​Markant ja til overenskomstresultatet

Urafstemningen om OK18-resultatet viste, at GL's medlemmer bakkede op om resultatet. 75,9 procent af GL's aktive medlemmer deltog i afstemningen. 92,8 procent af de afgivne stemmer var ja-stemmer. Kun 4,2 procent stemte nej.

I Akademikerne (AC) var der samlet set en stemmeprocent på 58 procent. 98,99 procent stemte ja, og 1,01 procent sagde nej til resultatet. CFU-forliget på tværs af alle statsansatte blev stemt hjem med stort flertal. Tilsvarende blev resultaterne på det regionale og det kommunale område stemt hjem.

Resultatet var en sejr for fagbevægelsen, fordi der kom en løsning på de tre hovedkrav, som forhandlingsfællesskaberne havde besluttet at stå sammen om: at lønudviklingen skulle svare til de privatansattes lønudvikling, at frokostpausen skulle ekspliciteres i overenskomsterne, så den ikke kunne fjernes uden forhandling, og at der skulle være reelle forhandlinger for de undervisere, hvis arbejdstid reguleres af lov 409. De to førstnævnte krav blev forhandlet hjem. Selv om de undervisere, hvis arbejdstid reguleres af lov 409, ikke fik en overenskomst, blev der dog efter forslag fra Danmarks Lærerforening aftalt at nedsætte en kommission, som skal se på underviserarbejdstid.

Selvom GL ikke kom igennem med sine arbejdstidskrav, var det en sejr at få afværget angrebet på TR's lokale aftaleret i forhold til decentral løn, og samtidig blev det forhindret, at en større andel af lønmidlerne skulle forhandles lokalt.​

GL var velforberedt

For hovedbestyrelsen er det afgørende at være grundigt forberedt til overenskomstforhandlinger og sikre, at udtagelsen af krav sker i en demokratisk proces. Forberedelserne blev indledt i efteråret 2016, hvor først hovedbestyrelsen og derefter repræsentantskabet drøftede temaer for GL's krav. I foråret 2017 blev der afholdt medlemsmøder over hele landet, hvor forslag til GL-krav blev drøftet. I april 2017 vedtog repræsentantskabet GL's overenskomstkrav, og i efteråret 2017 var der igen medlemsmøder over hele landet, hvor lønkrav blev drøftet. GL's krav blev sendt til Akademikerne i efteråret 2017, og senere på efteråret blev der på GL's initiativ opnået enighed om fælles arbejdstidskrav i AC. Parallelt gennemførte GL en række undersøgelser for at have relevant dokumentation til forhandlingerne.

Et langt sejt forhandlingsforløb

Overenskomstforhandlinger udviklede sig til at være markant anderledes end et normalt overenskomstforløb, både i forhold til optakten og i forhold til selve forhandlingsforløbet. Det blev et meget dramatisk forløb.

Allerede før udvekslingen af krav stod det klart, at der ville blive tale om et vanskeligt forløb, dels fordi der var et yderst dårligt samarbejdsklima med den statslige arbejdsgiver, og dels fordi der var uenighed mellem parterne på de nævnte tre væsentlige områder: 1) lønrammen, herunder reguleringsordningen, hvor arbejdstagerside ville have afskaffet privatlønsværnet, og hvor arbejdsgiversiden fastholdt, at der var et løn­gab, 2) retten til betalt spisepause skulle ekspliciteres i overenskomsterne, og 3) folkeskolelærernes arbejdstid, som reguleres af lov 409, skulle overenskomstdækkes. På arbejdstagerside havde man en musketered, som betød, at man ikke ville efterlade nogen alene; man brugte metaforen, at ingen skulle efterlades på perronen - så alle knaster skulle løses, før der kunne indgås forlig.

Ved udvekslingen af krav i december 2017 meddelte en samlet fagbevægelse modparterne i staten, kommunerne og regionerne, at man indledningsvis alene ville sætte forhandlingerne i gang for de undervisere, hvis arbejdstid reguleres efter lov 409. De øvrige forhandlinger måtte således afvente reelle forhandlinger på folkeskoleområdet. Innovationsministeren fremlagde statens krav, herunder et krav om decentralisering og individualisering af lønnen.

Først 20. januar 2018 kom der gang i forhandlingerne, og GL's egne krav blev forhandlet både på det almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale bord.

Forhandlingsforløbet kom hurtigt til at fokusere på de nævnte tre overordnede krav. Parterne stod langt fra hinanden, og et antal forhandlingsmøder gav ikke resultat. Efter 6 døgns uafbrudte forhandlinger blev der den 23. februar 2018 erklæret sammenbrud på det statslige område. Det kommunale og det regionale område fulgte trop, og koordineringen på arbejdstagerside blev intensiveret de tre områder imellem.

Den 2. marts blev der varslet strejke på statens område, og den 5. marts på det kommunale og regionale område. Organisationerne udtog 10-15 procent af medlemmerne til strejke, herunder 19 gymnasier.

Den 7. marts tog arbejdsgiversiden til genmæle og lockoutede stort set alle offentligt ansatte. Argumentet hos innovationsministeren var, at organisationerne havde udtaget alle væsentlige områder, så man kunne lige så godt lukke resten af det offentlige Danmark ned.

Efterfølgende var der et langt forløb i forligsinstitutionen – hvor mobiliseringen både blandt GL's medlemmer og de øvrige organisationer var imponerende og nødvendig. Flere gange i forløbet var konflikten meget tæt på. Efter to udsættelser blev der fredag den 27. april 2018 indgået forlig på det kommunale område, og lørdag den 28. april 2018 på det statslige og regionale område.

Var forhandlingsforløbet endt i en konflikt, havde GL været klar til at udbetale såvel konfliktunderstøttelse til strejkende medlemmer og anvende kontingentnedsættelsesmodellen i kombination med lån til lockoutede medlemmer.

Gymnasielærere ønsker ikke individuel løn

I december 2017 offentliggjorde Finansministeriet et udspil til ny løn med titlen "Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser, større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven". Udspillet lægger op til, at flere ansatte i staten selv skal forhandle løn, og at en større andel af lønmidlerne skal fastsættes lokalt på den enkelte arbejdsplads. Det er ikke usædvanligt, at Finansministeriet op til overenskomstforhandlinger offentliggør meget ideologiske oplæg. Men det nye var, at ved præsentationen af overenskomstkravene den 20. december 2017 blev det klart, at Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, ville gå efter at få en aftale med et nyt decentraliseret og individualiseret lønsystem.

Da det i GL var hovedbestyrelsens vurdering, at individualisering og decentralisering af lønnen ikke var i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, særligt i en tid hvor det i forvejen er yderst svært at nå målene for decentral løn, blev der hen over nytår gennemført en undersøgelse blandt GL's medlemmer. 4.766 gymnasielærere fra det erhvervsgymnasiale og det almengymnasiale område deltog i undersøgelsen, som viste, at kun 5,1% ønsker at forhandle løn selv, og kun 3,2% ønsker, at en større andel af lønnen fastsættes lokalt i takt med, at den centralt fastsatte del af løndannelsen reduceres. Kun 2,6% af medlemmerne fandt, at arbejdspladsen ville blive mere velfungerende, hvis lønnen blev forhandlet lokalt. I kommentarer til undersøgelsen gav flere medlemmer udtryk for, at individuelle lønforhandlinger ville være kontraproduktive for skolen.

Enighed i AC om fælles krav om underviserarbejdstid

Undersøgelser blandt GL's medlemmer viste, at medlemmerne i stor udstrækning er belastet af en ujævn arbejdsbelastning, at der mangler åbenhed og transparens i planlægningen, og at medlemmerne ikke får løn for det merarbejde, de udfører. På medlemsmøder over hele landet i foråret 2017 bekræftede de fremmødte medlemmer, at der var behov for at stille krav for at forbedre disse forhold.

For første gang blev der op til OK-forhandlingerne enighed blandt de akademiske underviserorganisationer om at stille fælles krav om undervisernes arbejdstid. Der var enighed om, at undervisere er belastet af meget skæv arbejdsfordeling, og at der mangler åbenhed og transparens i skolernes planlægning. De fælles krav blev stillet på professionshøjskole-, erhvervsskole- og GL-bordet.

Det var oplevelsen, at der var en stor styrke i, at det var fælles krav – og det var også oplevelsen, at Moderniseringsstyrelsen var lydhør. I forhandlingerne var man tæt på at opnå enighed om formuleringer, men det lykkedes ikke at få kravene med i det endelige forlig. Det var dog først til allersidst i Forligsinstitutionen, at kravene blev taget af bordet.

GL vil arbejde videre med at løse problemstillingerne om en jævnere arbejdsfordeling, åbenhed og transparens i planlægningen samt løse problemer med honorering af merarbejde både lokalt og centralt.
​

Fællesskab og solidaritet om overenskomstforhandlingerne

OK18 kan gå over i historien som den overenskomstforhandling, der førte til, at fagbevægelsen på det offentlige område genopfandt sit dna. Solidaritet blev revitaliseret som begreb. Underfinansieringen af den offentlige sektor førte til, at der under forhandlingerne i Forligsinstitutionen blev opbygget solidaritet med andre offentligt ansatte grupper, og ikke bare inden for egen gruppe. For mange handlede overenskomstforhandlingerne om, at "nok var nok" og basalt om respekten for offentligt ansatte. Det skulle gøres tydeligt, at den offentlige sektor er en investering, ikke en udgift, og man kæmpede for retten til reelle og frie forhandlinger.

En del af engagementet og motivationen kan formodentlig tilskrives musketereden og den samlede fagbevægelses kobling af overenskomsttemaerne til nedskæringer i den offentlige velfærd, pres på medarbejdernes tid og arbejde samt despekt for offentligt ansatte. Overenskomstforhandlingerne blev anledningen til at sige nok-er-nok. De offentligt ansatte stod sammen, blandt andet fordi man ønskede anerkendelse af det udførte arbejde og mulighed for at være stolt over det arbejde, man udfører.

For at fastholde momentum gennemførte såvel GL som de øvrige fagforeninger en intensiv kommunikationsindsats for at fastholde medlemmernes opbakning og sammenholdet organisationerne imellem samt for at sikre opbakning i befolkningen.

Formændene for alle fagforeninger for offentligt ansatte samlet

Tilbage i oktober 2017 samledes formændene for alle organisationer med medlemmer på statens område, og da strejkevarslet var afsendt den 2. marts, samledes formændene med medlemmer på både det statslige, det regionale og det kommunale område for at koordinere og vise, at nu skulle der kæmpes sammen. Det var historisk, at alle formændene var samlet. Formanden for CFU, Flemming Vinther, sagde på mødet: "Sammen står vi stærkt og sammen kan vi finde en løsning for alle". Det skulle knap to måneder senere vise sig, at han fik ret.

Historisk stormøde for over 10.000 tillidsrepræsentanter  

Den 22. marts 2018 var det tillidsrepræsentanternes tur til at samles til danmarkshistoriens største tillidsrepræsentantmøde med over 10.000 deltagere i Fredericiahallerne. Mødet blev gennemført i en tæt lydkulisse af bragende bifald og hujende tilråb. Intentionen med stormødet var at fremme lokale aktiviteter rundt om i landet ved at lægge op til at styrke samarbejdet på tværs af organisationer med udgangspunkt i de kommuner, hvor den enkelte tillidsrepræsentants arbejdsplads er beliggende. Det skete i dialoger og workshops ved de geografisk inddelte borde.

De seks topforhandlere på det regionale, statslige og kommunale område gjorde status over forhandlingerne og opmuntrede de fremmødte til fortsat opbakning og styrket lokalt aktivitetsniveau. Desuden holdt arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet, oplæg med perspektiv på den danske arbejdsmarkedsmodel. Stormødet resulterede i en opfordring til arbejdsgivermodparten, underskrevet af alle forbundsformænd, som blev optrykt i Politiken dagen efter stormødet. I henvendelsen hedder det bl.a.:

"Vi repræsenterer alle de medarbejdere i den offentlige sektor, der hver dag får hverdagen til at hænge sammen for borgerne. Vores budskab til jer er klart: Lad os få lavet en overenskomst, der gavner hele Danmark. Vi er klar. Det, vi beder om, er faktisk kun, at I anerkender vores arbejde og viser os tillid gennem:

• En lønudvikling på lige fod med de privatansatte.
• At I viser os, at vi kan have tillid til vores aftaler ved at finde en løsning på den betalte spisepause.

• At I viser vilje til at indgå en aftale om arbejdstid med alle, også lærerne.
• At vi passer på vores seniorer, så de kan holde til at blive i jobbet."

