To nedslag fra dagens nyheder i slutningen af januar

Hans Jørgen Schanz, professor emeritus på institut for Idehistorie, der døde d. 28. januar 2022, talte i et interview i Politiken i 2017 om landets mentale tilstand. Og det aldeles uden omsvøb: " Det står fandeme skidt til med kultur og ånd i Danmark".  Vi er ganske vist blevet rigere, fortsætter han, men vi er også blevet navlepillende og testfikserede.

Selvfølgelig kan man ikke 1 til 1 oversætte Schanz' "analyse" til situationen i gymnasieskolen. Men hvor meget fylder ånd og kultur egentlig på vores skoler, kunne man spørge. Er gymnasiet ikke siden reformen og mutationerne i løbet af nullerne blevet stadigt mere orienteret mod effektivitet, løfteevnetænkning og kompetencetilegnelse. Et slags mentalt fitnessrum for lærere og elever. Vi har i stadig højere grad skrevet begreber som ånd og dannelse ud af ligningen, fordi det reformerte gymnasiet i sin nuværende form er ude af stand til at håndtere dem. Se f.eks. hvordan det er gået de musisk-kreative fag og fremmedsprogene. De er blevet halveret, beskåret og skåret ned igen. Ånd må eleverne tilegne sig, når de kommer på universitetet, synes tanken at være. Men gymnasieskolen er dér, hvor ånd og kultur skal dyrkes – og styrkes.

Det andet nedslag handler om penge. En ny analyse fra tænketanken Kraka fra slut januar konkluderer, at de offentligt ansatte halter bagud i løn i sammenligning med det private. Der er givetvis andre grupper i det offentlige, der med eftertryk vil pege på deres behov. Men alle gymnasielærere har oplevet et stigende arbejds- og forventningspres gennem de senere år. Derfor er det afgørende, at GL går aktivt ind og kæmper gymnasielærernes sag, hvortil hører en substantiel forhøjelse af adjunkt/lektortillægget.​