Kære repræsentantskab, kære hovedbestyrelse, ærede gæster,
Hvad har 2023 været for et år for de gymnasiale uddannelser?
Det er ikke svært at tale ud fra det spørgsmål - men jeg synes, det er svært at finde en gennemgående rød tråd, som man kan samle op, som man kan følge, og som fører frem til en klar fortælling om, hvor vi er på vej hen. Måske er det fordi, der for øjeblikket ikke
er en rød tråd. Måske er det fordi, vi for tiden konfronteres med spørgsmål og udfordringer, vi endnu ikke helt ved, hvordan man vil besvare. Vi står som fagforening, som sektor og som samfund ved ikke bare én, men flere samtidige og mere eller mindre sammenvævede skilleveje, hvor det endnu er uklart, hvilke retninger vi kommer til at skulle bevæge os ud af.
Nogle veje fører sikkert og troværdigt frem mod de mål, vi kan ønske os at nå. Andre veje er billedligt talt hullede og tågeramte grusveje, hvor risikoen for at køre helt i grøften i jagten på mere eller mindre tvivlsomme mål er overhængende. Nogle veje er op ad bakke. Andre veje lokker med masser af medløb, hvis bare man følger strømmen. Og nogle veje ender blindt. Vi skal efter bedste evne og på så komplet et grundlag som muligt træffe bevidste valg om, hvilke veje vi vil bevæge os ud på. Der er faktisk utroligt meget på spil for os alle sammen lige nu, som afhænger af, hvilke veje man vælger for de gymnasiale uddannelser. Og det er måske det, der bedst definerer det 2023, vi kan se tilbage på. Lad det være sagt med det samme: GL vil være en central og troværdig medspiller i at vælge vejene frem - de veje, som fører frem til reelle og bæredygtige løsninger på de spørgsmål og udfordringer, vi står overfor.
Jeg kan prøve at give et i det mindste delvist overblik over, hvad det er for et forgrenet og sammenviklet vejnet af spørgsmål og udfordringer, jeg taler om. Det drejer sig blandt andet om Nina Smith-kommissionens forslag om en ny ungdomsuddannelse ved navn HPX, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – samtidig med, at vi står overfor en tiltagende mangel på unge med studentereksamen på flere af de store professionsuddannelser. Det drejer sig om SVM-regeringens ønske om at ville indskrænke det frie valg af ungdomsuddannelse med et skærpet adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig om kandidatreformens indvarsling af kortere universitetsuddannelser, hvor man imidlertid har erklæret at ville tage “særligt hensyn" til gymnasielærernes uddannelse. Det drejer sig om elevfordelingsaftalens reelle sammenbrud, og SVM-regeringens løfte om at ville finde en ny model. Det drejer sig om VUC-sektorens kritiske tilstand, til trods for VUC'ernes enorme betydning for at få de unge og voksne, som ikke bare har kunnet gå den lige vej gennem ungdomsuddannelserne, i uddannelse og beskæftigelse. Det drejer sig om sprogfagenes deroute, som nu alvorligt truer fødekæderne i hele uddannelsessystemet. Det drejer sig om de 220 millioner kroner, som står til at forsvinde fra gymnasierne i 2025, hvis ikke man politisk besinder sig. Det drejer sig om det stigende antal gymnasielærere, som går på deltid med henvisning til for højt og for skævt arbejdspres - imens regeringen italesætter, at arbejdsmoralen i samfundet er for lav.
Det var i hurtig form otte eksempler på aktuelle skilleveje, som langt fra udgør det komplette “road map", og jeg vil slet ikke påtage mig at fuldende billedet i løbet af denne beretning. Lad mig i stedet gå lidt mere i dybden med et udpluk af dem.
Skal vi have en ny praksisorienteret ungdomsuddannelse?
Reformkommissionens ønsker at gøre noget for de unge, som ønsker en praksisorienteret uddannelse. Det er svært at være 15 år og skulle træffe et afgørende uddannelsesvalg, som virker så endeligt. Og det er også svært at vælge en vej uden et fællesskabsdannende ungdomsmiljø. Analysen af erhvervsuddannelsernes udfordringer er jeg sådan set enig i.
Men HPX er ikke svaret. At lægge det praksisorienterede og HF sammen sådan som det foreslås, bliver noget rod og vil være ødelæggende for HF. Sagen er nok, at HF skal ind i HPX, fordi det er en vej til at skabe volumen i uddannelsen. Men at slagte den uddannelse, som igennem mere end et halvt århundrede har været et nødvendigt, alternativt spor i ungdomsuddannelsessystemet, og som fører rigtig mange unge frem mod professionsuddannelser, det er en uacceptabel omkostning for at få volumen til en ny uddannelse. Jeg mener således, at Reformkommissionen går galt i byen, når den foreslår at lægge HF-fag på HPX og samtidig forkorte HF-uddannelsen fra 2 til 1½ år. Det er simpelthen en dårlig idé at bryde en i forvejen kort uddannelse op i mindre stykker – og ovenikøbet på forskellige institutioner, så eleverne skal skifte skole undervejs. Især i en tid med faldende ungdomsårgange skal vi passe på ikke at skabe flere veje med for lidt volumen endnu flere steder. Her er jeg enig i, at man med vores ministers egne ord skal passe på, "at vi ikke spænder ben for det, der fungerer, i vores iver efter at gøre noget nyt".
Vi arbejder for, at de gymnasiale uddannelser kan være en del af løsningen - eksempelvis foreslår vi, at der skal være praktikforløb på de 3-årige uddannelser, hvor eleverne skal introduceres til såvel universitets- som professions- og erhvervsuddannelsesvejen. Og så skal man se på, om ikke EUX har et meget større potentiale. Vi vil gerne med konkrete forslag bidrage til, at EUX kan udvikles til en mere attraktiv, praksisorienteret ungdomsuddannelse, hvor vi presser eleverne mindre, end vi gør i den nuværende EUX. En uddannelse, hvor der på én gang er et ungdomsmiljø, et godt studiemiljø og fagligt både et praktisk og alment forløb, så vi åbner de unges fremtidsmuligheder i stedet for at lukke dem. Vi er klar til dialog med ministeren om at skabe de bedste veje for unge, som vil EUD-vejen.
Men hvis
det skal lykkes, er det helt afgørende, at midlet er vejledning og bevidsthed om en ny uddannelse, som er attraktiv i sin egen ret. Hvis det er 'finere' – hør sværere – at komme ind på den 3-årige gymnasiale uddannelse, vil de unge bare gøre så meget desto mere for at kravle op over karakter-bommen. Den anden vej med de lavere krav er så for dem, der “ikke kunne klare cuttet". Det sælger ikke billetter. Derfor er det også Reformkomissionens klare anbefaling, at man
ikke skærper adgangskravet til gymnasiet. Et skærpet adgangskrav falder klokkeklart i kategorien “blind vej" - på alle parametre. Det er helt afgørende, ikke mindst for en ny uddannelse, at der er lige adgang for alle til de forskellige ungdomsuddannelser.
Reformkomissionen kredser så i stedet om, at det kan 'overvejes' at indføre et obligatorisk A-fag mere på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Det handler om at ville “markere" noget, som vist skal lyde frastødende i nogle 9.-10.klasse-elevers ører. Tak for at tale klart imod et skærpet karakterkrav, men jeg synes så til gengæld, at denne alternative tanke udspringer af den form for negativ uddannelsespolitik, hvor noget skal styrkes ved at 'frame' noget andet på en mindre tiltalende måde. Forslaget vil konkret også have negative konsekvenser for gymnasiets brede, almendannende fagrække. De faglige krav
er altså i forvejen meget høje, og jeg tror i øvrigt ikke, det vil have den effekt på elevernes søgning, man vist forestiller sig.
Man kan også anføre, at man i det hele taget bør passe på med at gribe til landsdækkende tiltag såsom skærpede karakterkrav eller identitets-omlægning af de 3-årige gymnasiale uddannelser i respons på problemer, som reelt er lokale. Eksempelvis er det nemlig langt fra i hele landet, at der mangler faglærte. Det er et fænomen, der knytter sig til de fire største byer; København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens der i resten af landet er langt flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse. Danmarkskortet er på den måde allerede uddannelsesmæssigt skævvredet, og et skærpet karakterkrav til gymnasiet vil kun forøge den skævvridning. Lidt drillende kunne man spørge kommissionen og regeringen, hvad man vil gøre for at få særligt flere piger fra den øvre middelklasse i de dyrere kvarterer i Nordsjælland til at søge en erhvervsuddannelse - for det er vel ikke ønsket, at de grupper af unge, eller de lokalområder, som i forvejen er overrepræsenterede på erhvervsuddannelserne, i endnu højere grad skal løse manglen på erhvervsuddannede?
Tilbage står så, at nogle også argumenterer for et skærpet adgangskrav med påstanden om, at det faglige niveau i gymnasiet er faldet, fordi der er for mange fagligt svage elever, som ødelægger det for de andre. Det er deres skyld. Væk med dem. Det er en farlig tankegang at købe ind på. Livet som gymnasielærer er helt sikkert blevet mere udfordrende, blandt andet fordi elevgruppen er blevet mere divers - på alle mulige måder. Fagligt, ja. Men også socialt og trivselsmæssigt. Skulle vi derfor mene, at det er rigtigt at udelukke hele grupper af unge alene på deres grundskolekarakterer, når vi ved, at det vil ramme kønsmæssigt, etnisk, socialt og geografisk skævt? Når vi ved, hvad eks. en fejlslagen folkeskolereform har betydet for børns og unges muligheder for at klare sig helskindet frem til at vælge en ungdomsuddannelse? Eller hvad 4 års hårde nedskæringer har betydet for vores egne ressourcer til at løfte alle? Når vi ved, hvordan et skift fra grundskole til gymnasie kan løfte et ungt menneske? Jeg synes, det lyder brutalt. Jeg synes, det lyder uklogt. Og jeg synes, det lyder som de velbjærgedes tyranni. Det vil beviseligt udelukke unge, som godt kan klare sig gennem en gymnasieuddannelse, og have dens faglighed og almendannelse med sig videre i livet. Og det er at spænde de elever, som starter i gymnasiet på et svagt fagligt udgangspunkt, for en vogn, som ræser væk fra politikernes ansvar for de vilkår, som virkelig presser vores medlemmer. Nedskæringer, dårlige reformer, konkurrenceudsættelse, og så videre. Sådanne forhold kunne så parkeres med, at nu har vi lige klaret presset på fagligheden i gymnasiet - med et skærpet karakteradgangskrav.
Elevfordeling
I ved det alle; i GL var vi rigtig glade, da den tidligere regering landede en aftale om elevfordeling. Jeg var og er stolt af, at vi i GL kunne bakke op om en solidarisk løsning for sektoren.
Desværre nåede blækket dårligt at tørre, før der gik grim valgkamp i sagen, og vi stod med en afpillet model, som eleverne blev fordelt efter i sommer.
GL har arbejdet for en stram kapacitetsstyring og elevfordeling, der kunne sikre elevgrundlag på de små skoler og dæmme op for polariseringen. De foreløbige resultater viser, at den nuværende model kun har gjort en meget lille forskel. De små udbud i provinsen mangler stadig elever, og der er fortsat polarisering i storbyerne, fordi eleverne med lethed skifter skole, når der bliver ledig plads på en skole, som de hellere vil gå på. Det er ikke bestået!
Da der ikke er mange måneder til næste fordeling – og idet ministeren samtidig har sagt, at en varig løsning først bliver med effekt fra skoleåret 25/26, er det vigtigt hurtigt at få vedtaget ændringer i den nuværende model. Derfor har vi i dag sendt brev til ministeren med konkrete forslag til umiddelbare ændringer forud for næste fordeling. De er nødvendige, men vi
har også brug for en langsigtet løsning, som man politisk vil bakke helhjertet op. Jeg vil i den kommende tid lægge mig i selen for at afsøge mulighederne for, at vi som sektor kan komme med fælles bud på langsigtede løsninger. For vi står stærkt, hvis vi kan tale med én stemme; elever, lederforeninger og fagforeninger. Og jeg ved, at der mere der samler os, end der skiller os i denne sag.
I hovedbestyrelsen har vi besluttet, at en langsigtet model for elevfordelingen bør bygge på følgende principper:
- der skal fordeles elever til de små udkantsgymnasier før der fordeles til øvrige skoler
- der skal kunne fordeles elever ud fra forskellige lokale løsningsmuligheder og kriterier, særligt hvor gymnasierne ligger relativt tæt
- der skal fordeles elever og kapacitetsbegrænsninger på alle de gymnasiale uddannelser
- skoleskift skal begrænses
- godkendelse af profilgymnasier og specielle studieretninger skal begrænses.
Samtidig er det vigtigt ikke at glemme, at de små skoler uden for de store byer står til at miste en halv mio. kr. pr. skole i regeringens finanslovsudspil. Det vil true flere skoler i tyndt befolkede områder fordi de samtidig ikke har mulighed for at fylde klasserne helt op. Jeg håber derfor, at en regering som slår sig op på at ville have lige muligheder i hele landet retter op på den forglemmelse, inden vi står med den endelige finanslov.
Elevfordeling - enten ved junglelov, eller på anderledes reguleret og samfundsansvarlig vis, er en vej, vi skal ned af. Så hvilken vej vil regeringen?
VUC
Det er uomgængeligt, at der i 2030 vil mangle i omegnen af 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. En spritny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det netop er disse uddannelser, som i høj grad vælges af HF'erne fra VUC. To år efter en afsluttet hf-uddannelse på VUC er 90% i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Kursisterne på hf har ofte en tungere bagage med sig. Og hf-kursisterne bor geografisk meget spredt, hvor flere bor i oplands- og provinskommuner, og færre bor i hovedstads- og storbykommuner sammenlignet med en typisk ungdomsårgang. Alligevel lykkes det at få så mange videre – til gavn både for den enkelte kursist og for samfundet.
AE's undersøgelse viser, at de offentlige finanser forbedres med mere end en kvart million kr., hver gang man løfter en ung kontanthjælpsmodtager uden uddannelse til beskæftigelse gennem en professionsbacheloruddannelse. Det er altså et win-win-ka-ching scenarie at sikre, at landets Voksenuddannelsescentre (VUC) er økonomisk bæredygtige. Der foregår i disse dage forhandlinger mellem ministeren og Folketingets partier om reserven til et økonomisk løft af voksen- og efteruddannelse og FGU. GL har sammen med Uddannelsesforbundet og Danske HF & VUC skrevet til ordførerne med et forslag om at forhøje puljen til økonomisk udfordrede VUC-afdelinger, så der i gennemsnit udmøntes 1 mio. kr. årligt pr. VUC-afdeling med under 100 årskursister. Vores forslag er, at finansieringen netop hentes fra reserven. Vi ser nemlig puljen som en midlertidig løsning til at sikre uddannelsestilbud uden for de større byer, indtil VUC-sektoren får en stabil, bæredygtig økonomi via flere kursister, et nyt taxametersystem, som kan sikre færre udsving i tilskuddene, og en PL-regulering af alle dele af taxametret.
Og så banker vi - sammen med Uddannelsesforbundet og VUC-Lederne - stadig på regeringens dør med vores fælles VUC-vision, “Videre Som Voksen", adresseret direkte og målrettet ind i regeringens eget, nedskrevne grundlag. Vi giver simpelthen ikke op.
Vil regeringen med på den vej, sektoren i fællesskab foreslår?
AI
Nu indledte jeg med at opremse otte emner, som udgør en del af det vejnet af muligheder, vi står overfor. Der er imidlertid et emne, som jeg ikke har nævnt endnu i dag, men som jeg tidligere her i 2023 har kaldt det 'den største presbold der nogensinde er sendt mod vores uddannelsessystem'. Jeg tænker utroligt nok
ikke på gymnasiets grundforløb, som GL fortsat og utrætteligt kæmper for skal afskaffes. Mattias - afskaf nu det grundforløb! Vi kan lave en meget bedre skole for de samme penge! Nej, jeg tænker på et niende emne, som har potentiale til at overskygge alle andre udfordringer og spørgsmål, vi står overfor. “One ring to rule them all".
Vi anede det vel ikke for et års tid siden – vi forudså det i hvert fald ikke, men hen over julen og nytåret 2022-23 blev vi - på globalt plan, tør jeg godt sige - bevidste om, at vi var trådt ind i en ny æra: Den kunstige intelligens' tidsalder. Og det er ikke fordi, man ikke ca. lige så længe, som science-fiction genren har eksisteret, har drømt om eller gyset ved tanken om kunstig intelligens – men “ChatGPT" var pludselig et nyt og anderledes konkret fænomen, vi lynhurtigt skulle forholde os til. Jeg har på 11 måneder formentlig givet flere interviews om AI og ChatGPT end om noget andet emne i min tid som formand for GL. Den journalistiske interesse har i høj grad været rettet mod potentialet for snyd til eksamen og i skriftlige opgaver i det daglige, og det er på den korte bane helt forståeligt. For perspektivet i, at elevers skriftlige besvarelser skrives helt eller delvist af kunstig intelligens, det ER en bombe under validiteten i vores nuværende bedømmelsessystem. Det var det allerede ved sommerens eksamener. Vi kan faktisk ikke stå inde for, at elevernes karakterer i alle tilfælde afspejler deres egne, selvstændige færdigheder - og ikke en AI's. Det frustrerer og fylder enormt meget for vores medlemmer. Og vi er som uddannelsessystem på hælene i forhold til at finde løsninger på det forhold, at det bliver praktisk talt umuligt at kontrollere, om en opgave er skrevet med brug af AI, så snart den ikke skrives med papir og blyant og under monitorerede forhold.
Men kære alle: Udfordringen er LANGT større end spørgsmålet om snyd til eksamen og hvad elevernes karakterer afspejler. Kunstig intelligens udfordrer fundamentalt set, hvad vi som samfund vil med uddannelse, og hvad menneskets rolle skal være i forhold til teknologien. Lad os ikke glemme, at det højeste formål med uddannelse faktisk ikke er prøver, eksaminer og karakterer. Videnskaberne og fagene eksisterer ikke for karakterernes skyld. Formålet med skole er at danne, uddanne og myndiggøre det enkelte menneske, og derigennem skabe demokratisk sammenhængskraft. Dermed er formålet med eksempelvis en skriftlig opgave ikke opgaven selv. Opgaven som proces og produkt er blot et middel til målet - elevens dannelse, uddannelse og myndiggørelse. Det har nogle af de mere AI-begejstrede debattører altså misforstået, når de taler om, at AI bare er som introduktionen af lommeregneren, og at AI fremover kan skrive de “kedelige" redegørende afsnit i en opgave for eleven, så eleven får mere tid til de “sjove" dele af opgaven. Jeg er ekstremt bekymret for, hvad sådanne misforståede visioner om AI-effektivisering af undervisningen kan få af betydning - for os alle sammen, ikke bare for lærerne.
Fremtiden er nu; kunstig intelligens leverer her i 2023 masser af brændstof til såvel utopier som dystopier. Også på uddannelsesområdet. På den
ene side lover AI mere individualiseret læring, også til elever med særlige behov, mere effektiv og øjeblikkelig bedømmelse og feedback, og mindre administration og bedre ressourceoptimering – helt ind i forberedelsen, afviklingen og evalueringen af undervisningen. På den
anden side, så ved vi, at AI reproducerer allerede eksisterende fordomme, samtidig med, at der er ret ukritisk tillid til den støtte, AI giver – og hvor skulle det kritiske blik komme fra, hvis vi fremover vænner os til at lade AI forme vores virkelighedsbillede og gøre meget af tankearbejdet for os? AI medfører uvægerligt en overindividualisering af undervisningen på bekostning af demokratisk dannelse, fælles værdier og fælles forståelser. Der er allehånde bekymringer i forhold til GDPR og markedsgørelse af elevernes data. Og nok så vigtigt at nævne her på en dag, hvor vi har besøg af vores undervisningsminister, så betyder kunstig intelligens, at undervisning går fra at være et demokratisk anliggende og politisk kontrolleret domæne til et, hvor tech-virksomhederne måske reelt er dem, der bestemmer udviklingen, og hvor de i øvrigt vil tage sig betalt for det. Uden for den demokratisk kontrol, vi ellers lægger så stor vægt på i vores skolesystem. Uden at være forpligtede på danske formålsparagraffer og værdier.
Konsulenthuset McKinsey estimerer, at 40% af alle timer brugt i uddannelsessektoren vil være automatiseret i 2030. Bill Gates tror, at AI vil være lige så god en lærer som et menneske inden for nær fremtid. Overfor de perspektiver får jeg lyst til at spørge: Hvis mennesket som
lærer virkelig kan erstattes (og bevares, skolesystemet eksisterer ikke for lærernes skyld) - hvad skal vi så egentlig som samfund med mennesket - som
elev? OECD spår, at uddannelse får en kritisk rolle i overgangen til et post-arbejde samfund; visionen er, at effektiviseringsgevinsterne ved AI vil blive distribueret til alle, så de fleste elever i skolesystemet i dag ikke vil skulle arbejde i deres voksenliv. Jeg ved ikke lige, om OECD har 'clearet' den vision med den danske regerings syn på, hvor meget der skal arbejdes, og hvor sent børnene med stolthed skal hentes i børnehaven, men okay. Man plejer jo at lytte til OECD. Og hvis uddannelse ikke skal føre til arbejde, hvad skal det så? Ja, OECD's bud er, at uddannelsessektoren skal gentænke, hvilke menneskelige kompetencer som fremover vil være vigtige, og at vi skal hjælpe elever til at finde meningsfulde aktiviteter og motivere dem til at forfølge dem.
Jeg ved ikke, om jeg tør tro på post-arbejde-samfundet og den brede redistribuering af effektiviseringsgevinsterne. Det lyder næsten for utopisk, og der er da også tilsvarende dystopiske AI-visioner i omløb blandt toneangivende tænkere på området, som nærmere spår masse-arbejdsløshed end post-arbejde samfund. Sikkert er, at
noget er undervejs, og hvad enten skillevejen går i retning af utopi eller dystopi, så er der enighed om, at AI vil føre til markante samfundsforandringer. Den slags medfører vel uden undtagelse øget social angst, usikkerhed og uro - og det kalder på uddannelse fra højeste hylde! Hvis vi skal være en stabiliserende og understøttende faktor i overgangen til AI-samfundet, sådan som OECD eksempelvis foreskriver, så tror jeg, det fordrer solid kontakt mellem mennesket som lærer og mennesket som elev, og udvikling af et uddannelsessystem, hvor almen dannelse ikke bare er et “nice to have" formål, som i dag alt for nemt udgrænses af erhvervsrettet instrumentalisering og “teaching to the test". Så skal almen dannelse erklæret være vores højeste formål. Et uddannelsessystem FOR mennesker og AF mennesker er nøglen til et fremtidigt samfund, hvor mennesket ikke underordnes den kunstige intelligens.
Det tror jeg også godt, vi kunne være klar til – vores medlemmer prioriterer den almendannelsesmæssige opgave meget højt, og vi er i øvrigt heldige, at AI rammer os på et tidspunkt, hvor vi ser en gryende modreaktion på den halleluja-agtige digitaliseringsbegejstring, som har præget uddannelsessektoren i en efterhånden længere årrække. Et modreaktion, som GL i øvrigt har bidraget til - ikke fordi vi er
imod teknologi, men fordi vi er
for bæredygtige, menneskelige relationer og forpligtende fællesskaber i dannelse og uddannelse. Nu bevæger politikere og skoler sig mere væk fra skærme og telefoner i undervisningen. Men vi får også brug for et samarbejde med vores politikere og vores minister om at blive klar til udfordringen, hvor værdien af almen dannelse får flere ord med på vejen end, at det jo altid er godt at kende noget til det periodiske system og det gamle Romerrige. Så skal man politisk for alvor 'steppe op' på at tage almendannelse seriøst og understøtte lærernes muligheder for at levere den almendannelse, som skal hjælpe Danmark sikkert ud på AI-vejen og gennem de omvæltninger, som venter.
Jeg tror, vi kan blive klar til AI-revolutionen, Mattias. Kan regeringen?
Tak
Kære tillidsrepræsentanter – jeg er mere end en lille smule stolt af at være formand i en organisation, hvor stort set samtlige arbejdspladser har en valgt TR. Mig bekendt har vi pt. kun to arbejdspladser, hvor der ikke er en valgt TR. Og vi arbejder stenhårdt på at få valgt en på de to skoler. For I TR er helt afgørende for GL.
Mange organisationer har grund til at misunde GL. For netop vores stærke TR-netværk giver GL en unik mulighed for at arbejde for medlemmerne helt tæt på deres hverdag. Det arbejde, vi laver i GL centralt, er ikke så tydeligt for medlemmerne i hverdagen, mens jeres indsats er både synlig og helt afgørende.
Det er vigtigt for mig – og for hele hovedbestyrelsen, at vi har de bedste TR. Og derfor bruger vi også mange ressourcer på at uddanne jer til den store opgave, I har. I er afgørende for medlemmerne som deres repræsentanter, lokalt og centralt - og I er afgørende for GL som de lokale repræsentanter for GL's politiske retningslinjer og overenskomst. Jeres post er et dobbelt tillidshverv.
Jeg ved godt, at vi stiller store krav til jer. Det er eksempelvis i høj grad jeres handlekraft sammen med kollegerne på skolen, der er med til at gøre GL til en involverende fagforening med fokus på handlekraftige lokale fællesskaber. Vi er langt fra i mål med den transformation, men sammen med jer tror jeg på, at vi hvert år rykker os et lille stykke. Og målet er jo blandt andet, at I gerne skulle nå frem til i lidt mindre grad at skulle være superman eller -woman for jeres kolleger. At I er mindre 'alene på broen' i det daglige. Tak for jeres store indsats.
Kære gæster – Tak, fordi I igen i år har fundet plads i jeres travle kalendere til at dele et par timer med os. Sammen kan vi rigtig meget – og sammen kan vi være med til at sætte retning for uddannelsen af unge og voksne. I kan være forvissede om, at når vi ser mod jer, så spejder vi efter muligheder for samarbejde om fælles løsninger.
vi håber også på at kunne komme til at stå endnu tydeligere i jeres, og i alle relevante interessenters optik. Hovedbestyrelsen har igangsat en strategiproces for, med inddragelse af hele organisationen, at udvikle vores strategiske arbejde, og lave en skarpere prioritering af vores indsatser. Strategiprocessen skal repræsentantskabet bl.a. arbejde med senere i dag, hvor vi skal arbejde med løsningsforslag til nogle af sektorens store udfordringer. Vores ambition er selvfølgelig at få dét arbejde specifikt, og GL generelt, til at fylde rigtig meget på jeres radarskærme efterfølgende, hver gang talen går på, hvad der skal ske med de gymnasiale uddannelser.
Kære hovedbestyrelse – også tak til jer. Jeg oplever en hovedbestyrelse fyldt med energi; en hovedbestyrelse som gerne vil gøre en forskel; en hovedbestyrelse, hvor det kun kan gå for langsomt. Da I blev præsenteret for ideen med at sætte en strategiproces i værk – med inddragelse af hele organisationen - var I hurtige til at sige ja. Selvfølgelig var og er der også en række bekymringer. Men kan vi via et styrket strategisk fokus opnå større indflydelse til gavn for sektoren, til gavn for medlemmerne, så er I med. Tak for jeres indsats og engagement! Og særligt tak til dig, Anders, for et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde og for altid at tænke med. Din opbakning betyder rigtig meget for mig.
Også tak til sekretariatet – Vi stiller mange krav til jer. Både fra medlemmer, tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelse. Jeg ved godt, at vi ikke
altid ligefrem gør det nemt for jer. Men jeg er dybt taknemmelig for, at vi har så professionelt og dedikeret et sekretariat. Det er også de tilbagemeldinger, jeg får både indenfor og udenfor vores egen organisation. Vores nye direktør, Kristian, har snart været med os et lille års tid. Og Kristian, jeg har ikke et sekund fortrudt, at vi pegede på dig. Du har bragt dine erfaringer og dit drive ind i GL, og du har givet os i hovedbestyrelsen en tilpas forstyrrelse, som vil være med til at sikre, at GL fortsat er en stærk organisation. Jeg ser frem til vores fortsatte samarbejde.
2023 er ved at rinde ud. Jeg indledte med at sætte ord på 2023 som året uden en rød tråd for udviklingen af den gymnasiale sektor. Der har manglet positiv, konstruktiv, politisk fokus på vores sektor. Om lidt kan jeg byde velkommen til vores minister, og jeg har en forhåbning og tro på, at ministeren ikke har glemt os, selv om der har været andre, mere presserende dagsordener, og at de gymnasiale uddannelser også får plads på agendaen i 2024. For det vejnet af udfordringer, jeg har beskrevet, det er ikke kun vores, det er også ministerens, regeringens, Folketingets, og hele landets, og vi VIL spille en central rolle i, at Danmark vælger de rette veje frem. For de gymnasiale uddannelser ER centrale for, at Danmark holder sig på vejen, og ikke kører i grøften.
Med disse ord vil jeg ønske jer alle et godt repræsentantskabsmøde! Tak for ordet.
