​Onsdag den 8. marts 2017 afviklede GL sin årlige uddannelseskonference. 400 gymnasielærere og -ledere havde valgt at tage til Kolding for at drøfte gymnasiereform.

Dagens første taler var Justine Grønbæk Pors, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, som talte om reformprocesser i den offentlige sektor i lyset af de herskende styringsparadigmer.

Justine satte reformprocesser i et historisk lys og sagde bl.a., at det i den offentlige sektor bliver sværere at fastslå præmisser for beslutningsprocesser. Hun hæftede sig ved, at når der er nye ideer til den offentlige sektor, bliver de udviklet og gennemført lag på lag. Først kom regler og kontrol, så planlægning, dernæst supervisering, og nu kommer potentialisering, hvor man forsøger at optimere ved at inddrage alle mellemrum og pauser i hverdagen, oveni.

Hun sagde videre, at definitionen af en uddannelsesinstitution og dens ansvar konstant er til forhandling, og at der i reformer er en skizofreni mellem politisk styring og selvstyring på institutioner.

Justine Pors afsluttede med at sige, at "politikerne tror, at de ved, reformer kan få det bedste fra alle verdener. Man glemmer, at det tager ressourcer at skabe ressourcer. Hvis I er innovative nok, er tid og penge underordnet."

Derefter overtog Steen Beck, Institut for kulturvidenskaber, uddannelsesvidenskab, SDU, podiet for at tale om, hvad vi kan lære af den sidste reformimplementering. Steen Beck sagde bl.a. "Jeg kan huske Lennons død, Twin Towers, og da 2005-reformen kom på bordet. Hurtigt hed det, vi asfalterer, mens vi kører."

Beck fandt, at der i nekrologen over 2005-reformen bl.a. skulle stå, at vi er blevet langt klogere på fagsamarbejde, skriftlighed og klasseledelse. Han fandt, at 2005-reformen havde været et udtryk for en kampplads for værdibaserede diskussioner. Reformen havde været funderet i visionen om fremtidens arbejdskraft, hvor man ikke ville falde agterud i forhold til det globale marked, hvor tanken var, at industrisamfundet ville flytte til de varme lande, mens Danmark skulle leve af innovation.

Eleverne skulle lære at tænke ud af boksen og bl.a. lære videnskabsteori. Aldrig havde den ideelle elev lignet en forsker mere. Og samtidig skete der en markedsgørelse, trukket af New Public Management. Forandringerne skulle komme fra lederne, og ikke fra lærerne. Der skete en italesættelse af omstillingsparate kontra ikke-omstillingsparate lærere, og Beck pegede på, at kritikken fra lærerne skulle være forstået anderledes. Moderniseringsdiskursen førte til en fragmentering. Og 2005-reformen havde det indbyggede problem, at man ville skabe selvstændige studerende, samtidig med at man ensrettede.

Han fandt, at 2017-reformen kan blive god, da skolerne og lærerne vil få mere spillerum, idet fagene revitaliseres, og der bliver mulighed for mere organisk samarbejde mellem fag.

Beck karakteriserede 2017-reformen ved, at den får mindre af det, vi fik mere af ved 2005-reformen: Grundforløb, flerfaglighed og studieretninger, og at der kommer mere af det, der skulle være mindre af ved 2005-reformen, nemlig undervisning i det enkelte fag.

Han udtrykte stor begejstring for beskrivelsen af almendannelse i den nye reform, men så også en udfordring i bl.a. karrierelæringsbegrebet. Han manglede interkulturelle kompetencer i den nye reform.

Herefter havde deltagerne mulighed for at vælge mellem en lang række interessante foredragsholdere.

Rane Willerslev, professor i social antropologi, AU, talte om præstationskulturen og reformen. Et centralt budskab fra Rane Willerslev var, at den nulfejlskultur, som belønnes i uddannelsessystemet, er farlig. Hvis vi vil udvikle kreative mennesker, skal der være mulighed for at afprøve og for at fejle. Willerslev finder, at Danmarks ubetinget vigtigste ressource er, at vi kan tænke frit - det skal uddannelsessystemet sikre, men Willerslev mener, at systemet gør det modsatte.

Jan Damsgaard, professor og institutleder, Institut for IT-ledelse, CBS, talte om digitaliseringens konsekvenser for samfundet og offentligt ansatte. Han gennemgik de megatrends, som samfundet står overfor, hvor it ikke bare vil være et hjælperedskab, men der vil komme en ren digitalisering. Han brugte bl.a. finanssektoren som eksempel på en platformsøkonomi, hvor banken som købmand vil blive erstattet af digital facilitering af en markedsplads, hvor platforme stiller nye muligheder til rådighed. En anden megatrend er, at vi vil gå fra at eje til at ville have ubegrænset adgang til en ressource. Damsgaard fik også vist, hvad kunstig intelligens, robotter og big data vil betyde. På uddannelsesområdet mener Damsgaard, at der altid vil være en You Tube-video, der kan forklare et stof bedre end læreren, og at læreren derfor skal facilitere læring. Han finder, at eleverne skal udvikle dybe analytiske kompetencer, og at der vil blive stort behov for interkulturelle kommunikationsfærdigheder.

Benedicte Kieler og Jens Refslund, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet, gav et overblik over nye elementer i læreplanerne, fra karrierelæring til angivelse af antal læste sider. Deltagerne fik også svar på deres spørgsmål om bl.a. tid til skriftlighed og nye eksamensformer. 

Susanne Ekman, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Organisering, Etik og Social Bæredygtighed, RUC, satte fokus på konsekvenser af et foranderligt arbejdsliv og problematiserede nutidens opfattelser af arbejdslivet som et personligt udviklingsprojekt, der stedse skal udfordre og udvikle medarbejderen. Konkret gav Ekman en række redskaber til, hvad man som medarbejder skal være opmærksom på, og hvordan man kan navigere i forhold til de krav, der stilles i forbindelse med et moderne arbejdsliv. 

Michael Paulsen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Uddannelsesvidenskab, SDU, talte sammen med Anders Schultz, leder for Global Citizenship Program, Rysensteen Gymnasium, og Steen Beck, Institut for Kulturvidenskaber, Uddannelsesvidenskab, SDU, om dannelse og kompetencer. Det blev til en debat om den nye reforms konsekvenser for almendannelsen i gymnasieuddannelserne.

​