Nedskæringer

 
Årsberetning 18-19

​​​​Investeringer i uddannelse betaler sig​

Det betaler sig for den enkelte og for samfundet at investere i uddannelse. Det var konklusionen fra økonomiske eksperter, organisationsfolk og flere politikere, da GL slog dørene op for en høring på Christiansborg i september 2018 om de aktuelle nedskæringer på uddannelse.

Blandt oplægsholderne var forskningschef i Rockwoolfonden, økonom og professor Jan Rose Skaksen, der understregede, at han ikke ville blande sig i politik, men slog fast, at "der er ingen grund til at bekymre sig om, at vi uddanner os for meget". Rose Skaksen pegede bl.a. på, at bruttonationalproduktet forøges med 100.000 kr. om året, hver gang en ung bliver løftet fra grundskoleniveau til et højere uddannelsesniveau.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, gentog flere gange, at Socialdemokratiet lover at afskaffe omprioriteringsbidraget på alle uddannelser, hvis partiet får regeringsmagten. Uddannelse betaler sig for den enkelte og for samfundet

På høringen var det et gennemgående træk blandt oplægsholderne, at uddannelse samfundsøkonomisk bør regnes som en investering modsat i dag, hvor Finansministeriets budgetlægning ser midler til udda​​​​nnelse som en samfundsøkonomisk udgift. Høringen markerede et eksempel på den indsats, GL satte i værk for at sætte et aftryk i nedskæringsdebatten frem mod forhandlingerne om finansloven for 2019. Værdifulde synspunkter og argumenter fra centrale nøglepersoner gav opbakning til budskabet om at investere i uddannelse og få sat en stopper for fortsatte nedskæringer.​

Relancering af kampagnen "Besparelser slukker drømme" 

Som led i påvirkningen af forhandlingerne om finansloven for 2019 optog GL videoindslag med flere af oplægsholderne fra høringen om uddannelsesnedskæringer på Christiansborg. Fra forskellige vinkler – økonomiske, lokalpolitiske og geografiske - gav oplægsholderne i videoerne opbakning til budskabet om, at det er forbundet med alvorlige konsekvenser at fortsætte nedskæringer på uddannelse.

Videoindslagene blev sammen med udvalgte posts fra kampagnen "Besparelser slukker drømme" brugt offensivt på Facebook, Twitter og på GL's hjemmeside med en tydelig tilkendegivelse af, at omprioriteringsbidraget skal stoppe med finansloven for 2019.

Minikampagnen på de sociale medier nåede bredt ud blandt både medlemmer og politiske beslutningstagere i uddannelsessektoren, og mange delte og kommenterede de enkelte opslag.


Finanslov 2019 viderefører omprioriteringsbidraget

Finansloven for 2019 viderefører det årlige omprioriteringsbidrag med besparelser på 2 procent på de gymnasiale uddannelser og på uddannelsesområdet i øvrigt. Det stod klart, da den daværende regering i november 2018 indgik aftalen om finansloven for 2019 med Dansk Folkeparti.

For de mindste almene gymnasier, hvor eleverne i tilfælde af lukning vil få langt til et andet gymnasium, indeholder finansloven et lille plaster på såret. Fra 2019 og frem til 2022 får disse gymnasier hver 500.000 kroner årligt. Det er resultatet af en særskilt delaftale i finanslovsforhandlingerne. Med finansloven for 2019 bliver der sparet ca. 1/4 mia. kr. på de gymnasiale uddannelser.

I GL er utilfredsheden med de fortsatte besparelser stor. Daværende formand, Annette Nordstrøm Hansen, udtalte blandt andet:

Det glæder mig selvfølgelig, at de små gymnasier får en håndsrækning. Den er helt nødvendig. Men desværre bliver de gymnasiale uddannelser fortsat ramt af omprioriteringsbidrag til trods for, at der allerede er skåret ind til benet på alle institutioner, det er fuldstændig uacceptabelt. Omprioriteringsbidraget skal væk på al uddannelse.

Som opfølgning på finansloven udsendte GL også i år materiale til alle tillidsrepræsentanter med beregninger af, hvordan finansloven vil påvirke de gymnasiale uddannelser økonomisk på landsplan og konkret på den enkelte tillidsrepræsentants skole.


AE-undersøgelse: Uddannelser står til at miste 20 mia. kr. 

Hvis VLAK-regeringen lykkes med at gennemføre sine uddannelsesbesparelser fra 2016 til 2022, vil de akkumuleret løbe op i mere end 20 milliarder kroner. Det er konklusionen i en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet i samarbejde med Uddannelsesalliancen, som GL er en del af.

Undersøgelsen blev bragt i Berlingske i februar 2019 og gav genlyd i mediebilledet og blandt aktører i uddannelsessektoren. I GL konstaterede formand Tomas Kepler, at undersøgelsen viser, hvor omfattende og alvorlige nedskæringerne på uddannelse er, og han understregede, at skolernes eksistensgrundlag decideret er truet visse steder i landet.

Desuden lagde Tomas Kepler vægt på, at de massive besparelser gør det vanskeligt for gymnasierne at tage hånd om den enkelte elev. 

De store besparelser gør det svært for gymnasierne fortsat at skabe mønsterbrydere og social mobilitet. Alle elever, ikke mindst de sårbare unge, rammes hårdt, når lærerne ikke har det ekstra overskud,

udtalte Tomas Kepler.

Med undersøgelsen fik GL yderligere dokumentation i kampen mod nedskæringer, som GL-formanden betegnede som "den vigtigste kamp, vi overhovedet kan føre lige nu".

Uddannelsespolitisk topmøde lover stop for besparelser 

Tilbage i februar tilkendegav Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, og Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre, at det skal det være slut med uddannelsesbesparelser i årlige omprioriteringsbidrag, hvis de kommer til magten efter folketingsvalget, der skal afholdes senest 17. juni 2019.​

Det skete på det uddannelsespolitiske topmøde med de to partiformænd, som 23 nordjyske gymnasieuddannelser og GL i samarbejde arrangerede på Aalborghus Gymnasium for 1000 gymnasieelever:

"Det er komplet forkert, tudetosset og decideret dumt at spare på uddannelse", 

sagde Mette Frederiksen, mens Morten Østergaard gik skridtet videre og slog til lyd for investeringer i uddannelse og annoncerede, "at Radikale Venstre vil investere en ekstra milliard kroner om året på uddannelse". Det løfte ville Mette Frederiksen ikke dele, fordi der ikke er råd til "at rulle besparelserne tilbage", som hun sagde.

Topmødet indgik i folketingsvalgkampen, som allerede var godt i gang, selvom statsministeren endnu ikke havde trykket på valgknappen. Topmødet var derfor tænkt som en mulighed for, at elever, rektorer/direktører, bestyrelsesformænd og lærere kunne udfordre to toppolitikere – der ifølge meningsmålingerne stod med store chancer for at erobre regeringsmagten - på deres uddannelsespolitiske ambitioner for ungdomsuddannelserne.

Tilbagemeldinger fra deltagere og arrangører var positive, og de to toppolitikeres tilkendegivelser blev brugt og udnyttet flittigt af blandt andre GL på sociale medier og i debatindlæg i såvel landsdækkende som regionale medier.


Nedskæringer udhuler kvaliteten i gymnasiet ​

​Næsten hver tredje af landets gymnasielærere kan i mindre grad eller slet ikke levere en undervisning, de selv kan stå inde for. Det fremgår af en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af gymnasielærere fra alle gymnasiale uddannelser, og som blev offentliggjort i april 2019. Undersøgelsen belyser lærernes vurderinger af, hvilke konsekvenser gymnasiebesparelserne på ca.1,5 mia. kr. fra 2016 til 2019 har for især eleverne.

Det opsigtsvækkende og alarmerende resultat begrunder lærerne bl.a. med, at der ikke længere er tid til at forberede en undervisning, der kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og behov, og som kan hjælpe eleven videre i sin udvikling. Besparelserne betyder, at der bliver færre lærere på skolerne – alene i år er der fyret over 300 lærere - og de, der er tilbage, får flere hold, flere elever og oplever et voldsomt stigende arbejdspres og øget stress. Det er en ond spiral, som hæmmer kvaliteten og lærernes muligheder for at tage sig af den enkelte elev i undervisningen.

Undersøgelsen gav genlyd i pressen, hvor både den trykte og elektroniske del interviewede og citerede GL's formand, der understregede, at man​ ​ikke kan gennemføre så massive besparelser, uden at det går ud over kerneydelsen og kvaliteten i gymnasieuddannelserne.

Den omfattende omtale gav et godt rygstød til GL's initiativer mod fortsatte uddannelsesbesparelser, som intensiveredes på især de sociale medier i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget til afholdelse senest 17. juni 2019.


GL-kampagne: Nu er der sparet nok 

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrivelse af folketingsvalget gik GL i luften med en kampagne på de sociale medier, der gentog hovedbudskabet: "Nu er der sparet nok" - #stop2pctNU.

Valgkampen afslørede politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelse fra 2020

Desuden indrykkede GL en stor annonce i Politi kens valgtillæg med samme budskab, og en valgpakke blev sendt til tillidsrepræsentanterne med in formationer om, hvad GL foretager sig under valgkampen for at opnå politisk opmærksomhed. Tillidsrepræsentanterne blev opfordret til at tage del i og udbrede kendskabet til GL-kampagnen blandt medlemmerne på skolen og generelt på de sociale medier.

I valgpakken lå Politikenannoncen optrykt som plakat sammen med et faktaark med hovedtal om besparelserne på de gymnasiale uddannelser og udvalgte citater om uddannelse fra forskellige politikere. Materialet kunne indgå som baggrundsinformation til de mange valgmøder, som blev ar-rangeret rundt om i landet på gymnasieuddannelserne.

Kampagnen fik bred udbredelse med mange delinger og kommentarer. GL vurderer, at den har haft en god effekt i den samlede indsats blandt uddannelsesaktørerne for at bekæmpe fortsatte uddannelsesbesparelser under valgkampen.​


Politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbi​​draget 

I løbet af valgkampen stod det klart, at der tegnede sig et markant flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget efter valget. Det var alene Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der holdt fast i VLAK-regeringens planer om at fortsætte omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet frem til 2022.

Flertallets udmeldinger blev modtaget med glæde i GL og blandt øvrige aktører på hele uddannelsesområdet. Selvom meldingerne endnu ikke er omsat i et forslag til finanslov for 2020, fremgår det eksplicit i forståelsespapiret mellem den nye socialdemokratiske mindretalsregering og støttepartierne, at omprioriteringsbidraget skal væk på hele uddannelsesområdet fra næste år.

GL vil sammen med samarbejdspartnere holde regeringen og støttepartierne fast på de tydelige formuleringer i forståelsespapiret ved forhandlin​gerne om finansloven for 2020 og presse på for, at der bliver geninvesteret i gymnasieuddannelserne ovenpå flere års massive nedskæringer.

Emner: Tillidsrepræsentanter
Interessent: Tillidsrepræsentant