GL fylder 125 år

GL Mener
Annette Nordstrøm Hansen i Gymnasieskolen, april 2015
Når vi lykønsker hinanden med de 125 år, skal vi glæde os over, at gymnasielærere har haft en afgørende betydning for det danske samfund. Vi skal samtidig huske at fortælle politikerne, at investering i uddannelse er den bedste og mest langsigtede investering, man kan foretage.

​Det er 125 år siden, at lærere fra Danmarks Lærde Skoler – som gymnasierne hed dengang – samledes for første gang. Målet var at diskutere pædagogiske spørgsmål.

Siden har alt i og omkring sektoren udviklet sig: Danmark er forandret fra et landbrugssamfund til et industrisamfund og er i dag et højt udviklet videnssamfund, hvor gymnasiet har skullet understøtte samfundsudviklingen. Gymnasiet er blevet til fire ligeværdige gymnasieuddannelser med hver sin profil. Behovet for studenter er steget fra den ene procent af ungdomsårgangen, der gik i den lærde skole i 1890, hvilket afspejles i, at 54 % færdiggjorde en gymnasieuddannelse i 2013.

GL's formand Annette Nordstrøm Hansen holder tale til GL's jubilæumskonference. Se talen her.

Lærerarbejdet har udviklet sig, og det har GL's rolle også. GL begyndte som en standsforening, hvor det var de uddannelsespolitiske drøftelser, der samlede lærerne. Der skulle gå næsten 80 år, før GL også blev en mere traditionel fagforening. Kendetegnende for alle 125 år har været, at GL er en organisation, man lytter til, og som har indflydelse. Med en af landets højeste organisationsprocenter har vi styrke, som vi fortsat skal bruge til både at skabe gode uddannelser og til at varetage medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.

Der er således en kontinuerlig kamp for at udvikle sektoren og skabe ordentlige arbejdsvilkår for lærerne. På den enkelte skole skal vi som lærere og ledere samarbejde om at gøre eleverne så dygtige som muligt.

Det er derfor trist, at politikerne ikke kunne lande en aftale om fremtidens gymnasier. Muligheden var der, men blev forspildt, fordi politikerne stirrede sig blinde på en ufrugtbar diskussion om en karakterbom.

Når undervisningsministeren sætter sig i stolen efter valget, bør ministeren indkalde sektoren. Udviklingen af gymnasieuddannelserne skal hverken begynde oppe- eller nedefra, men i et samarbejde. Man kan ikke lave skoleudvikling, uden det sker i dialog med lærerne. Det skal være en fælles beslutning om at ville gøre de elever, der kan og vil tage en gymnasieuddannelse, endnu dygtigere. Vi er enige om, at der er problemer, men det er ikke en karakterbom eller matematik på A-niveau i de fleste studieretninger, der løser problemer med Facebook, frafald eller fredagsbar.

Skab i stedet en fælles dedikation – en fælles beslutning om, hvor vi skal hen. Mit ønske for fremtidens gymnasier er, at vi i og omkring sektoren får opbygget en gensidig tillid til, at vi i fællesskab kan løfte sektoren og føre den igennem udfordringerne.

Når vi lykønsker hinanden med de 125 år, skal vi glæde os over, at gymnasielærere har haft en afgørende betydning for det danske samfund. Vi skal samtidig huske at fortælle politikerne, at investering i uddannelse er den bedste og mest langsigtede investering, man kan foretage. Det er ikke tilfældigt, at gymnasieuddannelserne er en succes. Det er et langt, sejt træk for at skabe gode uddannelser, der har båret frugt. For meget vil nogle mene, men træet ved siden af, gror ikke bedre af, at man knækker grenene af det træ, der bærer frugt. Lad os i stedet glædes over det træ, der hvert forår sætter knopper.

Tillykke med jubilæet til alle i GL. Se min jubilæumstale her.

Emner:  
Interessent: