Ungdomsuddannelserne har været til heftig debat i beretningsperioden. Flere organisationer og interessenter har udsendt forskellige bud på, hvordan strukturen, indholdet og organiseringen af fremtidens ungdomsuddannelser skal se ud. Hovedparten af udspillene forsøger at imødekomme det politiske krav om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse og færre en gymnasial uddannelse.
GL vurderer ikke, at der er behov for at foretage større ændringer af den måde, ungdomsuddannelserne er organiseret på. Derimod er der brug for at skabe mere attraktive erhvervsuddannelser og styrke arbejdet med at sikre ungdomsuddannelse til de op imod 20 procent af en årgang, der i dag ikke tager en ungdomsuddannelse. Både for den enkeltes og for samfundets skyld.
Alt for mange har alt for travlt med at tale gymnasieuddannelserne ned for at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Men man får ikke bedre erhvervsuddannelser ved at forringe gymnasieuddannelserne. Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive på egne præmisser. Og så bør den politiske interesse i langt højere grad samle sig om at sikre uddannelse til de 20 procent af en årgang, der i dag ikke opnår en ungdomsuddannelse,
konstaterer GL's formand Tomas Kepler.
GL arbejder for, at Studievalg får mulighed for at vejlede unge med studentereksamen til at tage en erhvervsuddannelse. I dag er det alene hver fjerde ung, der går i gang med en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Dermed er erhvervsuddannelserne reelt uddannelser for voksne, og for mange fungerer de som en videregående uddannelse. Generelt peger GL på, at der skal være bedre og tydeligere muligheder for, at de unge kan skifte fra én ungdomsuddannelse til en anden uden at skulle starte helt forfra. Nye meritregler skal sikres i en ny meritbekendtgørelse, understreger GL.
Undervisnings- og Finansministeriet arbejder i skrivende stund på at kortlægge institutionsstrukturen. GL´s formand sidder i en følgegruppe til arbejdet, der forventes færdiggjort i efteråret 2019. Kortlægningen kan skabe fornyet debat om struktur, indhold, fusioner og taxametre i ungdomsuddannelserne.
Faglærte med studenterhue klarer sig godt
Faglærte med en studentereksamen står stærkt på arbejdsmarkedet. De forøger deres chancer for at få job op til tre gange, og de tjener mere end faglærte uden studentereksamen.
Det viser en undersøgelse "Faglærte studenter klarer sig godt", som AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – har lavet for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening, der sammen offentliggjorde undersøgelsen i maj 2019. Undersøgelsen følger de 20.320 faglærte, der blev færdige i 2015. Og den zoomer ind på hver femte af de faglærte, der også har taget en studentereksamen.
For GL var det især vigtigt at få lavet undersøgelsen som modvægt til en tiltagende og uberettiget negativ tone over de gymnasiale uddannelser fra flere opinionsdannere i den offentlige debat. Tonen blev navnlig skarp, når erhvervsuddannelserne skulle tales op på bekostning af de gymnasiale uddannelser.
I pressen gav GL-formanden undersøgelsen en positiv modtagelse og argumenterede for, at en erhvervsuddannelse kan være et godt valg for nogle studenter.
Jeg er glad for, at faglærte med en studentereksamen klarer sig godt økonomisk og står stærkt på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater underbygger, at en erhvervsuddannelse bør ses som et godt valg for de lidt ældre unge med en studentereksamen, sådan som Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Byggeri og 3F formulerede det i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten for nylig,
understregede Tomas Kepler.
Undersøgelsen har bl.a. været med til at støtte det politiske budskab fra GL og flere arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer om, at Studievalg fremover bør have mulighed for at vejlede unge med en studentereksamen til erhvervsuddannelser.
