Finanslov
I finanslovsforslaget for 2015 er følgende på det gymnasiale område:
- Skoler, som uddanner pædagogikumkandidater, får dækket deres omkostninger til pædagogikumuddannelsen via et pædagogikumtaxameter.
- Indførelse af et socialt taxameter med en omfordeling på baggrund af elevernes karakter. Taxameteret indbefatter en omfordeling til fordel for erhvervsskolerne fra de almene gymnasier.
- Uddannelser i udkantsområder får øget tilskud, så man også i fremtiden kan udbyde kvalitetsuddannelser og blive student i tyndt befolkede egne af landet.
- Omstillingsreserven fastholdes for 2016-2018 med 2 pct. om året.
Formandens udtalelse i forbindelse med finanslovsforslaget 2015 kan ses her.
Siden 2009 har GL arbejdet for et pædagogikumtaxameter, der dækker omkostningerne for pædagogikumkandidatens uddannelse. Senest i juni 2013 sendte GL og lederforeningerne en henvendelse til Undervisningsministeren om problemstillingen og forslag om fuldt omkostningsdækkende pædagogikumtaxameter. Derfor er det med stor tilfredshed, at forslaget nu er at finde i finanslovsforslaget.
GL har længe talt for et slags socialt taxameter. For at vurdere det forslag som regeringen er kommet med, mangler der dog klarhed over konkrete fordelingskriterier. Fordelingskriterierne er væsentlige for GL, fordi det skal sikres, at ressourcerne reelt vil gå til de skoler, der har størst behov. Mange gymnasier løser en stor opgave især i forhold til elever med en gymnasiefremmed baggrund, og det er afgørende for hovedbestyrelsen, at de også fremadrettet kan løse den opgave. GL vil fortsat arbejde for, at fordelingen af ressourcer til uddannelserne bliver mere rimelige og omkostningsdækkende i forhold til den enkelte institution.
GL har igennem længere tid talt for styrkelse af udbuddet i mere tyndt befolkede egne. Derfor hilses forslaget om et styrket udkantstilskud velkommen.
Med sidste års finanslov fjernede forligspartierne den varslede omstillingsreserve på 2 % af bevillingen. Det var meget positivt, men det betød dog ikke, at den blev fjernet for årene frem. Med forslaget for 2015 er omstillingsreserven endnu en gang fjernet, men fremskrivningen i 2016, 2017 og 2018 er fastholdt.
Læs mere om finanslovsforslaget her.
Taxameter
Den længe varslede taxameterreform fra regeringen forventes i foråret 2015. GL har igennem længere tid arbejdet for et mere omkostningsdækkende og retfærdigt taxametersystem. Det nuværende system har især tre udfordringer, som GL har løsningsforslag til:
- For det første tildeles ressourcerne pr. årselev til trods for at skolernes omkostninger primært knytter sig til klassen/holdet. Løsningen er set med GL's øjne en delvis omlægning til klassetaxameter.
- For det andet viser regnskabsanalyser, at 5-6 % af indtægterne til gymnasial undervisning ikke bruges på undervisningen. Hovedbestyrelsen arbejder derfor fortsat for, at midler afsat til undervisning også anvendes til undervisning ved at der indføres krav om anvendelse til undervisning.
- For det tredje tager taxameteret ikke hensyn til elevsammensætningen på den enkelte skole. Derfor foreslår hovedbestyrelsen, at der indføres et studiehjælpstaxameter, der udløses på baggrund af det faglige niveau og bindes til konkrete aktiviteter.
En spiller i debatten om taxameter er tænketanken Cevea, som offentliggjorde sit bud på en taxameterreform på en konference i oktober 2013. Flere af Cevea's forslag til taxameterdebatten ligger op af GL's forslag – herunder forslaget om et klassetaxameter. Konferencens hovedfokus var et socialt taxameter. Cevea foreslog et socialt taxameter baseret på elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen og deres forældres uddannelsesbaggrund, da det kan påvises, at disse baggrundsfaktorer har stor betydning for, om man består en ungdomsuddannelse, og med hvilke karakterer den bestås. I forslaget findes desværre også en mulighed for at lade det sociale taxameter være en omfordeling mellem ungdomsuddannelserne. Samtidig mangler Cevea's model et krav om anvendelse af taxameteret, så de ekstra ressourcer ikke forsvinder ned i skolernes normale drift. En del af Cevea's forslag om socialt taxameter er med i regeringens finanslovsforslag for 2015. Cevea's rapport kan læses her.
At tænke stort med et klart uddannelsesformål - fusioner og campus
Fusion og campus er igen kommet på den politiske dagsorden senest i forbindelse med erhvervsskolereformen. GL mener ikke, at fusioner og campusdannelse er et formål i sig selv, men at der ved en fusion/campusdannelse skal være et klart uddannelsesformål. Er dette tilfældet, kan GL støtte fusioner og samarbejder inden for den gymnasiale sektor. Ved større fusioner arbejder GL for, at der bliver dannet gymnasiale afdelinger/enheder med lokal beslutningskompetence.
En ny undersøgelse fra GL viser netop, at de eksisterende fusioner har givet lærerne længere til ledelsen og beslutningerne. Størstedelen af respondenterne svarer desuden, at de helst ser samarbejde/fusioner mellem gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen viser desuden, at lærerne på de fusionerede skoler i høj grad mener, at fusionsbeslutning og fusionsproces har potentiale for forbedringer. Flere peger på, at de ikke er blevet informeret eller involveret i fusionsbeslutningen eller den efterfølgende proces. Herudover påpeger mange, at fusionen bringer ledelsen længere væk fra de gymnasiale uddannelser. GL er ved at indarbejde bemærkningerne fra undersøgelsen i en opdateret version af fusionens ABC, så den vil kunne hjælpe kommende fusionerende skoler og medlemmer.
Rum til forbedring - klassestørrelser
GL har gennem flere år fulgt udviklingen i klassestørrelserne for gymnasieuddannelserne, og GL har fokus på klassestørrelser, fordi lavere klassestørrelser vil give bedre læringsmuligheder for den enkelte elev og bedre arbejdsmiljø for lærerne. Nu tre år efter indførelsen af det fleksible klasseloft, følger GL stadig udviklingen af to årsager: For det første for at sikre at skolerne overholder loftet, og for det andet for at følge spredningen på skolerne. Fordelene ved en klasse på 24 elever kommer ikke de 32 elever i klassen ved siden af til gode.
Sidste klassestørrelsesundersøgelse fra 2013 viser, at det fleksible klasseloft fortsat virker efter hensigten for 1. g-klasserne. For de to erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx er den gennemsnitlige klassestørrelse endda faldet yderligere fra 2012 til 2013. Der er fortsat mange skoler, der går over loftet, en del på grund af lovens undtagelser. Samtidig er der fortsat stor spredning i klassestørrelserne på de enkelte skoler.
GL er netop nu ved at indsamle data til klassestørrelsesundersøgelsen for 2014.
