Nyt fra Akademikerpension - tidligere MP Pension

 
 
Information og nyt fra AkademikerPension (Tidligere MP Pension) - opdateres løbende.

17/1 2022: Nyt formandskab i AkademikerPension

Der har været valg til AkademikerPensions bestyrelse.  Ny forkvinde er 48-årige Janne Gleerup, og 36-årige Tobias Bornakke er ny næstformand. Læs mere her: ​Nyt formandskab i AkademikerPension - AkademikerPension


1/9 2020: MP Pension skifter navn til AkademikerPension

Fra den 1. september 2020 bliver MP Pension til AkademikerPension. Beslutningen blev taget på MP's generalforsamling i juli 2020, hvor 91 % stemte for det nye navn. Hensigten med det nye navn er, at MP's 140.000 medlemmer oplever et større tilhørsforhold til pensionskassen i kraft af deres uddannelse. Navneskiftet får ingen betydning for indbetalingen af pensionsbidrag. Læs mere på akademikerpension.dk.


​6/1-2016: Ny formand i MP's bestyrelse

Bestyrelsen i MP Pension (Magistrene & Psykologernes Pensionskasse) konstituerede sig i går oven på bestyrelsesvalget i december.

MP informerer: Ny formand er Egon Kristensen, som er en erfaren herre i bestyrelsessammenhæng. Udover at have været menigt bestyrelsesmedlem i MP Pension i de seneste tre år, har han tidligere blandt andet siddet i bestyrelsen for Magistrenes Arbejdsløshedskasse, Magistrenes Jobservice og i hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening. Til daglig er Egon Kristensen gymnasielærer på Ikast-Brande Gymnasium.

Lis Skovbjerg, der har siddet i MP Pensions bestyrelse som særligt sagkyndigt medlem siden 2013, er ny næstformand. Hun har en række andre bestyrelsesposter i den finansielle sektor og har tidligere beklædt flere direktørstillinger i pensionsbranchen, herunder i Sampension.

7/12-2015

Magistrenes Pensionskasse, som de seneste otte år har været den store spiller i Unipension, bliver nu skilt fra de to mindre pensionskasser, idet Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, PJD, forlader fællesskabet i Unipension I/S for at samarbejde med Sampension. MP Pension, Pensionskassen for Magistre & Psykologer, fortsætter som eneejer af Unipension-organisationen.

Læs mere her.

14/9-2015

Valg til MP Pensions bestyrelse

Opstilling af kandidater

Den igangværende valgperiode udløber 31. december 2015, og derfor skal MP Pensions medlemmer snart vælge fem nye bestyrelsesmedlemmer til pensionskassen.

www.mppension.dk/MPvalg2015 kan du læse meget mere om bestyrelsesvalget, om betingelserne for at stille op og om de formelle krav til et kandidatur.

Der er frist for modtagelse af kandidaturer 19. oktober 2015, kl. 12.00. Ønsker du at stille op til valget, skal du finde mellem 25 og 50 stillere, som alle skal være medlemmer af pensionskassen.

På MP Pensions hjemmeside kan du også læse om, hvad man skal leve op til som bestyrelsesmedlem i MP Pension.

Sæt dit kryds online
Du kan stemme online i perioden 19. november 2015 til 10. december 2015 kl. 12.00. Du får en personlig kode med posten.

 

14/1-2013

Unipension inviterer TR til møder om fælles strategi for pensionskasserne

Fra Unipension til tillidsrepræsentanterne:

Vi vil gerne høre din mening

På generalforsamlingerne i april 2013 præsenterer vi en fælles strategi for pensionskasserne og fremsætter forslag til fælles formålsbestemmelse. Forinden vil vi gerne høre medlemmernes mening. Derfor holder vi dialogmøder i slutningen af februar.

Som tillidsrepræsentant ved du, hvad der rører sig blandt dine kolleger, og derfor vil vi gerne se dig til ”forpremiere”. Samtidig kan du give din egen pension et eftersyn.

Kom til ”forpremiere” og få samtidig tjekket din egen pension

  • Aalborg: 28. januar kl. 17-19 på Aalborg Katedralskole, Sct. Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg
  • Odense: 30. januar kl. 17-19 på Syddansk Universitet
  • København: 4. februar kl. 17-19 hos Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte (lige bag Gentofte Station)
  • Aarhus: 6. februar kl. 17-19 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.

Efter ”forpremieren” får du lidt til ganen, og du har samtidig mulighed for at stille spørgsmål til pensionskassen eller få rådgivning om din egen pension.

Tilmeld dig på trdialog@unipension.dk eller ring til medlemschef Kenneth Petersen på 2149 2161. Sender du en mail, skal du huske at skrive dit navn, din fødselsdag og datoen for det møde, hvor du deltager. Der er tilmeldingsfrist hurtigst muligt og senest to hverdage før møderne.

23/11-2012

Bestyrelsesvalg i pensionskassen: Sæt dit kryds online

Fra 23. november 2012 til 12. december 2012 kl. 12 kan du være med til stemme fem medlemsvalgte kandidater ind i MP Pensions bestyrelse.

Du kan stemme, når du har modtaget en valgkode med posten senest 27. november 2012. Valgperioden løber fra 1. januar 2013 til 31. december 2015.

15 kandidater
Frem til den 12. december kl. 12.00 kan du være med til at bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på medlemmernes vegne i MP Pension.

Bestyrelsesvalget er en oplagt mulighed for at gøre din stemmende gældende.

Der er 15 kandidater med hver deres suppleant, som stiller op til valget. Du kan stemme på op til fem kandidater men kun én gang på hver kandidat.

Flere kandidater går til valg med fælles valgudtalelse, men du kan kun stemme på enkeltpersoner og ikke på lister. Læs kandidaternes valgudtalelser i valgavisen (link til www.mppension.dk/mpvalg2012).

Du får en valgkode
Afstemningen foregår online og er helt anonym. Hvis du er stemmeberettiget, modtager du et brev fra pensionskassen med en personlig valgkode senest 27. november 2012. Valgkoden skal tastes, når du stemmer. Klik her for at stemme (link til www.mppension.dk/mpvalg2012). Der er også mulighed for at brevstemme frem til 6. december kl. 12.00 – læs mere på pensionskassens hjemmeside.

21/9-2012

Valg til MP Pensions bestyrelse

Opstilling af kandidater

Den igangværende valgperiode udløber 31. december 2012. Derfor skal MP Pensions medlemmer snart vælge fem nye bestyrelsesmedlemmer til pensionskassen for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015.

www.mppension.dk/mpvalg2012 kan du læse meget mere om bestyrelsesvalget, om betingelserne for at stille op og om de formelle krav til et kandidatur.

Der er frist for modtagelse af kandidaturer 22. oktober 2012, kl. 12.00. Ønsker du at stille op til valget, skal du finde mellem 25 og 50 stillere, som alle skal være medlemmer af pensionskassen.

På MP Pensions hjemmeside kan du også læse om, hvad man ifølge Finanstilsynet skal leve op til som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed som MP Pension.

Sæt dit kryds online
Du kan stemme online i perioden 23. november 2012 til 12. december 2012 kl. 12.00. Du får en personlig kode med posten.

 

11/4-2012

MP Pension har følgende vigtige meddelelser:
 
www.mppension.dk/minmppension kan du se din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen.

www.mppension.dk/mpgf2012 kan du melde dig til generalforsamlingen og afgive elektronisk fuldmagt, hvis du er forhindret i at møde op

Emner:  
Interessent: