​​​​​​​GL arbejder kontinuerligt med medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. I beretningsåret har der især været fokus på forberedelserne af OK18, bl.a. med drøftelser på en række medlemsmøder. I foråret 2017 vedtog ​repræsentantskabet GL’s krav til overenskomstforhandlingerne i 2018. GL's fokus ved OK18 er at få løst tre væsentlige udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet:

1. Åbenhed og indflydelse i planlægningen
   
2. Jævn arbejdsbelastning
   
3. Præcisering af bestemmelserne om merarbejde
   

Udfordringer med tidsregistrering

I sommeren 2016 gennemførte GL en medlemsundersøgelse. Den viser, at der fortsat er store udfordringer med at få tidsregistreringen til at fungere på de gymnasier, der ikke har indgået aftaler/forståelser. På mange gymnasier er det ledelsens planlægningstal, en form for ledelsesudmeldte akkorder, og ikke tidsregistreringen, der ligger til grund for opgørelsens af lærernes arbejdstid. Derfor vil GL ved OK18 arbejde for, at tidsregistreringen kommer til at virke som det tiltænkte værn mod for stor arbejdsbelastning.

Vanskeligt at få anerkendt merarbejde

Mange GL-medlemmer oplever, at det er vanskeligt at få ledelserne til at anerkende præsteret merarbejde.

Samtidig er mange medlemmer utrygge ved at rejse en merarbejdssag af frygt for repressalier fra skolens ledelse. Denne udfordring er hovedbestyrelsen meget opmærksom på. For at få kortlagt problemets omfang bliver der i efteråret 2017 gennemført en undersøgelse af merarbejdsproblematikken blandt et udsnit af GL’s medlemmer. Resultatet af undersøgelsen vil blandt andet blive anvendt ved OK18-forhandlingerne.

GL anlægger tre voldgiftssager

I det forløbne år er der faldet afgørelser i tre voldgiftssager rejst af GL. Desværre har GL ikke fået medhold i sagerne.

I Risskov-sagen havde GL anlagt en faglig voldgift mod Moderniseringsstyrelsen. GL fandt, at ledelsen på Risskov Gymnasium alene havde anvendt planlægningstal som udgangspunkt for lærernes årsopgørelser.

Sagen blev behandlet den 8. november 2016, og i sin kendelse fandt opmanden, at GL ikke konkret havde bevist, at Risskov Gymnasium ensidigt har fastlagt akkorder og brugt planlægningstal som udgangspunkt for årsopgørelsen, men i kendelsen anerkender opmanden til GL’s tilfredshed, at ledelsen ikke ensidigt kan fastlægge akkorder I TH. Langssagen blev TH. Langs HF og VUC frifundet for ”usaglige” afskedigelser. GL’s påstand var, at afskedigelsen af 6 lærere var usaglig, da skolen samtidig budgetterede med et overskud. Kendelsen slog dog fast, at ”Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et tilstræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalanceret måde”.

GL havde desuden anlagt en voldgiftssag mod Moderniseringsstyrelsen om tolkningen af § 16, stk. 1 i GLoverenskomsten. Uenigheden handlede om, hvorvidt den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer udgør 1924 timer om året (GL’s synspunkt), eller om arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer svarende til 7,4 timer dagligt i en 5 dages uge (Moderniseringsstyrelsens synspunkt). Sagen blev behandlet den 12. december 2016. I sin kendelse fandt opmanden, at GL’s synspunkt indebærer, at den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer er mindre end gennemsnitligt 37 timer ugentligt, og hvis opmanden fulgte GL, ville det betyde, at en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer skulle have en lavere arbejdstid end personer, der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten. Opmanden gav derfor Moderniseringsstyrelsen medhold. Statsansatte afbryder samarbejdet med ministeren for offentlig innovation. I december 2016 afbrød de statsansatte samarbejdet med ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde. Baggrunden for bruddet var, at organisationerne bliver mødt med en uacceptabel arbejdsgiveradfærd fra en række styrelser og ministerier.

 For CFU var det udslagsgivende, at ministeren efter et krisemøde med CFU i en pressemeddelelse skrev, at ”som minister for offentlig innovation bakker jeg naturligvis op, når de lokale arbejdsgivere tager ansvaret på sig og træffer nogle vanskelige beslutninger om, hvordan der skal prioriteres i deres organisationer.” Ministerens melding blev af CFU opfattet som en accept af fri jagt på de statsansatte og et brud på den tradition, der følger af den danske model, hvor store forandringer er genstand for forhandling mellem de centrale parter. 

CFU begrunder bl.a. bruddet med, at "Hvis nogen har taget ansvar, så er det CFU og vores medlemsorganisationer. Det har vi helt konkret bevist ved OK11, OK13 og senest ved OK15. Uagtet, at vi ved OK13 blev udsat for et frontalangreb på underviserområdet, og at vi ved OK15 blev udsat for et bagholdsangreb på reguleringsordningen, har vi i respekt for samfundsøkonomien og landets situation, hver gang accepteret overenskomster med endog meget begrænsende lønstigninger. Vi tager ansvar hver evig eneste dag! Lokalt og centralt."

Samarbejdet er på nuværende tidspunkt ikke blevet normaliseret, og en stor udfordring i forhold til de kommende OK18 forhandlinger er, at Innovationsministeren ved flere lejligheder har bekendtgjort, at underviserarbejdstid ikke vil blive et tema ved OK18.

Forberedelse af OK18

De mange møder med medlemmerne om OK18 og den store medlemsundersøgelse var vigtige elementer i forberedelsen af GL's overenskomstkrav, som blev godkendt af repræsentantskabet i foråret.

I medlemsundersøgelsen blev medlemmerne bl.a. spurgt om, hvad der er vigtigst for GL at prioritere i fremtiden. De fleste svarer, at GL skal prioritere løn og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø samt det stigende arbejdspres.
Desuden peger en del på udfordringer med aftaleret, tidsregistrering og honorering af merarbejde og understreger også, at solidaritet, uddannelsespolitik, skolernes økonomiske forhold og bekæmpelsen af new public management er vigtige indsatsområder.