Anne Sophie Huus Pedersen

 
 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Kandidat-profilbillede ​​​​​​​​
Anne ​Sophie Huus Pedersen
Skole: Tradium Teknisk Gymnasium​
Alder​: 42​ år
Fag:​ Engelsk og dansk
​​​

Valgudtalelse​

Bedre arbejdsvilkår i den gymnasiale sektor

Nedskæringer og manglede overenskomstmæssige værn har skabt forringede og vidt forskellige vilkår for arbejdet som gymnasielærer. Flere går på deltid, går ned med stress eller forlader sektoren som konsekvens. I GL skal vi kæmpe for solidariske arbejdstidsaftaler med den nødvendige tid til forberedelse. Vi skal gøre op med individualiseringen, vilkårligheden og den ringe gennemsigtighed i opgavetildelingen. Organiseringen skal styrkes lokalt, så potentialet i OK21 udfoldes, og der skal skabes plads til det gode arbejdsmiljø med overskud til den enkelte elev. Mulighederne for efteruddannelse skal forbedres, så den enkelte lærer får reel kompetenceudvikling.

GL- en stærk og solidarisk interesseorganisation

GL skal varetage interesser for alle gymnasiale uddannelser i respekt for vores forskellige profiler - ikke mindst i en tid med politisk fokus på praksisfærdigheder og teknologiforståelse. I GL skal vi værne om hinandens styrker og tage afstand fra markedstænkning og konkurrencedyrkelse skolerne imellem. Vi skal fortsat kæmpe for en fair taxameterfordeling, der forpligter ledelsen på at anvende ressourcerne på undervisningen.

Bedre lønforhold og kompetente bestyrelser på erhvervsgymnasierne

Jeg ønsker lige vilkår for vores medlemmer på tværs af de gymnasiale uddannelser. Derfor har jeg i mit arbejde i hovedbestyrelsen fokus på lønniveauet på Htx, Hhx og Eux, hvor ressourcer tiltænkt den gymnasiale undervisning ofte havner andre steder i organisationen. GL skal arbejde for, at erhvervsskolernes bestyrelser sammensættes, så de i langt højere grad end i dag har den rette viden og relevante kompetencer.

Et styrket Eux

GL skal også i kommende valgperiode arbejde for forbedringer på Eux. Tilrettelæggelsen af uddannelsen gør det alt for svært at nå de faglige mål. GL skal bekæmpe afkortning af fagene og den massive skævbelastning for lærerne.




Emner:  
Interessent: