Uddannelse

 
 

​​​Søgetal og elevfordeling presser gymnasierne

De unge vælger fortsat en gymnasial uddannelse. Søgefrekvensen udgør ca. 74 pct. af en ungdomsårgang. Dog er andelen faldet med 4 pct. siden sidste år. Tilbagegangen skyldes primært, at færre elever forlader grundskolen i år i forhold til sidste år. HF er eneste gymnasiale uddannelse med stigning i søgetallet. Det skyldes bl.a., at flere optages direkte fra 9. klasse, samt at der er givet tilladelse til hf-udbud på Rudolf Steinerskolerne. 

Søgningen til de gymnasiale uddannelser har to tydelige tendenser, der udfordrer den finmaskede udbudsstruktur og ambitionen om at sikre uddannelse til alle unge. For det første udfordres gymnasierne uden for de større byer. Ungdomsårgangene er markant faldende i flere provinsbyer samtidig med, at de unge søger mod de større byer. For det andet presses de gymnasier, der har en høj andel af ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Flere skoler oplever således generelt faldende søgetal i kombination med mærkbart fald i søgningen fra etniske danskere. Det betyder både færre elever og en skæv elevsammensætning, der udfordrer skolerne væsentligt fagligt og pædagogisk. Dertil kommer, at adgangskravene til gymnasieuddannelserne (med virkning fra 2019) forventes at ramme disse dobbeltudfordrede skoler forholdsvis hårdt med yderligere reduktion i optaget af elever. GL følger søgetal og optag tæt og arbejder for at få indført kapacitetsfastsættelse og elevfordeling med tydeligt politisk ansvar og et mere omkostningsdækkende taxametertilskud.


Regeringens ghettoudspil løser ikke elevfordelingen på gymnasierne

Regeringen præsenterede i marts 2018 sit ghettoudspil for at fremme et sammenhængende Danmark og gøre op med parallelsamfund blandt personer med ikke vestlig baggrund. Et af de 20 indsatsområder i udspillet omhandlede bedre fordeling af gymnasieelever. Et område, GL havde arbejdet politisk med op til præsentationen af udspillet, bl.a. for at dæmme op for, at 12 almene gymnasier har over 30 pct. ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Som led i arbejdet indkaldte GL rektorer og tillidsrepræsentanter fra de berørte skoler til møde for at drøfte problemstillinger og skabe øget pres på politikerne for at finde løsninger på den skæve elevfordeling.

Regeringens ghettoudspil løste ikke op for den skæve elevfordeling. GL påpegede, at forslaget fokuserede for ensidigt på etnicitet, hvorved regeringen så bort fra at inddrage andre faktorer som fx forældres uddannelsesbaggrund og boligforhold, der også spiller en betydningsfuld rolle i forhold til skolernes faglige og pædagogiske udfordringer med elevsammensætningen.

Heller ikke forslaget om at gøre alle gymnasier til profilgymnasier med ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, som skolerne selv fastsætter, fik GL's opbakning. Forslaget  virkede kontraproduktivt på selve ideen om at sikre en mere ligelig fordeling af eleverne mellem gymnasierne, fastslog GL.

De politiske forhandlinger om udspillet endte uden større tiltag på gymnasieområdet. Det er dog stadig muligt lokalt at få dispensation for fordelingsreglerne samtidig med, at den politiske mulighed for at styre kapaciteten blev skærpet lidt, hvilket GL støttede, bl.a. med henvisning til, at der flere steder i landet er gymnasial overkapacitet på grund af udvidelser med nybyggeri i en tid præget af faldende ungdomsårgange.


Klasseloftet øger undervisningens kvalitet

Som led i aftalen fra 2011 om at indføre det gennemsnitlige klasseloft på 28 elever i gymnasierne blev det besluttet, at Undervisningsministeriet skulle evaluere klasseloftet.

Forud for evalueringen gennemførte GL en spørgeskemaundersøgelse om klasseloftet i februar 2018 blandt medlemmerne. 2347 lærere besvarede undersøgelsen. 97 procent af lærerne svarede, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt, mens 78 procent af gymnasielærerne pegede på, at det nuværende klasseloft er med til at sikre bedre pædagogiske rammer for undervisningen. GL's indsamling af tal for klassestørrelserne viser, at flere skoler bryder loftet, og at flere  gør det gentagne gange.

Undervisningsministeriets evaluering af klasseloftet bekræfter konklusionerne i GL's undersøgelse. Ministeriets evaluering viser, at lærere og elever vurderer, at klasseloftet øger undervisningens kvalitet. Rektorerne er ikke uenige, men finder, at klasseloftet er administrativt tungt og bør afskaffes. Samtidig dokumenterer evalueringen en markant stigning i andelen af skoler, der ikke overholder klasseloftet. Politisk gav evalueringen anledning til at præcisere, at Undervisningsministeriet skal gribe aktivt ind overfor skoler, der overskrider klasseloftet.​


Elevtrivselsundersøgelse udskudt

Med den seneste gymnasiereform blev indførelsen af nationale trivselsmålinger for landets gymnasier lanceret i efteråret 2017. Trivselsmålingerne blev dog efter kritik sat i bero i januar 2018. Der blev bl.a. fra GL rejst spørgsmål til undervisningsministeren om indhold og gennemførsel af målingerne samt håndteringen af de indsamlede data, og GL deltog i drøftelser med ministeren om konkrete ændringer af trivselsmålingerne. Undervisningsministeriet forventer, at den første nationale trivselsmåling kan gennemføres i skoleåret 2018/19.

GL fortsætter arbejdet i tænketanken om sprog
Regeringen offentliggjorde i december 2017 en strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. Strategien indeholdt syv initiativer, der kun i begrænset omfang var direkte rettet mod de gymnasiale uddannelser.

GL og DI inviterede i fællesskab til en høring om strategien i Fællessalen på Christiansborg den 5. december 2017. Ved høringen deltog blandt mange andre afdelingsdirektøren for Fremmedspråkssenteret i Norge, Steinar Nybøle, der kommenterede på den danske strategi og gav sine anbefalinger til den videre proces.

GL tog efterfølgende initiativ til at fortsætte møderækken i Tænketanken om Sprog, således at arbejdet for at styrke sprog i gymnasieuddannelserne kunne foregå i et fokuseret samarbejde mellem de centrale aktører – herunder lederforeningerne på gymnasieområdet, der nu deltager i tænketankens møder.
Møderækken i tænketanken fortsætter indtil videre i efteråret 2018.

Debat og medlemsfest om ligeløn 8. marts

Åbenhed om løn er vejen til ligeløn. Med det udgangspunkt gik GL sammen med 38 fagforeninger og arrangerede to arrangementer om større lønåbenhed på de enkelte arbejdspladser. Det første arrangement fandt sted på Christiansborg med folketingspolitikere som målgruppe. Flere forskere præsenterede forskningsresultater og fakta om løn, og ordførere kommenterede efterfølgende på lønforskelle mellem kvinder og mænd og blev bedt om at levere bud på løsninger til at udjævne forskellene. Det andet arrangement blev afviklet i Den Sorte Diamant på kvindernes internationale kampdag 8. marts med tillidsrepræsentanter for en række fagforeninger som målgruppe. Formålet var at indgå i dialog med hinanden om konkrete værktøjer til at opnå en større grad af ligeløn mellem kvinder og mænd lokalt og nationalt.

GL fokuserer på lærerkompetencer

GL besluttede i efteråret 2017 at igangsætte en fokuseret indsats på lærerkompetencer i gymnasieuddannelserne. Baggrunden er, at GL fra flere sider oplever et stigende pres på kompetencekravene for gymnasielærere. Indsatsen blev drøftet på repræsentantskabsmødet i november.
Der er tale om et projekt, der blev indledt med, at problemets omfang blev forsøgt afdækket ved bl.a. at indsamle erfaringer med besøg på udvalgte skoler. Der er desuden udarbejdet og udsendt informationsmateriale om kompetencekravene til tillidsrepræsentanter og ledelser i forbindelse med nyansættelserne i foråret 2018. Fremover fortsættes indsatsen med løbende besøg på skoler og videreudvikling på baggrund af de indsamlede erfaringer.


Nyansatte for sent i gang med pædagogikum

I tilknytning til GL's projekt om lærerkompetencer blev der i foråret 2018 gennemført en ny pædagogikumundersøgelse med deltagelse af over 1.800 relevante medlemmer.
Undersøgelsen viser bl.a., at reglerne om, at nye fastansatte skal påbegynde pædagogikum senest et år efter ansættelsen, ofte ikke overholdes. En stor del af de nye fastansatte, der får udskudt pædagogikum, mangler desuden en uddannelsesplan, der angiver hvornår pædagogikum skal påbegyndes og afsluttes.
Mange nyansatte lærere skal således vente for længe med at opnå de nødvendige pædagogiske kompetencer.

Konklusionerne af undersøgelsen er bl.a. videregivet til Det Rådgivende Udvalg for Pædagogikum og Undervisningsministeriet i forbindelse med den justering af pædagogikumbekendtgørelsen, der er under udarbejdelse med implementeringen af gymnasiereformen.


Institutioner og økonomi

Finanslov med fortsatte besparelser
Finansloven for 2018 videreførte for tredje år i træk besparelser på 2 procent i gymnasiesektoren – det såkaldte omprioriteringsbidrag.  Det svarer samlet til besparelser på knap ¼ mia. kr. alene i 2018. Regeringen bebudede samtidig, at nedskæringerne er planlagt til også at omfatte årene 2019, 2020 og 2021. Så markante nedskæringer kan ikke undgå at forringe gymnasieuddannelsernes kvalitet. GL arbejder derfor målrettet på at få fjernet omprioriteringsbidraget i gymnasiesektoren og på øvrige uddannelsesområder i samarbejde med en lang række fagforeninger og elev- , skole- og lederorganisationer.


Skolemøder om besparelserne  

For at klæde medlemmerne på til debatten om nedskæringer på den enkelte skole opfordrede GL tillidsrepræsentanterne til at afvikle fælles møde på de respektive skoler i uge 38. Som forberedelse til møderne modtog TR materiale om konsekvenserne af nedskæringerne på landsplan og på egen skole. GL opfordrede til, at lærerne gik sammen med ledelsen, eleverne og bestyrelsen for at få en fælles forståelse af konsekvenserne og for i fællesskab at henvende sig til lokale politikere og medier. 

Ud over at opfordre til fælles skolemøde afholder GL kurser i skoleøkonomi for TR, medlemmer af SU og bestyrelsesmedlemmer. Kurserne leveres også målrettet til det enkelte netværk. Her er der mulighed for at gå i detaljer med økonomien på egen skole og sammenligne den med nedværkets øvrige skoler, og deltagerne kan indgå i lokal sparring om økonomiske udfordringer, typisk i forbindelse med skolernes regnskabsaflæggelse eller ved planlægningen af næste års skolebudget.


Lobbyarbejde over for politikere og opinionsdannere

I det forgangne skoleår har GL igen besøgt undervisningsministeren og uddannelsespolitiske ordførere fra alle partier. Desuden har GL været på besøg hos partiformændene Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (RV). Drøftelserne på møderne har især koncentreret sig om konsekvenser af fortsatte massive nedskæringer i sektoren. Derudover har GL fremlagt konkrete forslag til at få flere unge til at vælge sprog i gymnasiet og få skabt en bedre elevfordeling mellem gymnasierne. Foruden de politiske møder har GL været i løbende kontakt med embedsværket om bl.a. udfordringerne for sprogfagene og den skæve elevfordeling samt reformimplementeringen. I den samlede lobbyindsats er kontakten til de politiske partiers sekretariater blevet opprioriteret i beretningsperioden. Det er sket for at skabe tættere relationer og styrke mulighederne for at levere konkrete input til politisk udvikling indenfor GL's områder.

Ud over kontakten til politikere og embedsmænd skaber og vedligeholder GL løbende politiske alliancer til andre uddannelsesaktører, bl.a. lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, foreninger og forsknings- og udviklingsmiljøer.


Kampagnen "Besparelser slukker drømme"

Tirsdag 5. september lancerede GL kampagnen "Besparelser slukker drømme". Målet med kampagnen var at synliggøre, at de omfattende besparelser, som har ramt de gymnasiale uddannelser siden 2016, har alvorlige konsekvenser.

I kampagnen understregede GL, at der allerede er sparet en million lærertimer det seneste år. Gennemføres regeringens bebudede besparelser frem til 2021, vil der i alt blive sparet 1,8 mia. kr. Det kan betyde 4 mio. færre lærertimer set i forhold til et uændret elevtal. Når færre lærere skal varetage opgaven, vil det gå ud over kvaliteten i undervisningen og dermed eleverne.  Budskabet blev underbygget i en større faktasamling (hvidbog), som kan downloades på kampagnesitet http://www.besparelserslukkerdroemme.dk/

Kampagnen blev annonceret i dagspressen: Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken samt i Altinget og Ræson. Desuden blev der opsat plakater med kampagnebudskaber i bymiljøet forskellige steder i landet og præsenteret tre film over temaet "Besparelser slukker drømme." En film med direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky, som begge lægger vægt på den store betydning, gymnasiet har haft for deres personlige udvikling og karriere. I den  tredje film medvirker en række gymnasieelever, som fortæller om deres drømme, der ikke må slukkes af besparelser.

Film og øvrigt materiale blev delt på Facebook og Twitter  og på web-tv og YouTube, og i landets biografer lå gratis postkort med kampagnebudskaber.

Kampagnen fik en bred udbredelse på navnlig de sociale medier, hvor medlemmerne flittigt delte budskaberne, som også nåede frem til politiske beslutningstagere og opinionsdannere i øvrigt.

> Læs mere og se filmene på Besparelser slukker drømme.


Uddannelsesalliancens årskonference med tema om kvalitet i uddannelse

Tirsdag den 23. maj afviklede Uddannelsesalliancen sin årskonference i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen blev inddelt i en intern del med valg til styregruppe og udpegning af talspersoner, mens den eksterne del var åben for alle interesserede med fokus på temaet "Kvalitet i uddannelse".
Konferencen præsenterede oplæg fra forskere og folketingsmedlem Christine Antorini fra Socialdemokratiet. Undervejs blev der afviklet  workshops ved bordene, som blev afsluttet med drøftelser af visioner for Uddannelsesalliancens fremtid, som styregruppen kunne tage med sig i det videre arbejde.


Uddannelsesalliancen demonstrerer mod besparelser

GL deltog som de foregående år i Uddannelsesalliancens demonstrationer mod de massive nedskæringer  på uddannelse. Demonstrationerne fandt sted 5. oktober i de fem byer: Aarhus, Aalborg, Odense, Rønne og København. Ved alle demonstrationer havde medlemmerne mulighed for at samles ved et stort GL-banner.

I København holdt GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, tale, mens næstformand Jeppe Kragelund talte ved demonstrationen i Odense. 

Over 10.000 deltog i demonstrationerne.

> Læs talerne her


GL styrker kampen mod nedskæringer i Ceveas temaprogram om velfærd

I juli 2018 gik GL ind i tænketanken Ceveas temaprogram om velfærd: 'Fremtidens velfærd og velfærdssamfund', foreløbig for en periode på et år. Det sker for at intensivere kampen mod nedskæringer  og udvikle kvaliteten i velfærdssamfundet, og samtidig ønsker GL med medlemskabet at fastholde og udbygge samarbejdet med andre faglige organisationer, som især blomstrede op og blev styrket under OK18.  

Temaprogrammet fungerer som en uafhængig politisk og analytisk overbygning på de enkelte organisationers daglige indsatser. Temaprogrammet er et partnerskab mellem Cevea, DLF, BUPL, FOA, HK Kommunal , HK Stat og GL, og GL's formand sidder med i temaprogrammets styregruppe.

Intentionen med temaprogrammet er på tværs af organisationer at vise styrken i det danske velfærdssamfund og konsekvenserne af nedskæringerne på velfærdsområdet. Konkret udvikler temaprogrammet analyser af udfordringerne i velfærdssamfundet og følger op med politiske initiativer og forslag til at imødekomme udfordringerne. Det sker i presse- og SoMe-indsatser, der skal påvirke den offentlige opinion og de politiske debatter.


Bestyrelseskonference og internatkursus

GL tilbyder medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelsen at deltage i en bestyrelseskonference. I 2017 var konferencen for første gang arrangeret i samarbejde med Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Det betød, at alle bestyrelsesmedlemmer var velkomne. Det benyttede omkring 70 medarbejderrepræsentanter, bestyrelsesformænd og andre sig af. Primo 2019 afholdes for første gang en større konference i samarbejde med både lederforeninger og bestyrelsesforeninger. Fremover vil konferencen blive afholdt hvert andet år i samarbejde med leder- og bestyrelsesforeninger og hvert andet år udelukkende for GL-medarbejderrepræsentanterne.

Da 2018 er valgår for skolebestyrelserne, har GL for første gang arrangeret bestyrelseskurserne som et internatkursus om bestyrelsesarbejdet og skoleøkonomi, som afholdes i oktober.​​

GL's internationale arbejde

GL  viser solidaritet og plejer medlemsinteresser internationalt
GL's internationale arbejde er dels præget af et solidaritetshensyn, hvor GL kan være med til at hjælpe andre lærerorganisationer, og dels hensynet til at varetage egne medlemmers interesser, bl.a. i det uddannelsespolitiske arbejde i Norden, i EU, i OECD og i GL's samarbejder med lærerorganisationer i andre lande. Gennem det internationale samarbejde opnår GL kendskab til forholdene i andre lande, og disse indsigter indgår i gensidige samarbejder mellem organisationerne om at yde et kvalificeret med- og modspil til de uddannelsespolitiske initiativer, der bl.a. udspringer af regeringernes øgede samarbejde på tværs af landegrænser.

Som led i dette arbejde deltager GL's formand i de årlige ISTP-møder, International Summit for the Teaching Profession, der er organiseret af den globale lærerorganisation Education International i samarbejde med OECD.  I år fandt mødet sted i Lissabon og temaet var 'New Challenges and Opportunities Facing the Teaching Profession', og et af hovedtemaerne var Teacher Well-being, Efficacy, and Effectiveness. I fælleserklæringer mellem Undervisningsministeriet og de danske lærerorganisationer er man enige om at udvikle det indbyrdes samarbejde, og i det kommende år vil samarbejdet særligt have fokus på at styrke lærernes professionelle råderum og self-efficacy, og der planlægges i efteråret 2018 en fælles konference omkring det tema for at sætte fokus på, hvordan man kan støtte og styrke lærernes tro på egen formåen til gavn for undervisningen.

> Læs mere om GL's internationale arbejde og se de seneste internationale nyheder her.

GL's solidaritetsprojekter fremmer skoleudvikling
GL's solidaritetsprojekter har til formål at fremme skoleudvikling og styrke lærerforeningernes arbejde og kapacitet som aktive med- og modspillere i uddannelsespolitisk sammenhæng. Projekterne gennemføres med medvirken af erfarne danske lærere, og GL's rolle er at være projektansøger og koordinator.


​GL ønsker at fortsætte projekt i Georgien

GL fik i foråret en bevilling på ca. ½ mio. kr. fra Udenrigsministeriets Naboskabspulje via CISU (Civilsamfund i Udvikling) til et samarbejde med den georgiske gymnasielærerorganisation ESFTUG i 2017 og 2018. Projektets formål er at fremme demokratisk skoleudvikling og bidrage til at opbygge uddannelsespolitisk kapacitet i Georgien. GL har gennemført fire seminarer om uddannelsespolitiske temaer, og de danske lærere bidrog til at inspirere deres georgiske kolleger til at drøfte, hvordan de kan arbejde videre med emnerne og præge den lokale skoleudvikling. Temaerne i 2017 og 2018 har været Skoledemokrati, formativ evaluering og feedback kultur, pædagogisk brug af IT og elevcentreret undervisning.

Læs mere om projektet på siden her . Gymnasieskolen har også skrevet flere artikler om projektet. Læs dem her.

På baggrund af en positiv tilbagemelding fra de georgiske lærere er det besluttet, at GL søger om midler til at fortsætte projektet i 2019 og 2020. GL søger om 1 million kr. til at afvikle seks seminarer i Georgien og til at støtte den georgiske lærerforening med lokalt at følge op på seminarerne og afholde møder med lærere i udkantsområder, der ikke har deltaget i seminarerne. Dermed er hensigten, at lærerforeningen kan få  en bred debat med medlemmerne og kan stå styrket i dialogen med ministeriet om de valgte uddannelsespolitiske temaer.

Læs mere om GL's nuværende og tidligere solidaritetsprojekter her.


Nordiske Lærerorganisationers Samråd

Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS) afholdt forbundsseminar i efteråret 2017. Seminarer af denne type afholdes hvert andet år. Temaet for seminaret, der foregik i Norge, var lærerprofessionens nye udfordringer, og der blev mere specifikt stillet skarpt på lærernes kompetenceudvikling og lærerplansarbejdet.

I foråret 2018 blev mødet i sektoren for ungdomsuddannelser afholdt i henholdsvis GL's og Uddannelsesforbundets sekretariater. Temaerne for mødet var aktuelle reformer og OK18

Emner:  
Interessent: