Gymnasiereform
Regeringen præsenterede sit udspil til en gymnasiereform i foråret 2016 og landede i juni en aftale i en bred forligskreds bestående af V, S, DF, LA, R, SF og K. GL arbejdede både forud for præsentationen af regeringens udspil - og under forhandlingerne af det - for at sikre lærerne indflydelse på forliget. GL har haft en løbende dialog med Folketingets uddannelsesordførere, Undervisningsministeriet, elev-, leder- og en række øvrige organisationer, og GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, har været i medierne med en række politiske markeringer.
Der er flere elementer i reformen, som GL ønsker sig anderledes, bl.a. indførelsen af karakterer som adgangskrav til gymnasieuddannelserne, svækkelsen af begyndersprog og de kunstneriske fag samt den direkte adgang til hf fra 9. klasse. På andre områder er der blevet lyttet til GL. Det gælder bl.a. muligheden for fortsat at få adgang til lange videregående uddannelser fra hf, hvor der dog er store udfordringer med at finde plads til de ekstra 250 timer i de udvidede fagpakker, en forbedring i forligsteksten af forståelsen af almen dannelse og indførelsen af et mundtligt forsvar for den store skriftlige opgave. Samlet set vurderede GL, at forliget om en ny gymnasiereform blev bedre end regeringens oprindelige udspil.
Medlemsmøder om gymnasiereformen
GL inviterede medlemmerne til et møde med de uddannelsespolitiske ordførere og GL's formand den 14. april 2016 i København og den 9. maj i Aarhus. Under møderne var der mulighed for at diskutere centrale temaer i regeringens reformudspil og præsentere synspunkter på, hvordan gymnasieuddannelsernes udfordringer løses bedst.
Blandt andet drøftede mødedeltagerne, hvordan hf's særlige rolle i uddannelsessystemet bevares, hvordan almendannelsen kan moderniseres, og hvilken rolle nationale mål skal spille i forhold til gymnasieuddannelserne.
Læs mere om gymnasiereformen
Læs GL's høringssvar:
http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Documents/GL-h%c3%b8ringssvar%20Gymnasielov%202016.pdf
Tænketank om sprogfag
GL etablerede i foråret 2016 en tænketank om sprog. Baggrunden var, at færre elever vælger en studieretning med sprog på højt niveau, og færre læser sprog på universitetet. Både lærere i gymnasieuddannelserne og på aftagerinstitutionerne har peget på, at de sproglige kompetencer skal løftes.
I løbet af foråret nåede tænketanken at drøfte udviklingen af sprogfagene og elevernes faglige niveau i gymnasiet, forventningerne til fremtidens behov for sprogkompetencer på arbejdsmarkedet samt de særlige didaktiske greb, som sprogundervisningen kalder på i dag.
Tænketanken afslutter sit arbejde i løbet af efteråret 2016 med en konference og en række anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogfagene og elevernes sprogkompetencer. Tænketanken kan således bidrage til den nationale sprogstrategi, som forventes udfærdiget i efteråret 2016 og foråret 2017.
Læs mere om tænketanken
Eux – undersøgelse, medlemsmøder og evaluering
GL offentliggjorde sammen med Ingeniørforeningen IDA undersøgelsen
'Eux – behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL' i september 2015. Målet med undersøgelsen var at belyse lærernes erfaringer med eux. 228 medlemmer fra eux på det tekniske område deltog i undersøgelsen. Resultaterne viste blandt andet, at lærerne finder, at der skal kigges nærmere på det faglige niveau, progressionen, lærersamarbejdet og samlæsningen af fag i eux-uddannelserne.
På baggrund af undersøgelsen inviterede GL undervisere på den gymnasiale del af eux til møder i Aarhus og København den 9. og 10. maj 2016. På møderne blev strukturerne i de forskellige eux-forløb, løn- og ansættelsesforhold og krav om pædagogikum i eux drøftet.
Medlemsmøderne viste, at lærerne arbejder målrettet for, at eux skal blive en succes, men at mange skoler har betydelige udfordringer med at implementere eux-forløbene. Det kommer fx til udtryk ved, at fag samlæses på tværs af flere eux-uddannelser, så der reelt ikke er mulighed for at tone undervisningen mod den enkelte eux-uddannelse.
Undervisningsministeriet har som led i erhvervsuddannelsesreformen igangsat en omfattende evaluering af eux. GL sidder med i evalueringens følgegruppe og har fået indflydelse på designet af undersøgelsen, som offentliggøres ultimo 2016. Resultaterne af evalueringen drøftes politisk i eux-forligskredsen.
GL-prisen 2015
Uddannelsesalliancen modtog GL-prisen 2015 for hurtigt og effektivt at organisere stor modstand mod regeringens varslede besparelser på uddannelsesområdet. I begrundelsen sagde GL's formand bl.a., at " Uddannelsesalliancen har tændt det lange lys. Alliancen ved, at de varslede nedskæringer på uddannelsesområdet er kortsigtede. Men også, at de har langtrækkende konsekvenser". Yasmin Davali modtog prisen på 25.000 kr. på Uddannelsesalliancens vegne.
Læs mere om GL-prisen.
GL's uddannelseskonference om nye prøveformer
Efter GL's 125-års jubilæumskonference i foråret 2015 besluttede hovedbestyrelsen fremover at holde en årlig uddannelseskonference, som første gang blev afviklet 30. marts i Odense. Temaet for den velbesøgte konference var nye prøveformer.
Konferencen satte fokus på behovet for ændringer og erfaringerne fra udviklingsarbejdet med nye prøveformer.
Det blev konstateret, at eksamen i høj grad er styrende for undervisningen. Den skal gerne afspejle den daglige undervisning og tilrettelægges, så læringsudbyttet er stort. Konferencedeltagerne drøftede derfor, om de nuværende eksamener i deres form og indhold vurderer de kompetencer, eleverne skal opnå. Der blev stillet spørgsmål ved gymnasieuddannelsernes balance mellem formativ og summativ evaluering, og det blev også diskuteret, hvordan it skal indgå ved eksamen.
Faglighedskonference på Christiansborg
Sammen med Danske Gymnasier inviterede GL til
konference på Christiansborg 22. september om fagligheden i gymnasiet. Omkring 200 gymnasielærere, rektorer, fagkonsulenter, politikere og andre fra uddannelsesverdenen mødte op for at drøfte fagligheden. Som optakt til debatten præsenterede en række oplægsholdere fra erhvervslivet og de videregående uddannelser deres bud på, hvad faglighed er i de gymnasiale uddannelser.
Generelt var der ros til gymnasiet fra både erhvervslivet og de videregående uddannelser, men samtidig blev der efterlyst mere fokus på elevernes skriftlige og sociale kompetencer.
Konference om hf
Hvordan skal hf udvikle sig, og hvem skal gå på hf? Det var nogle af de spørgsmål, der blev sat til debat, da Annette Nordstrøm Hansen i februar bød velkommen til konferencen om fremtidens hf. Konferencen blev arrangeret af GL og Danske Gymnasier. Mere end 200 lærere, ledere og andre fra sektoren mødte op for bl.a. at deltage i debatten med nogle af Folketingets uddannelsesordførere. Derudover var der input fra hf-kursister, der fortalte om, hvorfor de går på hf, og hvad de skal bruge hf til, og fra lærere og ledere, der delte deres erfaringer med at udvikle hf. Desuden gav aftagere og eksperter bud på, hvordan hf kan udvikles med respekt for uddannelsens vigtige rolle som faglig og social løftestang.
Konferencen var en del af forberedelserne til en hf-reform og gav bl.a. GL's medlemmer mulighed for at komme med input til de politiske partier og andre centrale aktører i hf-debatten.
Efteruddannelse giver kvalitet på skolen
GL har undersøgt gymnasielærernes efteruddannelse i 2016, 2013 og 2011. De nyeste tal viser bl.a., at efteruddannelse giver personligt udbytte, større arbejdsglæde og ofte fører til ændret undervisningspraksis. Dermed bidrager efteruddannelse væsentligt til kvaliteten i arbejdet på skolen. Undersøgelsen viser også, at ledelsens støtte til efteruddannelse kan blive bedre og mere systematisk.
De lærere, der tager efteruddannelse, har lige så mange dage til rådighed som tidligere. Undersøgelsen for 2016 peger dog på en tendens til, at lidt færre tager på efteruddannelse. Dette vil GL følge tæt.
Der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse. Nye lærere tager markant mindre efteruddannelse end andre lærere, og der er mange nyansatte, der angiver nyansættelsen som årsag til, at de ikke har deltaget i efteruddannelse. Uerfarne lærere har ikke mindre brug for viden og værktøjer, så tallene peger på, at der fortsat er et meget stort arbejdspres i de første ansættelsesår. Desuden viser undersøgelsen, at lærerne på erhvervsgymnasierne får markant mindre efteruddannelse end andre gymnasielærere. Dette resultat vil GL følge op på og analysere nærmere.
Det kræver gode og klare rammer og ledelsesmæssig opbakning at fastholde efteruddannelsen – ikke mindst i nedskæringstider. Den mest almindelige barriere for at deltage i efteruddannelse er mangel på tid. 40 % af lærerne drøftede ikke kompetenceudvikling i deres udviklingssamtale - MUS, og 73 % har ikke en skriftlig kompetenceudviklingsplan. Dermed mangler der stadig meget i forhold til at give den nødvendige – og overenskomstaftalte – ledelsesopbakning til efteruddannelse.
Næsten hver anden efteruddannelsesdag foregår som skolebaseret efteruddannelse. I 2013 var det hver tredje efteruddannelsesdag, der var skolebaseret.
Institutioner og økonomi
Finansloven for 2016
I efteråret 2015 besluttede den nyvalgte regering, at uddannelsesområdet skal omfattes af 2%-omprioriteringsbidraget, og finanslovsforslaget for 2016 viste, at regeringen kalkulerede med samme nedskæring i overslagsårene frem til og med 2019. Finanslovsforslag 2017, som blev offentliggjort 30. august 2016, viser, at regeringen også har planer om at skære 2% af bevillingerne til gymnasieuddannelserne i 2020.
2. oktober 2015 besluttede kredsen bag forliget om en erhvervsuddannelsesreform (eud) en budgetaftale til at finansiere reformen. Budgetaftalen betød, at de almene gymnasier bliver skåret med 3,7% i 2017 (i 2016-niveau). VUC blev allerede i 2016 skåret med 138 mio. kr. på fjernundervisningsområdet. Til gengæld fik hhx 69 mio. kr., da taxameteret gennem en årrække har været for lavt.
Hvis alle nedskæringer gennemføres, betyder det, at gymnasiesektoren fra 2016-2019 bliver skåret med over 1,4 mia. kr. Derfor var det helt afgørende for GL at få offentlig opmærksomhed om, at man ikke kan skære så voldsomt i gymnasieuddannelserne, uden at det får voldsomme konsekvenser for gymnasieelevernes undervisning.
Det lykkedes desværre ikke at få taget omprioriteringsbidraget af bordet i 2016, men GL vil fortsat arbejde hårdt for, at det sker i de kommende år.
Styrket økonomisk indsigt
De voldsomme nedskæringer på gymnasieområdet i erhvervsuddannelsesreformen og i finansloven for 2016 nødvendiggjorde en oprustning af viden om økonomi blandt især GL's tillidsrepræsentanter, suppleanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. Derfor afviklede GL økonomikurser på netværksmøder for tillidsrepræsentanter og suppleanter. Enkelte steder deltog også medlemmer af skolernes bestyrelser. På kurserne blev budgetter og regnskaber for de tilstedeværende skoler konkret gennemgået og analyseret.
Derudover er der afholdt to økonomikurser for medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. GL fortsætter indsatsen med at opruste på indsigt i skolernes økonomi det kommende år.
Aktiviteter mod nedskæringer
De første meldinger om nedskæringer på GL's områder kom i august 2015, hvor Uddannelses- og Undervisningsministrene lørdag den 29. august lancerede, at uddannelsesområdet ikke ville blive friholdt af omprioriteringsbidraget i finanslovsforslag 2016, og at bidraget ikke ville forblive i ungdomsuddannelserne. Det satte straks en omfattende aktivitet i gang i GL, hvor der i den følgende uge blev indrykket annonce mod nedskæringerne, og der blev indgået aftaler med andre interessenter om fælles debatindlæg. Disse første aktiviteter blev løbende fulgt op, og da budgetaftalen blev kendt den 2. oktober, blev aktiviteten intensiveret. Formanden havde i perioden 29. august til jul 2015 været citeret eller havde skrevet debatindlæg ca. 150 gange om nedskæringer. Indsatsen mod nedskæringer blev afsluttet med annoncering og tillæg i Politiken i december.
Formanden holdt i efteråret møder med ministeren og de uddannelsespolitiske ordførere for at påvirke den politiske beslutningsproces direkte i bestræbelserne på at afværge nedskæringerne.
GL opfordrede tillidsrepræsentanterne til at holde møde med medlemmerne den 22. oktober 2015 og - hvis det var muligt – holde dem sammen med elever og ledere på skolen for at protestere mod nedskæringerne. Opfordringen blev fulgt på en lang række skoler. På mange skoler afvikledes møderne i samarbejde med skolens ledelse og nogle steder sammen med eleverne. Til møderne fik TR fra sekretariatet en gennemgang af sektorens økonomi og en gennemgang af egen skoles økonomi samt powerpointpræsentation, så det var muligt at orientere medlemmerne på skolen om både de store linjer og egen skoles forhold.
GL fik oplysning om, at der var arbejdsnedlæggelser på Rødovre Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium, Frederiksberg HF, Næstved Gymnasium, Svendborg Gymnasium, VUC Nordjylland, Hjørring-afdelingen, Helsingør Gymnasium og på Sct. Knuds Gymnasium. Elevorganisationerne kunne konstatere, at der på mindst 57 skoler var elever, der havde blokeret/nedlagt undervisningen.
På
en lang række skoler skrev man åbne breve til ministeren, uddannelsespolitiske ordførere, lokale folketingspolitikere og debatindlæg i lokalpressen. Der var redaktionel dækning af en række aktiviteter i skrevne medier, radio og tv. Indlæggene er skrevet af lærere, lærere og elever i fællesskab og af lærere og ledelser sammen. Der har desuden været en del redaktionel omtale af lokale aktiviteter. Et par skoler har også lavet små videoer. En række af de skriftlige indlæg kan ses på gl.org. Videoer er delt på Facebook/gymnasielærer, og de mange lokale aktiviteter gav også GL centralt en fornyet platform til at kommentere på nedskæringerne i medierne.
GL gennemførte en række aktiviteter sammen med andre, herunder debatindlæg sammen med lederforeningerne og elevorganisationerne. Sammen med DUS-organisationerne blev der lavet en lille facebookvideo, som blev delt af alle underviserorganisationerne.*
Uddannelsesalliancens demonstrationsdag 29. oktober
Over 40.000 mennesker samledes til Uddannelsesalliancens demonstrationer i Aarhus og København 29. oktober mod regeringens planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet. GL havde medvirket i planlægningen af demonstrationerne og støttet alliancen økonomisk. Under bannere med skriften "Stop nedskæringer og kvalitetsforringelser i gymnasieuddannelserne" deltog GL med mange medlemmer i begge demonstrationer, som Uddannelsesalliancen havde bedt repræsentanter for GL om at holde taler ved. I Aarhus holdt næstformand Sigrid Jørgensen talen, mens GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, talte ved demonstrationen i København. Begge steder var budskabet enslydende, at nedskæringerne vil gå ud over hver eneste elev i gymnasieuddannelserne.
Der blev tweetet fra demonstrationerne, og talerne blev lagt på gl.org
Se også Gymnasieskolens artikel om demonstrationerne.
Uddannelsesalliancens stormøder i Aalborg, Odense og København
Som opfølgning på demonstrationsdagen 29. oktober afviklede Uddannelsesalliancen stormøder i Aalborg, Odense og København i april og maj. Fælles for møderne var, at lærere, studerende og elever fra alle områder i uddannelsessektoren fortalte om, hvordan vedtagne og bebudede nedskæringer havde ramt og fortsat ville ramme de enkelte uddannelser. Sigtet var at markere over for de inviterede og lokalt valgte folketingsmedlemmer, at nedskæringerne svækker kvaliteten i uddannelserne og derfor skal tages af bordet.
Desværre mødte få folketingspolitikere op, men lokale GL-medlemmer talte på opfordring fra Uddannelsesalliancen ved alle møder og gjorde tydeligt opmærksom på, hvilke konsekvenser nedskæringerne allerede havde fået og fortsat ville få for gymnasieuddannelserne.
Læs mere om stormøderne.
Bestyrelsesseminar
GL har også i 2016 afviklet seminar for medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. Temaet var i år "Den uundværlige medarbejderrepræsentant". Blandt oplægsholderne var Lisbeth Knudsen, der har haft en række bestyrelsesposter og i dag er formand for Det Kongelige Teater.
