Overenskomst

 
 

​GL arbejder kontinuerligt med medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. I beretningsåret har der især været fokus på opfølgning fra OK15. GL har været inddraget i en del merarbejdssager og afventer nu voldgiftssagen om lovligheden af ledelsesudmeldte akkorder. GL vandt voldgiftssagen om, at cirkulærebemærkninger er en gældende del af overenskomsten, hvilket er en sejr for den danske aftalemodel.

Opfølgning på OK15

GL har sammen med Moderniseringsstyrelsen, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Danske Gymnasier gennemført en række dialogmøder for at få mere viden om, hvordan skolerne lokalt har implementeret tidsregistreringen fra OK13. Dialogmøderne var led i OK15-forligets partsprojekt.

Skolernes erfaringer med tidsregistrering er mangeartede, men to hovedkonklusioner tegner sig: Akkorderne fra før OK13 udgør udgangspunktet for opgavefordelingen på de besøgte gymnasier, og lærernes arbejdstid håndteres hovedsagelig med afsæt i de timetal, ledelsen har fastsat til at løse opgaverne.

På det erhvervsgymnasiale område har GL sammen med Danske Erhvervsskoler - og Gymnasier aftalt at kopiere dialogprojektet på to skoler: Rybners og K-Nord.

I det andet partsprojekt fra OK15 om dialog og samarbejde har en række skoler deltaget med projekter. Omdrejningspunktet i projekterne har været at styrke dialogen mellem ledelse og lærere efter OK13. Der har været afholdt midtvejsseminar, hvor skolerne præsenterede foreløbige delresultater. Projekterne er ikke afsluttet i denne beretningsperiode.

Merarbejde og pjece om aftaler

GL har været inddraget i en del merarbejdssager i skoleåret og afventer nu voldgiftssagen om lovligheden af ledelsesudmeldte akkorder. Sagen er berammet til den 8. november 2016.

Som opfølgning på pjecen "Styr på tiden" udgav GL's hovedbestyrelse pjecen "Styr på aftalerne" i foråret. Pjecen sætter fokus på, hvordan indgåelse af aftaler mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten på skolerne fortsat er en legitim måde at regulere lærernes arbejdstid på.

Hvordan ser situationen ud på skolerne?

I oktober 2015 bad hovedbestyrelsen GL's tillidsrepræsentanter om at besvare en række spørgsmål om situationen på skolerne. Sammenlignet med sidste år viste undersøgelsen, at langt den største del af skolerne (75 pct.) opgør lærernes arbejdstid ved tidsregistrering. Lidt flere skoler end forrige år har indgået aftaler eller 'forståelser'. En stor del af skolerne har indgået aftaler på afgrænsede områder, typisk om studieture. En fjerdedel af skolerne havde slet ingen delaftaler. Undersøgelsen viser desuden, at der er ved at blive etableret et forhandlingsrum om arbejdstid.

Undersøgelsen viser også tendenser til en mere positiv udvikling i samarbejdet mellem TR og ledelsen, men på knap hver tredje skole angiver TR, at samarbejdet er utilfredsstillende. Når det gælder lærernes opgaveporteføljer, viser undersøgelsen, at der på mange skoler forsat ikke er gennemsigtighed om, hvad ledelsen har lagt til grund for tildelingen af opgaver. Dog ses en mindre forbedring i gennemsigtigheden i forhold til sidste års undersøgelse.

Om honorering af merarbejde svarer halvdelen af tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen, at der er færre tilfælde af uenighed om merarbejde. Om det er udtryk for, at sagerne løses, eller om kampen for honorering af merarbejde opgives, kan ikke udledes af undersøgelsen.

Partsprojekt om løn på erhvervsgymnasierne

Partsprojektet er aftalt i OK 15 og udspringer af, at nye rammer om arbejdstiden har skabt øget opmærksomhed om mulighederne for at motivere og anerkende lærere, som bidrager til at levere god undervisning med et højt læringsudbytte for eleverne på erhvervsgymnasierne.

Projektet skulle oprindeligt have været afviklet i efteråret 2015, men Moderniseringsstyrelsen bad om udskydelse til efteråret 2016. De aftalte workshops afholdes nu den 15. og 30. november og 13. december 2016, og GL håber på stort fremmøde blandt tillidsrepræsentanter og ledere på erhvervsgymnasierne.

Styr på lønnen

Gymnasielærere skal have en ordentlig lønudvikling på akademisk niveau. En væsentlig del af lønudviklingen forhandles lokalt på skolerne. Derfor er det afgørende, at der i samarbejdsudvalget på hver eneste skole er aftalt en klar lønpolitik. Heri skal indgå årlige lønforhandlinger og god sammenhæng mellem personalepolitik, kompetenceudvikling og lokal lønpolitik.

Dette var afsættet for, at GL's hovedbestyrelse udgav pjecen "Styr på lønnen". Med pjecen sætter GL fokus på gymnasielæreres løn og viser, hvad lønpolitikken på den enkelte skole betyder for den enkelte lærers livsløn.

OK-fornyelse i Grønland

I efteråret 2015 blev overenskomstforhandlinger i Grønland afsluttet. Selvstyrets økonomiske problemer bevirkede, at den økonomiske forhandlingsramme var meget lille. Resultatet blev en 4-årig overenskomst med et samlet resultat på 3,3 % af lønsummen. Der blev aftalt en lønstigning på 1,4 % pr. 1. april 2015, 1 % pr. 1. april 2016 og 0,58 % pr. 1.april 2017 og 0 % i 2018. Derudover blev der indført to særlige feriedage og en decentralisering af forhandlingen af § 6 tillæg. GL's medlemmer i Grønland stemte i efteråret 2015 om overenskomstresultatet. Resultatet blev, at 64 % sagde Ja, 23 % nej og 13 % stemte blankt. Den 14. november blev et samlet ja til resultatet fra det akademiske forhandlingsfællesskab sendt til Grønlands Selvstyre.

I løbet af foråret 2016 begyndte redigeringen af overenskomsten. GL har afholdt møde om overenskomstresultatet og forhandlingsprocessen med lærerne og ledelserne i slutningen af april 2016 på de tre gymnasier i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Det forventes, at redigeringen af overenskomsten bliver afsluttet i løbet af efteråret 2016. 

Desuden har GL også i dette skoleår deltaget med en konsulent som underviser på ASG's uddannelse af de akademiske tillidsrepræsentanter i Grønland.

Beskæftigelse

Sejr for den danske aftalemodel 

En sejr for den danske aftalemodel. Det blev resultatet, da GL fik medhold i, at cirkulærebemærkninger er en gældende del af overenskomsten.

Resultatet udsprang af en sag om vikaransættelse på Vejen Gymnasium. Sagen blev forhandlet i august 2015, og GL modtog opmandens kendelse i december.

For GL var sagen af stor principiel betydning. Den handlede om cirkulærebemærkningerne til § 4 i stx-overenskomsten om tidsbegrænsede ansættelser. Finansministeriet mente ikke, at cirkulærebemærkningerne var en del af overenskomsten og ønskede derfor sagen afvist ved faglig voldgift.

Opmanden var klar i sin afgørelse og understregede, at der ikke var grundlag for at følge Finansministeriets ønske om at afvise sagen.

I kendelsen skriver opmanden bl.a.: " Hvis Finansministeriet i øvrigt havde været af den opfattelse, at bemærkningerne ikke var en del af overenskomsten, havde det været at vente, at Finansministeriet ville have taget afstand fra GL's klart tilkendegivne forståelse i henvendelserne til adskillige gymnasier om vikaransættelser og overenskomstens overholdelse, som Moderniseringsstyrelsen blev løbende orienteret om og involveret i".

Konkret havde GL anlagt sagen for et medlem på Vejen Gymnasium. GL gik efter at få medlemmet fastansat, men opmanden fandt, at skolens ledelse kunne dokumentere, at den konkrete vikaransættelse ikke var i strid med overenskomsten.

Beskæftigelsesundersøgelsen for skoleåret 2015-16

GL's beskæftigelsesundersøgelse fra efteråret 2015 viser, at der er ca. 10.900 lærere ansat på stx. Det er stort set uændret i forhold til 2014. Nye fastansættelser udgør ca. 650 lærere. Det er stort set også uændret i forhold til de seneste to år. Fratrædelser udgør ca. 540 og er lidt mindre end sidste år, men en stigning på ca. 11 % i forhold til 2014. Antallet af midlertidigt ansatte i 2016 udgør ca. 925 personer.

Ser man på den samlede mængde undervisning, som varetages af midlertidigt ansatte, er der en stigning fra 5,7 % i 2014 til 6,8 % i 2016. Samlet dækker de midlertidigt ansatte på de almene gymnasier ca. 680 årsværk mod ca. 600 årsværk sidste år. Antallet af fastansatte på deltid er lidt mindre end sidste år. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. hver 5. gymnasielærer er ansat mindre end fuld tid.

Anvendelsen af midlertidigt ansatte på VUC-området er noget større end på stx. Her er det ca. 10 % af arbejdet, som udføres af midlertidigt ansatte, svarende til ca. 170 årsværk. Procentvis er det næsten status quo i forhold til sidste år. Sammenligner man det totale antal af ansatte (1885) med antallet af midlertidigt ansatte (262), svarer det til, at ca. hver 7. lærer på VUC ikke er fastansat. Det er dog en forbedring fra sidste år, hvor det var ca. hver 6. lærer, som ikke var fastansat på VUC. Dette kan sammenlignes med, at det på stx, hhx og htx er ca. hver tiende medarbejder, som er tidsbegrænset ansat. Beskæftigelsesundersøgelsen på hhx og htx viser, at midlertidigt ansattes andel af undervisningen udgør 6,8 %, svarende til ca. 240 årsværk. Dette er en stigning fra 2014, hvor andelen var på 5,8 %.

Undersøgelsen viser desuden, at andelen af fastansatte uden pædagogikum igen er stigende, og at kun hver tiende nyansatte tilbydes pædagogikum ved ansættelsen.​

Emner:  
Interessent: