Også lokoførere skal have ordentlige arbejdsforhold

Pressemeddelelse
 
Støtteerklæring til Dansk Jernbaneforbund

​Medarbejdere, der løser vigtige opgaver for fællesskabet, oplever for tiden, at arbejdsgivere tager deres rettigheder fra dem. For lokomotivførerne og togførerne handler det om, at deres arbejdstidsforhold bliver væsentligt forringet, og at tillidsrepræsentanternes rolle udhules.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ser vi med dyb alvor på angreb som disse, da det er et angreb på den danske model, når arbejdsgiver ikke benytter aftalesystemet til at forhandle forholdene, men ensidigt ændrer grundlæggende vilkår og rettigheder for medarbejderne.

At miste friweekender og at arbejdstiden skal ligge inden for halvdelen af døgnet er en klar forringelse af arbejdsforholdene og risikerer at vælte balancen mellem arbejde og privatliv for mange medarbejdere.

Tillidsrepræsentanterne har haft en bærende rolle for medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund i DSB. Når man fjerner den, fjerner man medarbejdernes indflydelse på arbejdslivet. Det er ikke acceptabelt.​

GL støtter op om fair forhandlinger og ordentlige arbejdsvilkår!

Jernbaneforbundet.png


Emner:  
Interessent: