Stigende arbejdspres og høje følelsesmæssige krav

Jeg brænder for at skabe en bedre hverdag for gymnasielærerne. Jeg mener, at de forhold, som mange af medlemmerne arbejder under ude på gymnasierne, kun er blevet dårligere og dårligere. Det åbenlyse er, at man generelt har alt for mange hold og opgaver, der ikke på forhånd er defineret. Der er ikke kun høje krav til den faglige og pædagogiske undervisning, men også i stigende grad til elevpleje. Rigtig mange af de unge mennesker har det svært, og det er vi nødt til at forholde os til, men vores arbejdsforhold gør, at vi ikke har tiden til at gøre dette arbejde ordentligt.

Skæv arbejdsbelastning

På grund af den skæve arbejdsbelastning arbejder mange rigtig meget i perioder. Uger på mellem 50 – 60 arbejdstimer er ikke unormalt, og det giver en rigtig usund balance mellem arbejde og privatliv. Man kan ikke afspadsere efter et ekstremt presset efterår til maj-juni. Jeg oplever, at flere og flere kollegaer bukker under for presset, da man er så hårdt spændt for. Det, synes jeg, er helt uacceptabelt. Den manglende tid til faglig fordybelse resulterer også i udbrændthed, og i at særlig kvinderne må gå på deltid for at klare jobbet. Jeg tror desværre, at det bliver svært at løfte problemet med de kvartalsmæssige samtaler, men lad os håbe, at det kan rykke noget. Jeg så gerne, at det blev et krav, at der skal aftales tid på alle opgaver, for efter OK13 er der mange steder ingen grænser for ekstra opgaver.

Reelt ingen syge-, omsorgs-, feriefridage eller barnets første sygedag

Efter OK13 blev det på rigtig mange skoler muligt at genplacere alle aflyste timer og derved nå op på 100 procent læsning af alle timer. På grund af de mange hold pr. kollega er det ofte meget vanskeligt at genplacere timerne, og mange stresser over dette under sygdom og føler sig nødsaget til at køre virtuel undervisning eller dropper efteruddannelse. Jeg synes, at man skal kæmpe for at få nogle klare regler på den front. ​