Indhold på siden
GL's love
GL's reservefond
Bestemmelser i GL's hiditige love, der opretholdes frem til 31.07.23:
Kapitel 1: Foreningens navn og formål ↑
§ 1. Navn
Foreningens navn er Gymnasieskolernes Lærerforening med binavnet GL.
§ 2. Formål
GL er en faglig organisation, der samler lærere og ledere ved de gymnasiale uddannelser med det formål:
- at fremme medlemmernes kollektive og individuelle interesser i arbejdslivet og
- at styrke de gymnasiale uddannelser.
Kapitel 2: Medlemskab ↑
§ 3. Medlem
Stk. 1. Som medlemmer optages gymnasielærere og ledere ved gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Endvidere optager foreningen magistre, som er uden beskæftigelse, herunder medlemmer, der er afskediget fra en stilling som gymnasielærer.
Hvis de pågældende opnår hovedbeskæftigelse inden for en anden organisations område, bortfalder retten til medlemskab.
Stk. 3. Medlemmer, der bliver pensionerede eller på anden måde er udtrådt af arbejdsmarkedet på grund af alder (hertil regnes medlemmer, der ikke er i beskæftigelse og samtidig ikke er dagpengeberettigede på grund af alder) eller sygdom, såsom alderspensionister, invalidepensionister, førtidspensionister samt personer på efterløn, o.l., kan fortsætte medlemskabet.
Disse medlemmer er ikke valgbare og har ikke stemmeret.
Pensionister er dog valgbare og kan stemme til valg af udvalget for pensionister (jf. § 37).
Stk. 4. Foreningen optager studerende ved uddannelser, der retter sig mod ansættelse som gymnasielærer.
Disse medlemmer er ikke valgbare, har ikke stemmeret og har ikke ret til bistand i sager om løn- og ansættelsesvilkår i ansættelsesforhold uden for gymnasiesektoren.
Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, optage andre som medlemmer.
§ 4. Medlemmers rettigheder
Stk. 1. GL yder medlemmerne bistand i sager om løn- og ansættelsesvilkår. Bistand ydes til medlemmer, som på datoen for den udløsende hændelse (eksempelvis tidspunkt for varsling af opsigelse, bortvisning og lignende) allerede er medlem. Bistand ydes ikke til et medlem, der ikke har betalt forfaldent kontingent.
Stk. 2. Et medlem er først berettiget til konfliktstøtte et år efter indmeldelsen, hvis indmeldelsen sker senere end 3 måneder efter ansættelsen som gymnasielærer.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan i konkrete tilfælde og efter konkret vurdering dispensere for kravet i stk. 1 og 2. Dette gælder også generel dispensation fra kravet i stk. 2 om konfliktstøtte i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Hovedbestyrelsen fastsætter vilkårene for en eventuel dispensation.
Stk. 4. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser over for tredjepart.
§ 5. Medlemmers pligter
Stk. 1. Foreningens medlemmer skal respektere foreningens formål.
Stk. 2. Intet medlem af foreningen må påtage sig arbejde, som GL har erklæret strejke- eller blokaderamt.
§ 6. Medlemskontingent
Stk. 1. Kontingentet udgør pr. 1. august 2022 4.490 kr. om året.
Stk. 2. Kontingentet reguleres hvert år pr. 1. august på grundlag af nettoprisindekset for januar måned i samme år. Kontingentet afrundes til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 10.
Stk. 3. Følgende medlemsgrupper betaler et nedsat kontingent:
Medlemmer på nedsat tid:
Op til 34 timer/uge: 4/5 kontingent
Op til 25 timer/uge: 3/5 kontingent
Op til 18,5 time/uge: 2/5 kontingent
Vikarer, der ikke er kandidater ½ kontingent
Ledige: 2/5 kontingent
Pensionister: 1/5 kontingent
Studerende: 20 kr. pr. måned
Ethvert medlem har pligt til skriftligt at meddele sekretariatet, når forudsætningerne for placering i en kontingentkategori ikke længere er til stede.
Stk. 4. Dimittender betaler de første 4 måneder efter indmeldelsen ½ kontingent. Ved dimittend forstås her nyuddannede kandidater, der melder sig ind i GL senest 2 år efter datoen på eksamensbeviset.
Stk. 5. For studerende er det første års medlemskab gratis.
Stk. 6. Medlemmer, der er i mere end ½ års restance med kontingentbetalingen, kan slettes som medlemmer efter en procedure som fastsættes af hovedbestyrelsen. Sådanne medlemmer kan kun genoptages efter kontingentrestancerne mv. er betalt, eller der er truffet bindende aftale om beløbets afvikling.
Stk. 7. Udskrivning af ekstrakontingent kan vedtages ved urafstemning, hvor 1/2 af de afgivne stemmer, dog mindst 30% af de stemmeberettigede medlemmer, skal gå ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.
§ 7. Udmeldelse
Stk. 1. Udmeldelse af GL skal ske ved skriftlig meddelelse til sekretariatet med 3 måneders varsel.
Stk. 2. Under en løbende konflikt, hvor GL er inddraget, kan udmeldelse kun ske med hovedbestyrelsens samtykke, og et medlem kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig forpligtelser, der påhviler pågældende på grund af forhold, der er opstået inden pågældendes udtræden.
Stk. 3. Udmeldelse kan dog altid ske i forbindelse med stillingsophør.
§ 8.
Eksklusion
Stk. 1. Hovedbestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis den finder, at medlemmet har overtrådt lovene eller på anden måde har optrådt stærkt illoyalt mod foreningen eller et eller flere af foreningens medlemmer. Eksklusion af et medlem kræver enstemmig beslutning herom i hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Medlemmet kan senest 2 måneder efter, at eksklusionen skriftligt er meddelt medlemmet, indbringe hovedbestyrelsens beslutning for foreningens voldgiftsret (jf. Statutter for voldgiftsret). Eksklusionen effektueres i så fald først efter voldgiftsrettens kendelse.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan beslutte at genoptage et medlem, dog tidligst 1 år efter eksklusionens ikrafttræden. Dette kræver, at mindst otte af hovedbestyrelsens medlemmer stemmer for genoptagelse.
Kapitel 3. Tillidsrepræsentanter ↑
§ 9. Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1. Alle arbejdspladser vælger i ulige år inden 1. april en tillidsrepræsentant og en suppleant for en 2-årig periode.
Stk. 2. Den valgte tillidsrepræsentant træder i funktion ved skoleårets start.
Stk. 3. Ved midlertidigt forfald indtræder suppleanten.
Stk. 4. Fratræder eller trækker tillidsrepræsentanten sig i perioden, og der er mere end 6 måneder tilbage af funktionsperioden, foretages der nyvalg.
Stk. 5. Hvis et flertal af de stemmeberettigede GL-medlemmer, som en tillidsrepræsentant repræsenterer, udtrykker mistillid til pågældende tillidsrepræsentant, skal der gennemføres nyvalg.
Stk. 6. Ledere med personaleansvar er ikke valgbare og har ikke stemmeret ved valget af tillidsrepræsentant.
Stk. 7. Hovedbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for valg af tillidsrepræsentant/-suppleant. (Se bilag 1).
§ 10. Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1. Tillidsrepræsentanten skal varetage medlemmernes interesser over for ledelsen på den pågældende arbejdsplads. Under udøvelsen af sit hverv skal tillidsrepræsentanten respektere gældende love og administrative bestemmelser samt kollektive overenskomster og aftaler. Tillidsrepræsentanten er bindeled mellem medlemmerne og GL's ledelse og skal holde sig orienteret om og formidle spørgsmål af interesse for GL's medlemmer på den arbejdsplads, hvor den pågældende er valgt. Dette sker bl.a. gennem deltagelse i GL's lokale netværk, jf. § 12. Hovedbestyrelsen kan indkalde tillidsrepræsentanter til drøftelse af vigtige spørgsmål.
Stk. 2. Tillidsrepræsentanten skal ikke udføre interessevaretagelse for medlemmer i lederstillinger. Interessevaretagelse for disse varetages af GL centralt.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tillidsrepræsentantens virke.
Kapitel 4: GL-klubber ↑
§ 11. GL-klubben
Stk. 1.a. På den enkelte skole dannes en GL-klub, som består af alle GL's medlemmer på skolen, undtaget medlemmer i lederstillinger.
Stk. 1.b. Der kan etableres lokale klubber fælles med andre akademiske (AC-)organisationer, hvis der lokalt er ønske og behov herfor.
Stk. 2. Klubbens formål er at sikre den lokale interessevaretagelse ved at skabe:
- rammer for, at lærerkollegiet fungerer som et handlekraftigt fællesskab,
- et stærkt grundlag for tillidsrepræsentantens varetagelse af medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser, som er delegeret til lokal forhandling,
- en stærk platform for medarbejderindflydelse på institutionen,
- øget interesse for og indflydelse på formuleringen af GL's politik.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan fastlægge vejledende retningslinjer for GL-klubberne. (Se bilag 2).
Kapitel 5: Lokale netværk ↑
§ 12. Lokale netværk
Stk. 1. GL's lokale arbejde er organiseret omkring de lokale netværk. Der er etableret lokale netværk for:
- almene gymnasier/hf og VUC
- erhvervsgymnasier (hhx, htx og eux)
- private gymnasier (et samlet netværk for hele landet)
Stk. 2. Det lokale netværk består af tillidsrepræsentanter og -suppleanter inden for netværkets område.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastlægger efter dialog med Netværksudvalget den geografiske afgrænsning af de lokale netværk. (Se bilag 3).
Stk. 4. De lokale netværk kan anmode hovedbestyrelsen om at blive sammenlagt med et andet netværk, herunder sammenlægning på tværs af skoleformer.
Stk. 5. En tillidsrepræsentant kan efter anmodning herom tilknyttes et andet netværk, hvis det fx er mere hensigtsmæssigt ift. skolesamarbejde eller transport. Det forudsætter, at de to netværk er enige om overflytningen.
§ 13. De lokale netværks formål
Stk. 1. De lokale netværk har til formål, at:
- fremme det lokale samarbejde
- give muligheder for at koordinere med og inspirere hinanden i lokalområdet
- støtte hinanden i at skabe handlekraftige fællesskaber blandt lærerne
- støtte den enkelte tillidsrepræsentant i arbejdet
- sikre god formidling af information mellem GL-lokalt og GL-centralt
- varetage GL's interesser i netværksområdet.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan efter dialog med Netværksudvalget fastlægge nærmere bestemmelser om de lokal netværks opgaver og funktion. (Se bilag 3)
§ 14. Netværksforperson[1] og evt. netværksbestyrelse
Stk. 1. Efter TR-valget er afsluttet pr. 1. april i ulige år, træder det nye netværk sammen til et konstituerende møde, hvor det af sin midte vælger en forperson for netværket samt en næstforperson eller en suppleant for forpersonen.
Stk. 2. Netværket kan ud over forperson og næstforperson/suppleant vælge at konstituere sig med en bestyrelse og/eller en sekretær samt en kasserer.
Stk. 3. Hvis en netværksforperson fratræder i løbet af valgperioden, vælger netværket en ny forperson. Ved fravær fx pga. barsel eller sygdom indtræder næstforperson/suppleant for forperson i forpersonens sted i fraværsperioden.
[1] Der er valgt kønsneutrale betegnelser. Indehaveren af hvervet kan vælge at titulere sig -person, -mand eller -kvinde.
Kapitel 6: Repræsentantskabet ↑
§ 15. Repræsentantskabet
Repræsentantskabet er foreningens øverste besluttende myndighed.
GL lægger vægt på at være en involverende organisation, hvor organisationens medlemmer er involveret i formuleringen og implementeringen af foreningens politik. GL's styrke afhænger af evnen til at mobilisere medlemmernes kollektive styrke. Derfor forudsættes det, at repræsentantskabet fastlægger de politiske retningslinjer efter forudgående drøftelse blandt foreningens medlemmer.
§ 16. Repræsentantskabets sammensætning
Stk. 1. Repræsentantskabet er sammensat på følgende måde:
- 1 tillidsrepræsentant fra alle gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser, VUC, erhvervsgymnasier (herunder eux) med mindst 15 GL-medlemmer.
- Tillidsrepræsentanter, der ikke opfylder forudsætningerne i pkt. a., kan deltage i repræsentantskabsmødet, men har ikke stemmeret. Disse tillidsrepræsentanter kan dog på repræsentantskabsmødet indgå valgforbund og vælge 1 repræsentant med stemmeret for hver 15 medlemmer. Tillidsrepræsentanter, der har indgået valgforbund, skal meddele dette ved indskrivningen på repræsentantskabsmødet. Hvis institutionen i forvejen er repræsenteret i repræsentantskabet, kan en tillidsrepræsentant på en afdeling dog ikke indgå i valgforbund med en anden institution. (Se bilag 14). Opgørelsen over arbejdspladsernes størrelse fastlægges på tidspunktet for indkaldelsen til repræsentantskabsmødet.
- 2 repræsentanter fra Udvalget for ikke-fastansatte. Hvis antallet af ikke-fastansatte medlemmer overstiger 200, vælges der yderligere 1 repræsentant pr. påbegyndt 100 medlemmer. Repræsentanterne vælges blandt medlemmer og suppleanter af udvalget for ikke-fastansatte.
- 2 repræsentanter fra udvalget for ledere.
- Forpersoner i lokale netværk, som ikke i forvejen er del af repræsentantskabet.
Stk. 2. Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke være medlemmer af repræsentantskabet, men deltager i repræsentantskabsmøderne uden stemmeret.
Stk. 3. Stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet har pligt til at deltage i repræsentantskabsmøderne.
Ved forfald indtræder tillidsrepræsentantsuppleanten.
§ 17. Repræsentantskabsmøder
Stk. 1. Hovedbestyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøder. Der skal holdes mindst et ordinært møde årligt, normalt i oktober/november.
Stk. 2. Der skal afholdes ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvis mindst
- 1/5 af repræsentantskabets medlemmer,
- 1/10 af foreningens stemmeberettigede medlemmer,
eller
- 5 af hovedbestyrelsens stemmeberettigede medlemmer
skriftligt fremsætter begrundet begæring herom.
Dette skal afholdes senest 20 hverdage efter, at begæringen er modtaget i GL's sekretariat.
Stk. 3. Repræsentantskabet fastlægger efter indstilling fra hovedbestyrelsen en forretningsorden for sine møder. (Se bilag 6).
§ 18. Indkaldelse til og dagsorden for ordinære repræsentantskabsmøder
Stk. 1. Ordinære repræsentantskabsmøder skal indkaldes skriftligt senest 2 måneder før mødets afholdelse (ekskl. juli måned). Samtlige medlemmer af foreningen skal gøres bekendt med indkaldelsen, fx via GL's hjemmeside. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden.
Stk. 2. Alle medlemmer af foreningen kan indsende forslag til behandling på repræsentantskabsmødet. Dagsordenspunkter skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og en begrundelse for, at der er tale om retningslinjer for foreningens politik. Sådanne forslag skal indsendes, så GL's sekretariat har dem i hænde senest 6 uger (ekskl. juli måned og uge 42) før repræsentantskabsmødet. Forslag skal være motiveret. Forslag, der indsendes efter denne frist, kan ikke behandles på repræsentantskabsmødet.
Stk. 3. Endelig dagsordenen med indkomne forslag skal udsendes senest 4 uger (ekskl. juli måned) inden repræsentantskabsmødet.
Stk. 4. Dagsorden til ordinære repræsentantskabsmøder skal altid omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Hovedbestyrelsens årsberetning
- Forelæggelse og godkendelse af de reviderede regnskaber
- Godkendelse af revideret budget for indeværende budgetår samt rammebudget for det efterfølgende budgetår
- Stillingtagen til det samlede frikøb for det følgende skoleår
- Valg af 2 interne revisorer og 2 revisorsuppleanter
- Valg af 2 valgledere og 2 valgledersuppleanter.
- Indkomne forslag
§ 19. Ekstraordinære repræsentantskabsmøder
Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde (jf. § 17, stk. 2) skal ske således, at forslag til dagsorden og beslutningsforslag normalt er medlemmerne i hænde senest 5 hverdage før repræsentantskabsmødet.
§ 20. Repræsentantskabets beslutninger
Stk. 1. Repræsentantskabet vedtager beslutninger ved stemmeflerhed, medmindre andet er fastsat i lovene.
Stk. 2. Dirigenten bestemmer formen for afstemningen. Dog skal afstemningen foregå ved navneopråb, hvis mindst 10 repræsentanter kræver det. Dirigenten meddeler resultatet af afstemningen.
Stk. 3. På mødet kan der fremsættes ændringsforslag til de fremsatte beslutningsforslag. Dirigenten afgør, om det er et ændringsforslag eller et nyt forslag.
Stk. 4. Såfremt 2/3 af repræsentantskabets fremmødte medlemmer ved afstemning vedtager at udtrykke sin mistillid til hovedbestyrelsen, skal der udskrives nyvalg til hovedbestyrelsen for resten af valgperioden, jf. § 23.
Den siddende hovedbestyrelse varetager foreningens daglige opgaver, indtil en ny er valgt. Under en varslet eller igangværende konflikt, der dækker mere end 1% af foreningens ordinære medlemmer, kan der ikke stilles mistillidsvotum til hovedbestyrelsen.
Kapitel 7: Hovedbestyrelsen ↑
§ 21. Hovedbestyrelsen opgaver
Stk. 1. Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget varetager foreningens daglige politiske ledelse.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastlægger foreningens politiske arbejde inden for de rammer, der er fastlagt af repræsentantskabet.
§ 22. Valg til hovedbestyrelsen
Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af 13 medlemmer. 12 medlemmer vælges af og blandt foreningens medlemmer for tre år ad gangen. Udvalget for ikke-fastansatte, jf. § 35, stk. 4 vælger af sin midte hovedbestyrelsens 13. medlem.
Stk. 2. Hovedbestyrelsesmedlemmerne skal i hele valgperioden opfylde de betingelser for valgbarhed, der er anført i § 3 og § 35. Opfylder et medlem ikke længere betingelserne, udtræder pågældende af hovedbestyrelsen. Valget gennemføres af sekretariatet under tilsyn af 2 valgledere, som udpeges af repræsentantskabet. Afstemningen gennemføres i marts/april.
Stk. 3. Valget foregår ved valg på lister, jf. stk. 5. Nye lister med angivelse af listefører kan anmeldes løbende i valgperioden, dog senest mandag i uge 4 i valgåret. Anmeldelsen sker til sekretariatet og skal være underskrevet af 25 stillere, der alle skal være stemmeberettigede til valget. Valglederne tager herefter stilling til, om listen opfylder betingelserne for at være opstillingsberettiget. Valglederne tildeler listen et nummer, som er den officielle betegnelse for listen. Hvis ingen kandidater på listen opnår valg, vil listen til næste valg skulle genanmeldes og godkendes som opstillingsberettiget. Lister, der opnår valg af kandidater, er opstillingsberettiget til det næste valg.
Stk. 4. Sekretariatet indkalder kandidatlister med mindst 10 hverdages varsel. Kandidatlisterne skal være sekretariatet i hænde senest mandag i uge 6, kl. 12:00. Hver liste kan opstille op til 12 kandidater. En kandidat kan kun opstille på én liste.
Stk. 5. Valget af hovedbestyrelsesmedlemmer foregår efter listevalgsmetoden.
- Stemmesedlen skal indeholde alle kandidatnavne og en angivelse af, hvem der opstiller på samme liste. Det skal endvidere fremgå, hvorvidt den enkelte liste er opstillet sideordnet eller prioriteret.
- Afstemningen foregår ved, at man sætter en markering ud for én kandidat eller ud for én liste.
- Optællingen sker ved, at man først optæller, hvor mange kryds der er afgivet på hver kandidatliste og dernæst på hver kandidat. Kandidatlisternes stemmetal opgøres uafhængigt af, hvilke kandidater krydsene er sat ud for på listen. På baggrund heraf afgøres, hvor mange pladser hver liste skal have. Tildelingen sker ved, at det stemmetal, der er afgivet for hver kandidatliste, deles med 1,4 – 3 – 5 – 7 – 9 osv. (den modificerede Sainte-Laguës metode). Den liste, der får den største kvotient, får den første plads, den liste, der får den næststørste kvotient, får den næste plads etc., indtil alle hovedbestyrelsespladser er besat. Er kvotienterne lige store, gennemfører valglederne en lodtrækning.
- Når antallet af hovedbestyrelsespladser er fordelt på lister, fordeles den enkelte listes pladser på kandidater. Er stemmetallene ens ved sideordnet opstilling, foretager valglederne lodtrækning. I øvrigt optælles stemmerne efter de til enhver tid gældende regler for kommunale valg.
Stk. 6. Kandidater, der ikke opnår valg, er suppleanter inden for hver liste, jf. de kommunale valgregler. Hvis et hovedbestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder suppleanten fra samme liste. Er der ingen suppleanter fra den liste, hvor et medlem udtræder, afgøres det efter metoden i litra c, hvilken liste, der er berettiget til den ledige plads. Findes der ingen suppleant efter ovennævnte, supplerer hovedbestyrelsen sig selv, subsidiært undlader supplering og afventer næste valg.
Stk.7. Der gælder følgende tidsfrister for valg til hovedbestyrelsen:
- Senest i uge 6 offentliggør sekretariatet en oversigt over kandidatlisterne med kandidatnavnene.
- Senest mandag i uge 10 gives der adgang til at stemme.
- Senest mandag i uge 12, kl. 16:00 skal stemme være afgivet.
- Senest tirsdag i uge 12, kl. 14 offentliggør sekretariatet valgets resultat.
Stk. 8. Hovedbestyrelsens medlemmer kan ikke varetage hverv som tillidsrepræsentant. Er et nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen tillidsrepræsentant, skal pågældende træde tilbage fra hvervet som tillidsrepræsentant senest ved indtræden i hvervet som medlem af hovedbestyrelsen.
§ 23. Ekstraordinært valg til hovedbestyrelsen
Stk. 1. Hvis repræsentantskabet har vedtaget at udtrykke mistillid til hovedbestyrelsen, jf. § 20, stk. 4, skal hovedbestyrelsen iværksætte ekstraordinært hovedbestyrelsesvalg senest 10 hverdage efter repræsentantskabets beslutning.
