Løn- og arbejdsforhold: Aftaler frem for tidsregistrering

Efter en vis tøven stemte jeg ja til den seneste overenskomstaftale: OK21 er trods alt det første lille skridt i den rigtige retning siden den skelsættende overenskomst i 2013. OK13 “normaliserede" gymnasielærerne på den forkerte måde, dvs. gjorde dem til umyndige samlebåndsarbejdere. Nu er vejen endelig banet for mere normale forhold i positiv forstand. Nu fremstår muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler som en nærliggende løsning for rektorerne. Aftaler passer efter mit skøn bedre til arbejdet som gymnasielærer end tidsregistrering.

Institutionel og faglig integritet

Der skal herske respekt om den enkelte elev og de enkelte ungdomsuddannelser, som hver især kan noget forskelligt. Der er grund til at advare mod forestillingen om en “fælles indgang" for alle elever – uanset om de skal være murere eller magistre. Der er desværre stærke kræfter, der arbejder for denne dagsorden.
Fagenes læreplaner skal være realistiske og ikke belastede af for mange uvedkommende benspænd: karrierelæring, teknologiforståelse, innovation etc. Jeg ser med skepsis på begrebet "løfteevne", som ved et kritisk eftersyn ligner en form for uddannelsespolitisk voodoo.

Ånds-, metode- og ytringsfrihed

Gymnasiet bør som en selvfølge være et sted, hvor der hersker en grundlæggende åndsfrihed. Hvor der frit kan tænkes, tales og træffes selvstændige beslutninger om pædagogik og didaktik. Det er desværre ikke altid tilfældet. Specielt i en nedskæringstid, der er kendetegnet ved tilbagevendende fyringsrunder, vil berettiget og nødvendig kritik af top- og mellemledelser ikke altid blive ytret. Ofte til skade for de pågældende institutioner. Der bør gennemføres en bred medlemsundersøgelse af omfanget af selvcensur i gymnasiet.​