Lokale demonstrationer og aktioner
Med inspiration i Fredericiamødets paroler om sammenhold, solidaritet og "En løsning for alle" bredte der sig en stemning og tro på, at aktiviteter og demonstrationer landsdækkende og lokalt på tværs af organisationer i fagbevægelsen kunne medvirke til at udbrede fælles budskaber og opnå tilslutning til lønmodtagersynspunkter bredt i befolkningen.

Via AC kanaliserede GL ressourcer ind i den store og tværgående fælles kamp, som både udmøntede sig i den landsdækkende mediekampagne  under overskriften "En løsning for alle" og i fælles aktiviteter rundt om i landet og navnlig foran Forligsinstitutionen i København, der hurtigt blev omdannet til et tværgående samlingssted for organisationerne. Her oplevede lønmodtagerne en hurtig og relativ let adgang til de landsdækkende tv-stationer, der stort set etablerede fast sendested med livetransmissioner foran Forligsinstitutionen under det lange forhandlingsforløb.

GL udsendte merchandise til netværkene og skolerne i form af bl.a. bannere, badges, balloner, t-shirts, flyers, klistermærker og studenterhuer i pap, som kunne indgå og markere GL'ere i demonstrationer og aktioner centralt og lokalt. GL's medlemmer var synlige i mange lokale demonstrationer, "skulder-ved-skulder-aktioner" og andre arrangementer landet over.

Med gryende vilje til at iværksætte aktiviteter rundt om i landet stod det hurtigt klart, at der ville blive efterspørgsel efter økonomi til at understøtte lokale aktiviteter. Derfor udviklede GL en økonomimodel til at håndtere lokale aktiviteter i tilfælde af mulig konflikt og lockout. Modellen skulle sikre TR-netværk og den enkelte tillidsrepræsentant lokal beslutningskraft og understøtte det lokale samarbejde med andre forbund samt skabe synlighed om GL's budskaber. Økonomimodellen blev baseret på principper om fairness i fordeling og udmøntning i forhold til store forskelle i geografi og skolestørrelse. Modellen bestod af to niveauer: et netværks- og et skoleniveau. Der blev afsat midler til, at hvert netværk kunne disponere over et beløb svarende til i runde tal 40 kr. pr. medlem. På skoleniveau blev der desuden tildelt en ramme svarende til, at alle TR kunne disponere over ca. 100 kr. pr. medlem. Da GL ikke kom i konflikt, var det dog en begrænset del af midlerne, som blev disponeret.

På GL's hjemmeside blev der oprettet et site med oversigt over konfliktaktiviteter rundt om i landet, der løbende blev opdateret, så interesserede kunne slutte op om og deltage i arrangementerne. 

Såvel de mange lokale som centrale aktioner og demonstrationer bidrog med betydelig vægt til, at fagbevægelsen satte sig på mediefladen og vandt den offentlige opinion i kampen om OK18.

Overenskomstforlig på alle områder

Efter et langt og udmattende forhandlingsforløb blev der som nævnt fredag den 27. april 2018 indgået forlig på det kommunale område og lørdag den 28. april 2018 på det regionale og det statslige område. De væsentligste elementer i forliget på det statslige område er:

Løn : Resultatet baserer sig på en ramme på 8,1 procent. På statens område udgør de generelle lønstigninger 5,6%. Hertil kommer en forventet udmøntning af reguleringsordningen på 0,47%. Øvrige elementer udgør 0,53%, og endelig indgår en forventet reststigning på 1,5%.

Det er en del af lønresultatet, at diskussionen om løngab er lukket. Privatlønsværnet er væk, hvilket betyder, at reguleringsordningen regulerer lønnen lige meget op og ned i forhold til lønudviklingen i den private sektor; 80% op og 80% ned, og der indføres ikke øget individualiseret eller decentraliseret løn.

Spisepause: Parterne opnåede enighed om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret i de akademiske overenskomster, herunder i GL's overenskomst. Aftaleteksten fastslår, at "Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet". Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen. 

Øvrige elementer i forliget

Kompetenceudvikling: Oprettelse af kompetencefond med fokus på individuel kompetenceudvikling

Aftale om nyt aftalegrundlag for chefer på uddannelses- og undervisningsinstitutioner

Psykisk arbejdsmiljø: Parterne udvikler og tilbyder frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø

Samarbejdsområdet: Både det centrale og lokale samarbejde skal styrkes

ATP: Satsen hæves pr. 1. april 2020 fra sats F til sats A

Plustid: Der skal ikke indgås en iværksættelsesaftale mellem TR og ledelsen, inden der kan indgås aftaler med enkelte medarbejdere om plustid

Ny ferieaftale (ift. den nye ferielov fra 2020)

Nyuddannede: Ved overgang fra studie til arbejdsmarked får nyuddannede det første år ret til 5 fridage med løn (gælder indtil ny ferielov træder i kraft)

Ændring af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager: "En ansat har ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med den ansattes hospitalsindlæggelse sammen med et hjemmeværende barn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet eller modtager ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse."

"En ansat, der efter § 118 i lov om social service ansættes af kommunen til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, har ret til fravær. Der ydes ikke løn i perioden under fraværet, og perioden medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten."

Evaluering af OK18-forløbet

GL's repræsentantskab skal på sit møde den 26.-27. november 2018 evaluere OK18-forløbet på baggrund af en evalueringsrapport, udsendt af hovedbestyrelsen. Interesserede kan læse mere om OK18 i denne evalueringsrapport.

Nye tilbud til pædagogiske ledere
GL gennemførte i efteråret 2017 en medlemsundersøgelse blandt lederne. Svarprocenten var 47%. Selv om cirka halvdelen har svaret, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres medlemskab af GL, og kun 14% er enten utilfredse eller meget utilfredse, viser undersøgelsen, at GL fortsat skal arbejde med at kunne yde ledergruppen et tilbud, som er tilpasset og målrettet denne medlemsgruppe, og som samtidig klart afspejler GL´s forankring i og viden om gymnasiesektoren.

Arbejdet rækker ind i 2018/2019 og er ikke mindst aktualiseret af den nye lederaftale, som blev aftalt ved OK18. Med aftalen, der træder i kraft 1. januar 2019, udfases bilag 7 til GL-overenskomsten (om stillinger for pædagogisk ledelse). Desuden medfører aftalen frit organisationsvalg for ledere på området, hvorved GL kommer i en skærpet konkurrencesituation på lederområdet, men som samtidig åbner for, at GL kan tilbyde ledere på det erhvervsgymnasiale område og VUC at varetage deres interesser.

En planlagt temadag for pædagogiske ledere i januar 2018 måtte desværre aflyses på grund af datosammenfald med et andet større arrangement. Til gengæld var der stor tilslutning til et møde lagt i forbindelse med Danske Gymnasiers ledelsestræf den 1. marts 2018, hvor der bl.a. blev orienteret om ovennævnte medlemsundersøgelse og OK18.

​

GL i Grønland

GL deltog i efteråret 2017 i ASG's (Akademikernes sammenslutning i Grønland) tillidsrepræsentantkursus for de nye akademiske tillidsrepræsentanter i Grønland, og GL deltager også i efteråret 2018.

GL har i det forløbne år besøgt en af de grønlandske skoler flere gange på grund af lokale udfordringer, ligesom GL har mødtes med departementet for uddannelse for blandt andet at drøfte de første ideer til  en ny uddannelsesreform, som berører gymnasieområdet. 

Blandt andet for at forberede den kommende overenskomstfornyelse i foråret 2019 gennemfører GL i efteråret 2018 møder med medlemmerne i de fire grønlandske gymnasiebyer. Her vil GL's formand, direktør og en konsulent  drøfte krav til de kommende overenskomstforhandlinger og øvrige aktuelle forhold med medlemmerne. Desuden mødes GL-delegationen med flere organisationers formænd/-kvinder i Nuuk for at drøfte akademikeres vilkår i Grønland, og der er planlagt møder både med selvstyret og øvrige organisationer hjemmehørende i Grønland.

Vanskelige overenskomstforhandlinger i Sydslesvig

Syd for grænsen, nærmere betegnet på Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig, har året været præget af meget vanskelige forhandlinger om en ny overenskomst. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet. Hertil kommer, at udfordringerne med at sikre gymnasielærernes indflydelse på deres arbejdsplads stadig er aktuelle på grund af de særlige tyske regler for samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejdere. GL's formand besøgte i det forgangne skoleår Flensborg. Dels for at bidrage til en løsning på overenskomstområdet, og dels for på nærmeste hold at høre om de udfordringer, GL's medlemmer syd for grænsen oplever.