​Hovedbestyrelsen har afgivet sin årsberetning for skoleåret 2021-2022. Formand Tomas Kepler skriver i sit forord:

I forrige beretning roste jeg i mit forord elevfordelingsaftalen med kapacitetsstyring fra juni 2021, som træder i kraft for de gymnasiale uddannelser med virkning fra skoleåret 2023/24.

Siden har jeg flere gange offentligt erklæret elevfordelingsaftalen for en af de vigtigste aftaler for sektoren i den tid, jeg har været med. Det er den, fordi den tager hånd om to store udfordringer, som GL har kæmpet for at få løst i flere år. For det første den skæve elevsammensætning på en række gymnasiale skoler, og for det andet den uholdbare situation, at flere gymnasieuddannelser i tyndt befolkede områder har vanskeligt ved at overleve med for få elever. To udfordringer, som i selvejets cowboyland har fået lov at skævvride sektoren, og som den demografiske udvikling kun vil forstærke.

​
I skrivende stund står vi efter alt at dømme over for et snarligt folketingsvalg, som umiddelbart kan gøre det endog særdeles vanskeligt at opretholde optimismen på aftalens vegne og muligheder for at overleve på længere sigt. Den Konservative partiformand og statsministerkandidat har udtalt, at modellen bliver lavet om, hvis blå blok får flertal efter et folketingsvalg, og samme toner lyder fra Venstres finansordfører.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ved flere lejligheder udtrykt, at elevfordelingsaftalen blandt andet står i dag, fordi en stærk sektor med GL, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i fællesskab har bakket den op. Det stærke fællesskab og klare signal til fordel for aftalen skal vi fastholde og fremføre med uformindsket styrke i den kommende tid. Også internt i GL, hvor jeg glæder mig meget over den solidariske opbakning til aftalen på tværs af skoler og skoleformer, blandt andet udtrykt tydeligt i et debatindlæg i Altinget 17. maj 2022 skrevet af samtlige GL's netværksformænd og undertegnede.

Elevfordelingsaftalen med en restriktiv regulering af kapaciteten er ikke alene nødvendig for at sikre et fintmasket gymnasialt uddannelsesudbud for alle i hele landet. Den styrker også det demokratiske og almendannende møde mellem elever med forskellig social, økonomisk og kulturel baggrund. Og så tøjler den afgørende selvejets konkurrenceudsættelse af skolerne.

Også når det gælder andre væsentlige områder skal GL holde fast og fremføre synspunkterne med styrke i den valgkamp, der allerede er i gang, selvom valget endnu ikke er udskrevet. Grundforløbet skal fx afskaffes. Sagen er, som GL's medlemmer bedst af alle ved, at grundforløbet er en alvorlig hæmsko for lærerne såvel som for eleverne, og jeg mærker tydeligt, at der er en usædvanligt klar medlemsopbakning til GL's krav om en afskaffelse af grundforløbet.

Det samme gælder opbakningen til GL's arbejde for at løse de tilsvarende problemer, som 2-årigt HF oplever med ekstremt skæv arbejdsbelastning, unødigt klasseskift og manglende sammenhæng i uddannelsen.

Endelig vil jeg pege på de fortsatte problemer for en økonomisk trængt VUC-sektor. Regeringen har fundet lidt håndører i finanslovsforslaget for 2023, men de batter ikke meget på længere sigt. Sektoren har brug for en akut økonomisk hjælpepakke, og GL kæmper sammen med Danske HF & VUC og Uddannelsesforbundet ufortrødent videre for både en reelt mærkbar økonomisk håndsrækning til VUC og politisk opbakning til vores fælles visionspapir "Videre som voksen".

I beretningen er disse og flere andre vigtige områder omtalt.

> Læs hovedbestyrelsens årsberetning: GL's årsberetning 2021-2022.pdf​

​