Jeg har to altoverskyggende og sammenhængende mærkesager: at få stoppet New Public Managements ødelæggelser og helt reelt at få vores arbejdstid normaliseret. Det er de mærkesager, jeg har haft siden 2013.

Besparelserne på uddannelsesområdet og de deraf følgende ændringer fra oplysning, dannelse og selvstændig kritisk tænkning i den Humboldts-kontinentale model til målstyret og testbaseret udenadslære i den anglo-amerikanske er en af de absolut største trusler mod vores samfundsmodel. Det komplekse senmoderne samfund kræver oplysning, dannelse og selvstændig kritisk tænkning for at modvirke den omsiggribende ontologisering og konsekvenserne af denne: populisme, xenofobi, polarisering osv.

Jeg ønsker en økonomisk genopretning, så alle gymnasielærere har tid til at forberede ordentlig undervisning, tilpasset de enkelte klasser i stedet for at skulle dele forløb eller "producere" og genbruge fælles forløb med enkelte kosmetiske justeringer. Det er ikke på nogen måde rimeligt, at politikerne udnytter vores engagement for eleverne til at få os til at arbejde gratis.

Jeg er ikke alene med de visioner, så hvordan adskiller jeg mig fra de mange andre fremragende kandidater? Mest af alt ved at være forhenværende håndværker og ved at dyrke kampsport med kopier af vikingevåben og tro på, at det nogle gange er nødvendigt at slås for sine mærkesager – uanset oddsene, også med uortodokse midler.

Vi akademikere er socialiseret til at tro, at man kan snakke om alt og finde en løsning. Jeg er overbevist om, at vi kun kan forhandle med politikerne fra en position af styrke og sammen med andre AC-organisationer, som vi deler fælles interesser med. Sammen er vi stærke; lader vi os dele, falder vi hver for sig. Det gælder for øvrigt også de forskellige gymnasiale uddannelser; vi er alle gymnasielærere og bør have lige løn- og arbejdsforhold.