Begejstringen var stor hos arbejdsgiverne, da man i weekendens Politiken kunne læse, at langt færre danskere får tildelt førtidspension end tidligere. Det er bedre at være på arbejde i 10 timer om ugen end at få en førtidspension, udtalte DA's underdirektør Erik Simonsen til avisen. Og han har jo selvfølgelig ret så langt, det kan lade sig gøre.

Men der er også en anden side af historien, som handler om den barske virkelighed for personer med nedsat arbejdsevne i et system, der desværre presser dem, der allerede er udsat på krop eller sjæl.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil i år evaluere reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013.  

Vi mener, at der skal være anstændige vilkår for dem, der får nedsat deres arbejdsevne eller helt mister den. Når man bliver ramt af f.eks. sygdom eller ulykke, skal man fortsat have mulighed for at være aktiv på arbejdsmarkedet og beholde en rimelig indtægt. I fagforeningerne ser vi desværre medlemmer med meget lav arbejdsevne på grund af nedslidning, ulykke eller psykiske lidelser, der bliver tvunget igennem længerevarende og krævende forløb, som ikke munder ud i meningsfuld beskæftigelse.

Tallene taler for sig selv når mere end 42 pct. af dem, der deltager i såkaldte ressourceforløb, overgår til førtidspension efter forløbet. Mindre end 3 procent går i ordinært arbejde.

Ressourceforløbene skal bruges bedre og tidligere, og der skal være større kvalitet i deres indhold, så varigt syge ikke blot parkeres uden noget reelt perspektiv.

Fastholdelsesfleksjobbet er blevet besværliggjort, så langt færre i dag har mulighed for at fortsætte på deres arbejdsplads i et fastholdelsesfleksjob end tidligere, selv om det er den bedste løsning for mange. Siden reformen har antallet af påbegyndte fastholdelsesfleksjobs været faldende. Derfor står vi sammen og appellerer til ministeren om at inddrage fagforeningerne og vores erfaringer i evalueringen af reformen.

Vi skal have et rummeligt arbejdsmarked. Hvor de, der har nedsat arbejdsevne, bliver støttet og behandlet respektfuldt. Også selv om de ikke kan arbejde lige så hurtigt og meget som før. Og de, der ikke kan arbejde eller har så lav arbejdsevne, at det ikke giver mening, skal kunne vælge at trække sig tilbage på en værdig måde uden at blive skubbet igennem uværdige og endeløse ressourceforløb.

Som fagforeninger vil vi meget gerne dele vores viden og erfaringer, og vi opfordrer ministeren til at invitere et bredt sæt af organisationer med i evalueringsprocessen.

Indlægget er skrevet af Camilla Gregersen, formand for DM, Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F - Fagligt Fællesforbund, Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Mona Striib, næstformand i FOA, Rita Bundgaard, forbundssektorformand i HK Stat, Elisa Bergmann, formand for Bupl, Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation og Sprog