Stk. 2. Valget foregår efter samme regler som et ordinært valg og med tilsvarende tidsrammer. Dog kan der ikke holdes ekstraordinært hovedbestyrelsesvalg i uge 42 eller i perioderne 1. maj til 31. august og 20. december til 3. januar.
Stk. 3. Tilsvarende sker konstitueringen efter samme regler som et ordinært valg med de nødvendige tilpasninger.
§ 24. Konstituerende møde
Den nyvalgte bestyrelse tiltræder 1. august og afholder normalt konstituerende møde i uge 13. Det medlem, der har længst anciennitet i hovedbestyrelsen, indkalder til mødet og leder valg af forperson, næstforperson(er) og eventuelle øvrige medlemmer af forretningsudvalget.
§ 25. Forperson og næstforperson
Stk. 1. Hovedbestyrelsen vælger af sin midte en forperson og en eller to næstforpersoner.
Stk. 2. Hvis der vælges 2 næstforpersoner, afgør hovedbestyrelsen, hvem af de to, der har tegningsretten som næstforperson, jf. § 39, stk. 1.
§ 26. Hovedbestyrelsens møder
Stk. 1. Hovedbestyrelsens møder ledes af forpersonen.
Stk. 2. Hovedbestyrelsens beslutninger afgøres ved stemmeflerhed. Hvert hovedbestyrelsesmedlem har en stemme. I tilfælde af stemmelighed er forpersonens stemme udslagsgivende.
Stk. 3. Forpersonen indkalder til hovedbestyrelsesmøder. Hovedbestyrelsen skal indkaldes, hvis fem hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker det.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. (Se bilag 7).
Kapitel 8: Forretningsudvalget ↑
§ 27. Forretningsudvalgets opgaver
Stk. 1. Forretningsudvalget forestår foreningens daglige, politiske ledelse under ansvar for hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen skal holdes løbende orienteret om forretningsudvalgets arbejde.
§ 28. Forretningsudvalgets sammensætning
Stk. 1. Forretningsudvalget består af tre hovedbestyrelsesmedlemmer. Forperson og næstforperson(er) er fødte medlemmer. GL's forperson er forperson for forretningsudvalget.
Stk. 2. Hvis hovedbestyrelsessammensætningen fordrer beskyttelse af et mindretal i hovedbestyrelsen, kan hovedbestyrelsen beslutte, at forretningsudvalget undtagelsesvist skal bestå af flere medlemmer.
§ 29. Forretningsudvalgets møder
Stk. 1. Forretningsudvalgets møder ledes af forpersonen.
Stk. 2. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst to medlemmer er til stede. Hvis forretningsudvalget består af fire medlemmer dog mindst tre medlemmer.
Stk. 3. Forretningsudvalget kan med almindeligt flertal blandt de tilstedeværende træffe bindende beslutning, medmindre beslutningen ifølge lovene er henlagt til hovedbestyrelsen, eller den er i modstrid med en beslutning truffet i hovedbestyrelsen. Ved stemmelighed er forpersonens stemme udslagsgivende. Et medlem kan dog kræve en beslutning forelagt hovedbestyrelsen til afgørelse.
Kapitel 9: Udvalg under hovedbestyrelsen ↑
§ 30. Udvalg under hovedbestyrelsen
Stk. 1. Ud over de udvalg, der er nævnt i dette kapitel, kan hovedbestyrelsen nedsætte faste eller midlertidige udvalg.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastsætter kommissorium for sådanne udvalg.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan ligeledes beslutte ekstern repræsentation.
Stk. 4. Hovedbestyrelsens medlemmer kan deltage i alle møder i de udvalg, der er nævnt i kapitel 9.
§ 31. Overenskomstudvalget
Stk. 1. Overenskomstudvalget bistår hovedbestyrelsen med at træffe beslutninger og fastlægge GL's politik i form af indstillinger i relation til overenskomstområdet samt medlemmernes løn-, arbejds- og pensionsforhold.
Stk. 2. Overenskomstudvalget består af repræsentanter fra GL's hovedbestyrelse samt én repræsentant fra netværkene for de almene gymnasier/VUC, én repræsentant for de erhvervsgymnasiale netværk og én repræsentant fra netværket for de private gymnasier. Repræsentanterne fra netværkene vælges af og blandt Netværksudvalgets medlemmer.
§ 32. Uddannelsesudvalget
Stk. 1. Uddannelsesudvalget bistår hovedbestyrelsen med at træffe beslutninger og fastlægge GL's politik i form af indstillinger i relation til GL's uddannelsespolitik og institutionspolitik.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af repræsentanter fra GL's hovedbestyrelse. Hvis en af uddannelserne stx, hhx, htx, 2-årigt hf eller hf-enkeltfag ikke herved er repræsenteret i udvalget, suppleres der op med en repræsentant fra det pågældende område. Denne/disse repræsentanter fra uddannelsesområderne vælges af og blandt Netværksudvalgets medlemmer.
§ 33. Arbejdspladsudvalget
Stk. 1. Arbejdspladsudvalget bistår hovedbestyrelsen med at træffe beslutninger og fastlægge GL's politik i form af indstillinger i relation til GL's arbejdspladspolitik.
Stk. 2. Arbejdspladsudvalget består af repræsentanter fra hovedbestyrelsen, herunder repræsentanten for de ikke-fastansatte samt tre repræsentanter fra netværkene for de almene gymnasier/VUC og én repræsentant fra de erhvervsgymnasiale netværk. Repræsentanterne for netværkene vælges af og blandt netværksudvalgets medlemmer.
§ 34. Netværksudvalget
Stk. 1. Netværksudvalgets formål er, at:
- komme med input fra den lokale struktur til den centrale struktur, herunder bidrage til at kvalificere beslutninger mv., der ligger i den centrale struktur
- formidle orientering, politikker mv. fra den centrale til den lokale struktur
- formidle erfaringer mellem de lokale netværk
- formidle erfaringer og styrke samarbejdet mellem de forskellige skoleformer
- rådgive hovedbestyrelsen gennem drøftelser i udvalget.
Stk. 2. Netværksudvalget består af formændene for de lokale netværk, tre repræsentanter for VUC-sektoren samt GL's forperson.
Stk. 3. De tre repræsentanter for VUC-sektoren vælges af og blandt tillidsrepræsentanter på VUC-området i ulige år, normalt i forbindelse med årsmødet. Der vælges tillige 3 suppleanter. Ophører en VUC-repræsentant med at være tillidsrepræsentant, indtræder suppleanten i stedet. Hovedbestyrelsen fastsætter nærmere regler for valg af VUC-repræsentanterne. (Se bilag 5).
Stk. 4. GL's forperson er forperson for Netværksudvalget.
Stk. 5. Der nedsættes et forretningsudvalg bestående af:
- GL's forperson
- 1 repræsentant, der vælges af og blandt repræsentanterne fra STX/VUC-netværkene,
- 1 repræsentant, der vælges af og blandt repræsentanterne fra de erhvervsgymnasiale netværk,
- 1 repræsentant, der vælges af og blandt VUC-repræsentanterne og
- repræsentanten for de private gymnasier.
Forretningsudvalget har til opgave at udarbejde forslag til dagsorden for udvalgets møder.
Stk. 6. Udvalget kan indkaldes af forpersonen, eller hvis et flertal i forretningsudvalget eller 1/3 af netværksudvalgets medlemmer kræver det.
Stk. 7. Hovedbestyrelsen fastlægger efter indstilling fra Netværksudvalget en forretningsorden for udvalget. (Se bilag 4).
§ 35. Udvalg for ikke-fastansatte
Stk. 1. Udvalgets formål er at:
- rådgive hovedbestyrelsen om forhold vedrørende GL's ikke-fastansatte og ledige medlemmer
- koordinere og formidle erfaringer blandt GL's ikke-fastansatte og ledige medlemmer.
Stk. 2. Af og blandt de ikke-fastansatte medlemmer vælges hvert ulige år fem medlemmer til udvalget og mindst tre suppleanter. Hvis et udvalgsmedlem opnår fastansættelse eller ansættelse uden for sektoren, udtræder vedkommende af udvalget, og suppleanten indtræder i stedet. Hovedbestyrelsen fastlægger i dialog med udvalget nærmere regler for valget. (Se bilag 9)
Stk. 3. På første møde efter valget, dog senest i uge 45, udpeger udvalget af sin midte en forperson.
Stk. 4. På samme møde vælger udvalget af sin midte en repræsentant til hovedbestyrelsen, jf. § 22, stk. 1. Pågældende udtræder herefter af udvalget og erstattes af en suppleant. Hvis repræsentanten for de ikke-fastansatte i hovedbestyrelsen fastansættes eller får ansættelse uden for GL's område i valgperioden, udpeger udvalget en ny repræsentant.
§ 36. Udvalg for ledere
Stk. 1. Udvalgets formål er at
- koordinere og formidle erfaringer blandt GL's medlemmer i lederstillinger på gymnasierne,
- rådgive hovedbestyrelsen om forhold vedrørende GL's medlemmer i lederstillinger på gymnasierne.
Stk. 2. Af og blandt medlemmer af GL i lederstillinger vælges i ulige år fem medlemmer til udvalget og mindst tre suppleanter. På første møde efter valget udpeger udvalget af sin midte en forperson.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastlægger i dialog med udvalget retningslinjer for valg af udvalgets medlemmer. (Se bilag 10).
§ 37. Udvalg for pensionister
Stk. 1. Udvalgets formål er at stå for koordination af arrangementer for medlemmer af GL, der er gået på pension (jf. § 3, stk. 3).
Stk. 2. Af og blandt GL's pensionistmedlemmer vælges i ulige år fem medlemmer til udvalget og mindst en suppleant. På første møde efter valget udpeger udvalget af sin midte en forperson.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastlægger i dialog med udvalget retningslinjer for valg af udvalgets medlemmer. (Se bilag 11).
Kapitel 10: Sekretariat, regnskab, frikøb og medlemsblad ↑
§ 38. Sekretariat
Stk. 1. Foreningens virksomhed udøves gennem sekretariatet, der ledes af en direktør. Henvendelser til og fra medlemmerne foregår gennem sekretariatet.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.
Stk. 3. Direktøren deltager i alle hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmøder uden stemmeret og kan i øvrigt deltage i alle møder og forhandlinger.
§ 39. Tegningsret, regnskab og revision mv.
Stk. 1. Foreningen tegnes i forhold til tredjepart af forpersonen, næstforpersonen (hvis flere næstforpersoner: den næstforperson, som af hovedbestyrelsen er udpeget som tegningsberettiget), og direktøren hver for sig. Ved køb og salg af fast ejendom, indgåelse og ophævelse af lejemål samt i alle dispositioner over foreningens reservefond og øvrige anlægskapital dog kun i forening.
Stk. 2. Foreningens regnskab følger skoleåret.
Stk. 3. De to interne revisorer, der er valgt af repræsentantskabet (jf. § 18, stk. 4), foretager kritisk revision af regnskabet med henblik på at påse, at
- foreningens midler er anvendt efter foreningens formål
- der er udvist fornødent hensyn ved administrationen
Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen er den budgetansvarlige myndighed.
§ 40. Frikøb mv.Stk. 1. Rammen for det samlede frikøb fordelt på hhv. det lokale og det centrale frikøb for det kommende budgetår fastlægges hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde efter indstilling fra hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Efter indstilling fra forretningsudvalget fastlægger hovedbestyrelsen frikøb samt eventuelt honorar og repræsentationstillæg til forperson og eventuelt andre medlemmer af forretningsudvalget.
Stk. 3. Foreningens medlemmer får ved fremmøde i foreningens tjeneste rejseudgifter mv. dækket efter regler, der fastlægges af hovedbestyrelsen.
§ 41. Foreningens medlemsbladStk. 1. Foreningen udgiver et medlemsblad og/eller andre redaktionelle produkter til medlemmerne.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger bladets ansvarshavende redaktør.
Stk. 3. Redaktøren deltager i hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets møder uden stemmeret.
Stk. 4. De faglige foreninger inden for gymnasieskolen kan få optaget meddelelser i bladet.
Kapitel 11: GL's reservefond ↑
§ 42. Bidrag til reservefonden
Stk. 1. Repræsentantskabet kan pålægge foreningens medlemmer et bidrag til reservefonden, herunder også ekstraordinært bidrag.
Bidrag til reservefonden gælder dog ikke medlemmer, der er gået på pension, ledige medlemmer eller studentermedlemmer.
Stk. 2. Bidraget ydes forholdsmæssigt for deltidsansatte efter samme regler som kontingentet.
Stk. 3. Et medlems eller en medlemsgruppes bidrag til reservefonden kan efter beslutning i forretningsudvalget nedsættes, hvis særlige forhold taler for det.
§ 43. Reservefondens regnskab og formue
Reservefondens regnskab og formue skal holdes adskilt fra GL's almindelige regnskab og formue og skal revideres af foreningens eksterne revisor.
Kapitel 12: Urafstemning og lokale aftaler ↑
§ 44. Urafstemninger
Stk. 1. Skriftlig afstemning blandt samtlige medlemmer kan foretages, hvis:
- hovedbestyrelsen beslutter det,
- mindst fem af hovedbestyrelsens medlemmer forlanger det på et hovedbestyrelsesmøde, eller
- 1/3 af repræsentantskabets medlemmer forlanger det på et repræsentantskabsmøde.
Stk. 2. En urafstemning ledes af forpersonen og de to valgledere og sker ved, at medlemmerne svarer ja eller nej til spørgsmålet, om en given beslutning i hovedbestyrelsen eller repræsentantskabet skal stå ved magt.
Stk. 3. En hovedbestyrelses- eller repræsentantskabsbeslutning kan underkendes, hvis et flertal af de afgivne stemmer, dog mindst 30 pct. af de stemmeberettigede medlemmer, går imod beslutningen. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.
Stk. 4. Urafstemning skal normalt senest påbegyndes 20 dage efter, at der er taget beslutning herom.
§ 45. Aftale- og overenskomstforhandlinger
Stk. 1. Repræsentantskabet fastlægger GL's forhandlingsoplæg til de ordinære aftale- og overenskomstforhandlinger.
Stk. 2. Forhandlingsresultatet fra overenskomstforhandlinger skal vedtages eller forkastes ved urafstemning blandt alle medlemmer. Afstemningens resultat afgøres ved stemmeflerhed.
Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke for redaktionelle ændringer i overenskomsten, ændringer som følge af fortolkningsuenighed mellem overenskomstens parter eller mindre ændringer. Dog kan mindst fem af hovedbestyrelsens medlemmer altid forlange urafstemning om sådanne ændringer. Afstemningens resultat afgøres ved stemmeflerhed.
Stk. 4. Akademikernes forhandlingsaftale skal godkendes af repræsentantskabet. Repræsentantskabet kan dog bemyndige hovedbestyrelsen til at godkende aftalen. Bemyndigelsen gives for en overenskomstforhandling ad gangen.
§ 46. Lokale aftaler
Stk. 1. Inden aftaleindgåelse skal tillidsrepræsentanten sikre sig mandat fra medlemmerne, ligesom de bør forelægge forhandlingsresultater til godkendelse.
Stk. 2. Alle GL-medlemmer, dog undtaget medlemmer i lederstillinger, kan deltage i vedtagelsen af aftaleresultatet, herunder deltage i klubmøder, når der stemmes om lokale aftaleresultater. Resultatet afgøres ved stemmeflerhed. På klubmødet kan et medlem kræve, at afstemningen foregår skriftligt.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan fastlægge retningslinjer for godkendelse af lokale aftaler.
Kapitel 13: Samarbejdsudvalg med de faglige foreninger, ophavsrettigheder ↑
§ 47. Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål - PS
Hovedbestyrelsen nedsætter i samarbejde med de faglige foreninger inden for de gymnasiale uddannelser "Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål" (PS).
§ 48. Medlemmernes ophavsrettigheder
Stk. 1. Medlemmerne overdrager en ikke-eksklusiv ret til GL til på medlemmernes vegne at indgå kollektive aftaler om ophavsret.
Stk. 2. GL kan overlade forvaltningen af disse rettigheder til Copydan og andre kollektive forvaltningsorganisationer, evt. via Akademikerne.
Kapitel 14: Lovændringer ↑
§ 49. Lovændringer
Stk. 1. Lovene kan ændres på et repræsentantskabsmøde, hvis 2/3 af repræsentantskabet stemmer for forslaget.
Stk. 2. Et flertal i hovedbestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer kan beslutte at sende et forslag om lovændring til urafstemning.
Stk. 3. Tilsvarende kan mindst 5 pct. af de stemmeberettigede medlemmer begære et forslag til lovændring sendt til urafstemning. En sådan begæring skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage efter, at medlemmerne er blevet gjort bekendt med lovændringen.
§ 50. Foreningens ophævelse
Stk. 1. Foreningen kan kun ophæves ved skriftlig afstemning, hvor mindst 5/6 af foreningens medlemmer stemmer herfor.
Stk. 2. Samtidig med forslag til foreningens ophævelse skal der være forslag til anvendelse af foreningens midler.
Kapitel 15: Ikræfttræden ↑
§ 51. Ikrafttræden
Stk. 1. Ændringerne træder i kraft den 1. februar 2023.
Stk. 2. Dog træder det i § 34 nævnte netværksudvalg først i kraft med virkning fra den 1. august 2023.
Stk. 3. Følgende bestemmelser i GL's hidtidige love opretholdes frem til og med 31. juli 2023:
§ 18, for så vidt angår stående udvalg for 2-årige hf-kurser og VUC
§§ 20 – 24 vedr. lokal- og områdestrukturen.
Lovene er vedtaget ved urafstemning i januar 2023.
Vedtægter for reservefond ↑
§ 1.
Stk. 1. I henhold til GL's love, § 28, har foreningen en reservefond. Reservefondens midler skal anvendes til støtte for medlemmerne med henblik på at bevare opnåede rettigheder og gennemføre retmæssige krav med hensyn til medlemmernes løn- og arbejdsvilkår i følgende situationer:
a) Til udbetaling til medlemmerne under en af GL iværksat eller godkendt konflikt og til brug for omkostninger for GL i forbindelse med forberedelse af eventuelle konflikter.
b) Som støtte til eller for medlemmer med henblik på at sikre disses individuelle krav med hensyn til løn og arbejdsvilkår, herunder til erstatning til de pågældende medlemmer for opgivelse af et krav ud fra hovedbestyrelsens konkrete skøn.
c) Som årligt bloktilskud på kr. 11,5 mio. (2012-niveau) til foreningens drift til at dække overenskomstrelaterede omkostninger, AC-kontingent og omkostninger til TR-uddannelsen. Bloktilskuddet reguleres på samme måde og på samme tidspunkt som foreningens kontingent, jf. GL's love § 27, stk. 3.
Stk. 2. Herudover kan reservefondens midler, dersom dette tiltrædes af 3/4 af medlemmerne af GL's hovedbestyrelse, anvendes til følgende:
a) Til brug for ekstraordinære omkostninger for GL og GL's lokale foreningsstrukturer i forbindelse med overenskomstforhandlinger (herunder etablering af overenskomster). Anvendelse af reservefondens midler til de i nærværende punkt a) angivne formål må ikke indenfor et regnskabsår overstige 10% af GL's udgiftsbudget for det pågældende regnskabsår.
b) Som støtte for GL's medlemmer med henblik på førelse af sager af principiel interesse for GL's medlemmer.
c) Som støtte for GL's medlemmer, der bliver arbejdsløse og er arbejdsløshedsdagpengeberettigede under forudsætning af
at de har været medlem af GL og af en akademisk arbejdsløshedskasse, normalt Magistrenes Arbejdsløshedskasse, mindst et år, før de kan opnå rettigheder i ordningen
at de har været fastansat mindst et år før de kan opnå rettigheder i ordningen
at der maksimalt kan modtages støtte i 12 måneder inden for en periode af tre år
at støtten maksimalt kan udgøre kr. 5.000,- pr. md. (april 2004-niveau)
at støtten maksimalt reguleres med nettoprisindekset hver 1.1.
Hovedbestyrelsens beslutning om anvendelse af støtte hertil er gældende for et år, dog således at de medlemmer, som inden for beslutningsperiodens udløb modtager/er berettiget til støtte, fortsat kan oppebære denne i forhold til de fastsatte betingelser og regler. Hovedbestyrelsen fastsætter herudover støttebeløbets størrelse og de nærmere betingelser og regler for at opnå støtte efter ordningen.
d) Til brug for ekstraordinære omkostninger i forbindelse med aktiviteter og tilbud for medlemmer, der afskediges som følge af økonomiske nedskæringer og faldende elevtal, og som har været uafbrudt medlem i mindst et år forud for deltagelse i aktiviteten/tilbuddet. For at sådanne aktiviteter og tilbud skal kunne finansieres af reservefonden, kræves, at det er besluttet af ¾ af medlemmerne af GL's hovedbestyrelse.
Stk. 3. Videre skal reservefondens midler anvendes til sikkerhedsstillelse for de garantiforpligtelser og til betalinger i henhold til de betalingsforpligtelser, GL påtager sig overfor Akademikerne (AC).
Stk. 4. Videre kan reservefondens midler anvendes til lån til nordiske lærerorganisationer eller til sikkerhedsstillelse for garantiforpligtelser GL påtager sig overfor disse. I særlige tilfælde kan hovedbestyrelsen, dersom dette tiltrædes af samtlige hovedbestyrelsens medlemmer, yde egentlig støtte til nordiske lærerorganisationer eller eftergive lån ydet til disse.
Stk. 5. Endelig kan hovedbestyrelsen, dersom dette tiltrædes af 3/4 af hovedbestyrelsens medlemmer, årligt afsætte op til 2 o/oo af reservefondens midler til foranstaltninger eller initiativer i GL's regi med henblik på at fastholde medlemmers individuelle beskæftigelsesmuligheder inden for GL's område.
§ 2. GL's hovedbestyrelse afgør, i hvilke tilfælde fondens midler kan anvendes i overensstemmelse med § 1.
§ 3. Der skal føres særskilt regnskab for reservefonden, og dens kapital skal holdes adskilt fra GL's midler. Fondens regnskab revideres af GL's revisorer.
§ 4. Reservefondens midler tilvejebringes i henhold til GL's love § 28 stk. 1 og 2 ved bidrag fra medlemmerne. Renteindtægterne skal tillægges fonden. GL's hovedbestyrelse kan ved regnskabsårets afslutning beslutte, at en del af foreningens eventuelle driftsoverskud skal tillægges fonden.
§ 5. GL's hovedbestyrelse sørger for, at fondens midler anbringes på forsvarlig vis, bl.a. i let realisable værdier.
§ 6. I det omfang, reservefondens udgifter ikke i forvejen følger af forpligtelser i medfør af § 1 stk. 2 fastsætter hovedbestyrelsen størrelsen af den af reservefonden ydede økonomiske støtte til et medlem eller en gruppe af medlemmer, som berøres af en af GL iværksat eller godkendt konflikt og derigennem lider nedgang i deres indtægter. Denne støtte kan for det enkelte medlem højst andrage et beløb, der svarer til den dokumenterede indtægtsnedgang i konfliktperioden.
Er et medlem i restance for kontingent, fortaber vedkommende som regel retten til støtte fra reservefonden.
§ 7. Beslutningen om reservefondens ophævelse, om eventuel anvendelse af dens midler til andre formål end det i § 1 fastsatte eller om ændringer i øvrigt i reservefondsvedtægten træffes efter de i GL's love § 35 indeholdte regler.
Bemærkninger til vedtægter for reservefond
§1, stk. 2 c)
Støtteberettigede er også afskedigede grænsegængere, som på grund af bopæl i udlandet ikke har mulighed for at oppebære dagpenge fra MA, samt medlemmer der afskediges fra en af de danske skoler i Slesvig. Endvidere omfatter ordningen også medlemmer på ledighedsydelse o.l. offentlig ordning, der afskediges, og som ikke er arbejdsløshedsdagpengeberettigede, men modtager anden offentlig støtte.
Dog kan man ikke oppebære støtte efter ordningen, såfremt støtten modregnes fuldt ud i den offentlige ydelse.
Hovedbestyrelsen er bemyndiget til i helt særlige tilfælde at kunne dispensere fra bestemmelsen om a-kasse-tilknytning.
§ 1, stk. 2 d)
Nedskæringer af finansieringen af gymnasieuddannelserne og nedgang i elevtallet kan medføre, at en del medlemmer afskediges eller ikke genansættes. Hensigten med bestemmelsen er at kunne finansiere foranstaltninger, som kan afbøde virkningerne af afskedigelserne og fremme de afskedigedes muligheder for fortsat beskæftigelse, også uden for gymnasiesektoren. Den nye mulighed for finansiering fra reservefonden træder i kraft fra den 1. februar 2016, således at besluttede aktiviteter og tilbud fra denne dato finansieres af reservefonden.
Vedtægter for reservefond er vedtaget i april 1955 og ændret i september 1964, november 1966, januar/februar 1969, juni 1977, juli 1982, maj 1987, oktober 1996 og maj 2004. Endvidere burde der være sket en redaktionel rettelse i 2006 som konsekvens af, at ændringen af GL's love medførte ændringer i paragrafnummereringen i lovene. Denne redaktionelle konsekvensrettelse er sket i december 2011. Senest er vedtægten ændret ved urafstemning i 2012, pr. 1. august 2015 og i maj 2016 blev §2d tilføjet med ikrafttræden 1. februar 2016. Med ikrafttræden pr. 1. januar 2018 er §1. stk. 2c præciseret i forhold til a-kasse-tilknytning, som tidligere alene var bundet op på Magistrenes Arbejdsløshedskasse.
Fortsat relevante love ↑
Følgende bestemmelser i GL’s hidtidige love opretholdes frem til og med 31. juli 2023: § 18, for så vidt angår stående udvalg for 2-årige hf-kurser og VUC og §§ 20 – 24 vedr. lokal- og områdestrukturen.
§ 18.Stk. 1. Efter tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal vælges stående udvalg for studenterkurser, 2-årige hf-kurser, VUC, pædagogiske ledere og pensionister. Ligeledes vælges i år med ulige årstal et stående udvalg for ikke-fastansatte magistre. Udvalget for ikke-fastansatte magistre vælges af og blandt medlemmer, der ikke er fastansatte.
Stk. 2. Hvert udvalg er på 5 medlemmer. Hovedbestyrelsen fastsætter sammen med valglederne de nærmere regler for antallet af stillere.
Udvalgene vælges ved urafstemning af og blandt den pågældende valggruppe, jf. § 8, stk. 2.
Valget ledes af formanden og 2 af repræsentantskabet udpegede valgledere.
Stk. 3. De stående udvalg vælger selv udvalgsformand. Udvalget for ikke-fastansatte konstituerer sig senest i uge 45 og vælger her en repræsentant til hovedbestyrelsen, jf. § 7, stk. 1. De er rådgivende over for hovedbestyrelsen i alle spørgsmål for det pågældende udvalgsområde, og arbejder inden for rammerne af deres budget. Udvalgene kan sammenkalde tillidsrepræsentanterne inden for deres område til drøftelse af vigtige spørgsmål. Udvalgene kan indkaldes af hovedbestyrelsen, udvalgsformanden eller et flertal af udvalget.
Udvalget for ikke-fastansatte har ret til at kontakte andre ikke-fastansatte medlemmer.
Stk. 4. GL er forpligtet til at holde udvalgene orienteret om spørgsmål, der hører under deres ressortområder. Udvalgenes formænd kan deltage i hovedbestyrelsesmøder og hovedbestyrelsesudvalgsmøder, når sådanne spørgsmål er til debat eller afgørelse.
§ 20. Stk. 1. Lokalstrukturen har til formål:
- at varetage GL's interesser i netværksområdet,
- at fremme det lokale samarbejde,
- at være rådgivende over for GL's hovedbestyrelse i lokale anliggender.
Stk. 2. Områdestrukturen har til formål:
- at varetage GL's interesser på de private gymnasier/kursers område, og på erhvervsgymnasier.
- at fremme samarbejdet skolerne imellem,
- at være rådgivende over for GL's hovedbestyrelse i anliggender, der vedrører området.
Stk. 3. Hovedbestyrelsesmedlemmer har ret til at deltage i lokalstrukturens/områdestrukturens møder.
§ 21.Stk. 1. Lokalstrukturen er sammensat af 2 organer: lokalt netværk og lokalbestyrelse.
Stk. 2. Det lokale netværk kan bestå af:
a) tillidsrepræsentanter og -suppleanter på skoler/kurser i et geografisk afgrænset område.
b) én GL-repræsentant pr. påbegyndt 50 ikke-fastansatte medlemmer i netværksområdet,
c) tillidsrepræsentanter fra de danske gymnasier i Sydslesvig, der indgår i det sønderjyske lokal-netværk.
Stk. 3. Medlemmerne af områdemøderne har ret til at deltage i det lokale netværks møder uden stemmeret i det område, hvor institutionen ligger.
Stk. 4. De lokale netværk og lokalbestyrelser
afgrænses som udgangspunkt pr. 1. januar 2007 geografisk efter de tidligere amtsgrænser.
Afgrænsningen kan af hovedbestyrelsen ændres efter lokalt ønske således:
a) Den geografiske afgrænsning kan ændres ifm. udefrakommende ændringer, fx opbygning af forpligtende samarbejder, fusioner e.l., hvis det anses for at være en fordel for den lokale organisering.
b) Uden udefrakommende ændringer kan en ændret afgrænsning ske efter en periode på normalt to år siden sidste ændring.
c) Den geografiske afgrænsning skal være entydig, således at en institution alene kan indgå i ét netværk.
Stk. 5. Efter at tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal, vælges en lokalbestyrelse inden udgangen af april til tiltrædelse ved skoleårets begyndelse. Dog sker konstituering inden udgangen af maj.
Medlemmerne i det lokale netværk vælger lokalbestyrelsen blandt de af netværkets medlemmer, der ønsker at stille op. Hvert medlem har én stemme. Lister kan dannes, jf. § 8, stk. 2 i tilfælde af listevalg.
Valget ledes af formanden og 2 af repræsentantskabet udpegede valgledere.
Stk. 6. Til lokalbestyrelsen vælges 5-7 medlemmer afhængig af antallet af medlemmer i netværket efter følgende regler:
0 - 699 medlemmer: 5 medlemmer i lokalbestyrelsen
700 - medlemmer: 7 medlemmer i lokalbestyrelsen
Stk. 7. Hvis et medlem af lokalbestyrelsen udtræder af denne, indtræder suppleanten i den rækkefølge stemmetallene angiver. Ved listevalg anvendes principperne i § 8, stk. 3.
Stk. 8. Lokalbestyrelsen vælger umiddelbart efter valget lokalbestyrelsesformand, næstformand og kasserer.
§ 22.Stk. 1. Områdestrukturen er sammensat af 2 organer: områdemøde og områdebestyrelse.
Stk. 2. Områdemødet består af:
a) tillidsrepræsentanter og suppleanter på arbejdspladser med mindst 15 ansatte medlemmer.
b) én tillidsrepræsentant/repræsentant fra hver arbejdsplads med under 15 ansatte medlemmer.
c) Områdebestyrelsen kan efter beslutning på et områdemøde etablere regionale TR-netværk.
Stk. 3. Efter at tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal, vælges en områdebestyrelse inden udgangen af april til tiltrædelse ved skoleårets begyndelse. Dog sker konstituering inden udgangen af maj. Medlemmerne på området vælger områdebestyrelsen blandt de af områdemødets medlemmer, der ønsker at stille op. Hvert medlem har én stemme. Lister kan dannes. Jf. § 8, stk. 2 i tilfælde af listevalg.
Stk. 4. Til områdebestyrelsen for private gymnasier/kurser vælges 5-7 medlemmer afhængig af antallet af medlemmer på området efter følgende regler:
0 - 699 medlemmer: 5 medlemmer i områdebestyrelsen
700 - medlemmer: 7 medlemmer i områdebestyrelsen
Stk. 5. Til områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier vælges 10 medlemmer. De 10 medlemmer vælges af og blandt medlemmer, hvis primære undervisning er på hhx eller htx.
Stk. 6. Hvis et medlem af områdebestyrelsen udtræder af denne, indtræder suppleanten i den rækkefølge stemmetallene angiver. Ved listevalg anvendes principperne i § 8, stk. 3.
Stk. 7. Områdebestyrelsen vælger umiddelbart efter valget områdebestyrelsesformand, -næstformand og eventuelt en kasserer.
§ 23. Stk. 1. Lokalbestyrelsen har til opgave
- at indkalde til møder og koordinere TR-samarbejdet i det lokale netværk.
- at deltage i forhandlinger, hvor forhandlingskompetencen uddelegeres af GL's hovedbestyrelse,
- at holde lokalområdets skoler og GL's hovedbestyrelse løbende orienteret om lokalbestyrelsens arbejde,
- at rådgive lokaludvalget
- at deltage i lokale udvalg og repræsentationer
- at bistå GL's hovedbestyrelse med indsamling af oplysninger til brug ved forhandlinger og lignende,
- at være ansvarlig for lokalbudgettet.
Stk. 2. Lokalbestyrelsesformandens opgave er
- at fremme samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne og virke som bindeled mellem netværkets tillidsrepræsentanter og GL's ledelse
- at støtte tillidsrepræsentanten i det daglige arbejde
Stk. 3. Områdebestyrelsen har til opgave
- at indkalde til møder og koordinere TR-netværk inden for området.
- at deltage i forhandlinger, hvor forhandlingskompetencen uddelegeres af GL's hovedbestyrelse,
- at holde områdets skoler og GL's hovedbestyrelse løbende orienteret om politik og initiativer på området og om områdebestyrelsens arbejde,
- at bistå GL's hovedbestyrelse med indsamling af oplysninger til brug ved forhandlinger og lignende,
- at være ansvarlig for områdebudgettet,
- at indkalde til områdemøder.
GL er forpligtet til at holde områdebestyrelserne orienteret om spørgsmål, der vedrører området. Områdebestyrelsesformændene kan deltage i hovedbestyrelsesmøder og hovedbestyrelsesudvalgsmøder, når sådanne spørgsmål er til debat eller afgørelse.
Stk. 4. Områdebestyrelsesformandens opgave er
- at fremme samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne og virke som bindeled mellem områdets tillidsrepræsentanter og GL's ledelse
- at støtte tillidsrepræsentanten i det daglige arbejde
Stk. 5. Det lokale netværk indkaldes af lokalbestyrelsesformanden inden 10. september i de år, hvor der er tillidsrepræsentantvalg. Ligeledes skal lokalbestyrelsesformanden altid indkalde til netværksmøde før ordinære og ekstraordinære repræsentantskabsmøder. Indkaldelse til netværksmøder kan derudover ske ved lokalbestyrelsen eller ved 1/5 af netværkets medlemmer.
Stk. 6. Netværket er rådgivende for lokalbestyrelsen. Dog kan et mindretal i lokalbestyrelsen, som skal være én mindre end det mindste flertal, kræve en beslutning, truffet af lokalbestyrelsen, forelagt netværket til endelig afgørelse. For at netværket kan træffe bindende beslutning, kræves, at mindst 2/3 af netværkets medlemmer er til stede, samt at sagen er på dagsordenen på et netværksmøde, der er indkaldt, efter det er besluttet at behandle sagen på et møde i netværket.
Stk. 7. Lokalbestyrelsen og områdebestyrelsen skal følge GL's generelle politik, som den fastlægges af repræsentantskabet og GL's hovedbestyrelse.
Stk. 8. Lokalbestyrelsen og områdebestyrelsen kan nedsætte udvalg, herunder udvalg for forskellige skoleformer.
Stk. 9. GL støtter det lokale arbejde for ikke-fastansatte efter behov. Klubber for ikke-fastansatte i et geografisk afgrænset område kan få rådighed over adresselister på ikke-fastansatte medlemmer i området samt ret til at deltage i/foranstalte tværfagligt arbejdsløshedsarbejde i overensstemmelse med de i § 20 anførte formål og retningslinjer.
Stk. 10. Områdemødet indkaldes af områdebestyrelsesformanden normalt 2 gange om året.
Stk. 11. Et privat gymnasium eller studenterkursus, et erhvervsgymnasium/-akademi kan for en valgperiode opnå stemmeret og valgbarhed til det lokale netværk, hvor skolen/kurset ligger, i stedet for til områdebestyrelsen. Samtidig kan skolen/kurset deltage i områdemøderne uden stemmeret.
Lokaludvalget↑
§ 24. Stk. 1. Formændene for lokalbestyrelserne og områdebesty relserne indgår i lokaludvalget, hvor GL's formand er formand. Udvalget kan indkaldes af formanden, eller hvis 1/3 af udvalget kræver det. Udvalget er bindeled mellem hovedbestyrelsen og de lokale netværk/områdemøderne.
Stk. 5. Hovedbestyrelsen udpeger i øvrigt af sin midte en kontaktperson til hvert udvalg.
