havde sat sig sammen og givet nogle fælles udmeldinger til sektoren. På den måde kunne vi måske have undgået nogle af de konflikter, der har fyldt i skolehverdagen. Men historien kan ikke skrives om. Til gengæld tror jeg, at det er vigtigt, at der nu centralt fra er kommet nogle fælles udmeldinger om, at vi vil have skolerne til at fungere. Det vil jeg gerne kvittere Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet for.

Det fælles brev er vigtigt for os, fordi det signalerer, at alle på skolen skal udvise vilje til dialog. Der skal være åbenhed om principperne for arbejdstilrettelæggelsen. Og tidsregistreringen skal anvendes som et dialog- og styringsværktøj, hvor der tages hensyn til den enkelte lærer. Den enkelte lærer skal så vidt muligt kunne udføre sine opgaver inden for arbejdstidsnormen. Og lærerens eventuelle merarbejde skal vurderes konkret og individuelt.

Der er i fællesbrevet et naturligt fokus på ledelsens opgaver, men når jeg hører Moderniseringsstyrelsen udlægge OK13, hører jeg ikke, at målet skulle være en enerådig ledelse. Men det vi oplever nogle steder, er ledelse, der lukker sig om sig selv. Man kan ikke udvikle en skole fra ledelsesgangen. Skoleudvikling kræver, at lærerne og eleverne inddrages. Det er naturligvis en ledelsesopgave at tydeliggøre rammer, men udfyldningen må ske i fællesskab. Involvering og engagement er en forudsætning for at skabe gode skoler. Der er behov for, at lærernes professionalitet, viden og engagement igen bringes i spil.

Det er vigtigt at opbygge en kultur, hvor lærerne har lyst til og føler sig forpligtet til at ytre sig. Skolen har brug for lærernes viden og vurderinger. Det er en kvalitet i dansk kultur, at medarbejdere ikke bare gør, hvad de får besked på, men reflekterer og forholder sig kritisk. Faktisk bliver jeg dybt bekymret, når jeg på skolemøder hører, at der i stigende omfang vokser en tavshedskultur frem.

Ytringsfrihed er med til at sikre kvaliteten og udviklingen i opgaveløsningen, til forskel fra kulturer hvor medarbejderne bare klapper hælene sammen. Det er legitimt ikke at være enige, men det er ikke legitimt ikke at forholde sig til lærerne og deres forslag.

Et af resultaterne fra det forskningsprojekt om ledelse, som Helle Hein er i gang med, er, at ledelse af højtuddannede ikke kan ske top/down, men kun ved at inddrage og ansvarliggøre lærerne.

Nødvendigt med transparens og principper

GL's evalueringer af implementering af OK13 viser, at to ud af tre lærere ikke ved, hvad der ligger til grund for fordelingen af arbejdsopgaver. Kun en tredjedel oplever, at opgavefordelingen er retfærdig. Derfor er det nødvendigt, at principper for tildeling af arbejdsopgaver er transparente. Sådanne principper bør drøftes i samarbejdsudvalget og være tilgængelige for lærerne. Det må siges at være et rimeligt krav, at man som medarbejder ved, hvad der danner baggrund for opgavetildelingen. Principper er ikke bureaukrati, men de giver lærerne mulighed for at opleve en mere retfærdig proces.

Det bliver tydeligere og tydeligere for os, at en del ledere har taget udgangspunkt i de tidligere aftalte akkorder, effektiviseret i forskellig grad. Men når ledere ønskede sig af med akkorderne, var det jo fordi, de ikke mente, at akkorderne tog højde for bl.a. unge læreres manglende erfaringer.

Ledelsen kan godt arbejde med planlægningstal. Men det skal være det reelt erlagte arbejde, der tæller. Vi har set eksempler på skoler, hvor lærere, der har registreret langt under 1924 timer, har fået honoreret merarbejde, mens lærere der reelt har arbejdet langt over 1924 timer, ikke har. Fordi det er ledelsens akkorder, der tæller. Det kan vi ikke acceptere.

Arbejder ledelsen med planlægningstal, skal læreren naturligvis kende dem. I den løbende dialog mellem leder og lærer må de så drøfte, hvor meget tid der er nødvendig at bruge på opgaverne. Det ligger i gymnasielæreres dna, at undervisningen skal være så god som overhovedet muligt. Men hvis der ikke er ressourcer til det, må der på skolen skabes konsensus om, hvordan opgaverne løses bedst muligt inden for de rammer, der er. Mere tid giver ikke nødvendigvis bedre kvalitet, men det skal være tydeligt for alle lærere, hvad der præcis forventes af dem, og der skal være ideer til, hvordan man konkret kan løse forskellige opgaver.

Honorering af merarbejde har fyldt rigtig meget; og jeg tror, at det har fyldt så meget, fordi det er blevet symbolet på manglende anerkendelse og respekt for lærernes arbejde. Mange lærere har været usikre på, om de fik løn for det arbejde, de har udført. Det er demotiverende og ødelæggende for arbejdsklimaet. Vi hører, at lysten til at gøre en ekstra indsats fordufter. Det går ikke. Her er der brug for at genopbygge tilliden.

Ikke engang hver tredje lærer synes, at de bliver anerkendt for et godt stykke arbejde. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Akademikerne. Når man ikke anerkendes, har de fleste – måske især kvinder, som vi har mange af i gymnasierne – tendens til at konkludere, at så må de hellere løfte niveauet endnu mere. Det er en tilbagevendende drøftelse hvert år, når vi mødes med de lærere, som er nye i sektoren. Derfor vil jeg gerne kvittere ministeren for at lægge op til et samarbejde med de faglige organisationer som opfølgning på offentliggørelsen af OECD's internationale undersøgelse, Talis 2014. TALIS omhandler forhold i og omkring undervisningen. Og her blev det ekspliciteret, at danske lærere får mindre respons på deres lærergerning end i andre lande. Jeg ser ministerens opfølgning som et godt eksempel på, hvordan vi i sektoren kan sætte os sammen for at finde gode løsninger, som både er til gavn for undervisningen og for lærerne. Men det er vigtigt, at opfølgningen og responsen bliver en støtte – og ikke en kontrol.

De gode skoler

Der er altid en tendens til, at problemerne kommer til at fylde mere end de gode eksempler. Bare åbn en tilfældig avis en tilfældig dag.

Selv om skoler har de samme rammevilkår, er der stor forskel på, hvordan det går. På en lang række skoler har man konstruktivt og i respekt for lærerne og deres arbejdsvilkår – i en åben proces – implementeret den nye overenskomst. På andre skoler har man valgt at indgå en aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten. Uanset om man har valgt den ene eller den anden model, så er disse skoler, hvor tingene fungerer, præget af gensidig tillid mellem lærere og ledelse, og der er forståelse for, at alle skal opleve, at det foregår retfærdigt.

Implementeringen af OK13 har været en stor forandringsproces for alle. Men på de skoler, hvor der har været færrest bump på vejen, har man udvist vilje, motivation og respekt. Man har truffet beslutninger, hvor der har været fokus på kvaliteten i kerneydelsen – altså på undervisningen og på elevernes læring.

GL har her i efteråret afdækket den professionelle kapital på tretten testskoler. Resultaterne viser, at testskolerne på mange måder er forskellige – og nogle af skolerne har store udfordringer. Men fælles for disse skoler er, at ledere og tillidsrepræsentanter har aftalt at få afdækket skolens professionelle kapital. Og de vil følge op på resultaterne. Efter et seminar for testskolerne for en måneds tid siden, tog jeg meget glad hjem. Her var skoler, hvor der helt tydeligt var lagt op til at samarbejde om at finde gode løsninger. Og jeg tror, at hvis man har besluttet sig for, hvad man vil, så finder man de rette værktøjer. Og disse skoler ville hjem og arbejde med deres udfordringer. Til gavn for skolen og eleverne, men også til gavn for lærere og ledere.

Vi kan altså i sektoren finde mange gode eksempler på, hvordan man kan drive gymnasieskole anno 2014. Der er mange ledere, som kan og vil deres lærere, og der er gode eksempler på, hvordan man får skoler til at fungere godt.

Professionel kapital

I øvrigt er afdækning af professionel kapital GL's bud på, hvordan man kan skabe grundlag for godt samarbejde om kerneopgaven på den enkelte skole. Det er et samarbejdsværktøj, som GL har fået udarbejdet af en forsker. De tretten testskoler har evalueret afdækning, rapporter og opfølgningsseminar meget positivt, og vi har præsenteret resultaterne af testfasen for leder- og bestyrelsesforeninger samt for Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Vi håber, at de vil tage imod den åbne invitation, vi har givet, så konceptet kan blive tilpasset de behov, som parterne måtte have. Vi ser gerne, at afdækning af skolernes professionelle kapital kan blive det lokale samarbejdsværktøj, som kan sætte gang i en god dialog på de enkelte skoler. For GL er målet med projekt professionel kapital at initiere og inspirere til fagligt samarbejde med fokus på kerneydelsen.

Serviceeftersyn   

Regeringen har bebudet et serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne, og den politiske debat har været i gang et stykke tid. Nogle toneangivende politikere har været umanerlig dygtige til nærmest at institutionalisere et kvalitetsfald i gymnasieuddannelserne. Uden belæg. Det er fordomsfulde politiske markeringer. Det er brand ærgerligt, fordi gymnasieuddannelserne langt hen ad vejen løser den opgave, de skal. Det kan selvfølgelig gøres bedre. Der er plads til udvikling. Derfor har hovedbestyrelsen udgivet to debatoplæg om gymnasieuddannelserne med forslag til, hvordan vi kan udvikle kvaliteten i kerneopgaven – både på kort og lidt længere sigt. For os er det vigtigt, at man fastholder og styrker uddannelsernes todelte formål, nemlig både at være almendannende og studieforberedende. Studieretningsgymnasiet skal styrkes, så det faglige samspil mellem fagene bliver stærkere. Elevernes læring kan fremmes: Man kan fx screene eleverne ved indgangen til uddannelserne. Man kan give dem mere differentieret og målrettet undervisning, og man kan i højere grad støtte op om den enkelte elev. Lærerne skal have mulighed for at disponere den samlede studietid i faget bedst muligt.

GL har anbefalet ministeren, at der gennemføres en forskningsbaseret undersøgelse, hvor man inddrager udenlandske uddannelsesforskere. Det er den eneste måde, man reelt kan måle kvaliteten i de danske gymnasieuddannelser. Det er vigtigt, at ændringer af gymnasieuddannelserne ikke bare bliver politiske markeringer, men reelt bliver en god basis for udvikling af uddannelserne. Vi vil gerne være med til at styrke fagligheden og fordybelsen, men det skal ske på et veldokumenteret grundlag.

Vores afdækning af professionel kapital har i øvrigt igen vist, at lærernes engagement er uovertruffet. De brænder for deres arbejde. Og det er en gave til samfundet. Den stolthed og den store ansvarsbevidsthed lærerne udviser, skal der passes godt på. Lad være med at tale sektoren ned. Lad lærerne være stolte af deres profession og sørg for, at der er rammer, så lærerne fortsat kan levere kvalitetsundervisning. Byg serviceeftersynet op på viden, respekt og dialog.

Respekt for hinandens roller

Forskellige interessenter har forskellige missioner. I GL er vi sat i verden for at varetage medlemmernes interesser. GL er engagerede gymnasielærere, der er gået sammen om deres arbejdsfællesskab i en forening på deres arbejdsplads. Det er derfor helt legitimt, at vi arbejder for ordentlige vilkår for vores medlemmer. Men vi ved også, at lærernes trivsel kommer af stoltheden af at levere et godt stykke arbejde.

Vi får indimellem et indtryk af, at ledere er lidt bange for, at vi kommer ud på skolerne. Det forstår vi ikke. Vi kommer ikke for at lave ballade, men for at medvirke til at finde gode løsninger. Der er ikke en modsætning mellem at kræve gode rammer for lærernes arbejde (og gerne med hjælp fra sin organisation) og så at samarbejde om at styrke elevernes læring. Heldigvis oplever vi også, at der er ledere, der bagefter takker for dialogen.

Når vi på skolebesøg har drøftet forskellige problemstillinger med lærerkollegiet, bliver lærernes signaler til ledelsen tydeligere. Det er faktisk lettere at lede og involvere medarbejdere, som har reflekteret over kollektive løsninger, og som er villige til at løfte i flok. I en tid med effektiviseringer alle steder i samfundet, er det afgørende, at GL er med til at støtte lærerne. Lærerne skal ikke stå med et eneansvar og bare løbe hurtigere, indtil en sygemelding er nødvendig. Vi skal med lederforeningerne og med ledelserne på de enkelte skoler samarbejde om skolernes vigtige opgaver. Jeg er overbevist om, at alle – lærere, ledere, bestyrelser og sektorens foreninger - er enige om, at målet er at skabe så dygtige studenter som muligt. Vi er altså ikke uenige om målet; og det er helt centralt. Men vi skal kontinuerligt have et samarbejde om, hvordan målet bedst nås. Også inden for de givne rammer. Hvis – eller når – ressourcerne bliver knappe, så er løsningen ikke at få den enkelte lærer til at løbe hurtigere og hurtigere, men sammen at prioritere opgaverne på skolen. Vi vil fortsætte styrkelsen af det lokale arbejde, så lærerne på den enkelte skole ikke lades i stikken. Vi vil have fokus på elevernes læring, lærernes arbejdsvilkår og på det nødvendige arbejdsfællesskab på den enkelte skole.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til alle jer, tillidsrepræsentanter, for den meget store arbejdsindsats, I har måttet yde det seneste halvanden år. Samtidig med, at I har skullet løfte en ekstra stor arbejdsopgave, har flere af jer desværre været mødt med manglende respekt for TR-arbejdet. Det håber jeg, at alle i salen vil medvirke til at få ændret. Lederne har mere end nogensinde brug for samarbejdet med tillidsrepræsentanten.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil vi fremsætte krav i forhold til samarbejdet på skolerne, hvor vi især vil have fokus på at styrke tillidsrepræsentanterne og samarbejdsudvalget. Der skal ved OK15 samtidig spot på arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsmiljøet og lønnen. Særligt den lokale løndannelse skal styrkes, så skolerne i endnu højere grad forpligtes på, at der skal afsættes ressourcer til lokal løn.

Det vil GL

I GL arbejder vi for, at medlemmerne kan være stolte af deres profession. Vi ved, at de har arbejdsglæde ved at skabe dygtige studenter. Derfor arbejder vi både lokalt og centralt for at styrke kvaliteten i gymnasieuddannelserne og dermed også for at styrke medlemmernes arbejdsvilkår.

Vi vil fortsat være kendt for, at vi er en samarbejdende og konstruktiv organisation, der til stadighed arbejder for at højne gymnasielærerprofessionen, samtidig med at vi kæmper for lærernes arbejdsvilkår, når det er nødvendigt.

Som jeg sagde i begyndelsen, så har det for mig været en rejse fra vrede til vilje. Jeg vil gerne slå fast, at vi har viljen til at fremme samarbejdet.

Jeg vil gerne opfordre alle, der har en interesse i og respekt for gymnasiesektoren:

Brug hovedet – det gør vi i gymnasiet!

Det er også titlen på den kampagne, vi i dag har skudt i gang, og som I sikkert har set i morgenaviserne. Sådan siger eleverne, de bruger hovedet [videoklip med elev-voxpop] og det siger eksperterne, der er brug for [videoklip med Knud Romer, Vincent Hendricks, Hanne Leth Andersen m.fl. Se klippene på vibrugerhovedet.dk]

Jeg ønsker hermed alle et godt repræsentantskabsmøde.

Emner: Organisation; Repræsentantskabet
Interessent: