​Der er ikke den store uenighed om, at dette år ikke kommer til at levere det samme grundlag for afvikling af eksamener som et normalt skoleår.

Spørgsmålet, som stilles lige nu - i og udenfor politiske kredse - er nærmere: Hvad gør vi så?

Skal man insistere på, at eksamener i videst muligt omfang skal gennemføres - om nødvendigt i en tilpasset form - ud fra betragtninger om, at det er afgørende at stå vagt om fagligheden og en nødvendig eksamenstræning af eleverne?

Eller skal de helt eller delvis aflyses for at give tid til mere undervisning, sådan som et populært elev-drevet borgerforslag foreslår?

Debatten kører, men indtager ikke rigtigt to centrale forhold, man i stedet kunne tage udgangspunkt i for at nå frem til en afklaring.

Vi har mere end én gymnasiel uddannelse

Det første forhold er, at det haster med en afgørelse. Det er der bred enighed om.

Usikkerheden slider i sig selv, og jo længere lærere, elever og skoleledere skal gå og vente på en afgørelse, des længere kommer man til at spilde kræfter på at forberede sig på flere forskellige scenarier, og des hårdere bliver presset for at nå at indstille sig på det, man ender med at beslutte sig for.

At vente at se og så træffe en afgørelse kort tid før eksamensperioden er ikke en gangbar mulighed. Derimod kan man give alle de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af resten af foråret med en så hurtig beslutning som muligt – og vel at mærke en beslutning, man vil stå ved.

At træffe en beslutning nu, og så lave den om er par måneder senere, fordi man alligevel synes, forholdene er anderledes, er også et no-go.

Og endeligt: Husk, at vi ikke har én gymnasial uddannelse. Vi har en række, som er forskelligartede og har behov for forskellige konkrete løsninger, når de overordnede linjer er lagt. Det er i sig selv en opgave at sikre, at der bliver tid nok til at finde de løsninger.

Så kære politikere: Hvis I accepterer præmissen om, at det haster, hvad er så den mest sikre beslutning på nuværende tidspunkt?

Ingen kan forvente, at vi kommer til at genåbne til en corona-fri hverdag, når vi en gang kan genåbne. Lærere og elever vil formentlig først være vaccinerede op til og ind i selve eksamensperioden.

Hvad tror I selv på, vi i sektoren bedst kan få til at fungere? Og hvad kan I stå ved, når man tænker på de usikkerheder, der vil være om corona-forholdene helt frem til sommerferien?

Traditioner og fejringer

Det andet forhold er, at nærmest alt lige nu handler om 3.g'erne (2.hf'ere og hf'erene nævnes sjældent) og deres eksamener.

Det forstår man jo godt. Det er dem, der står for at afslutte deres uddannelser med alt, hvad hører til af traditioner og fejringer, som man allerede sidste år kunne mærke politisk velvilje overfor at sikre.

Der er al mulig grund til at formode, at en prioritering af 3.g'ernes eksamener også vil betyde en prioritering af 3.g'erne, når vi på et tidspunkt kan påbegynde en gradvis genåbning af skolerne.

Med andre ord: Et tilvalg af 3.g'eres eksamener er samtidig et fravalg af 1.g'ere, 2.g'ere og 1.hf'ere i en gradvis genåbning. Det store flertal af eleverne vil få besked på at måtte vente længere hjemme bag skærmene, fordi det mindretal, hvis eksamener man måske vil prioritere, skal ind først.

Er man bevidst om, at der er denne forbindelse mellem de eksamensvalg, man står overfor, og de prioriteringer, vi kommer til at genåbne efter?

​​Hvad er mest fair?

3.g'erne omtales nogle gange som dem, der ramt hårdest.

Men er de det? Eller er det blot ud fra en snæver eksamensbetragtning? De nuværende 2.g'ere måtte sidste år (som 1.g'ere) vente længere tid hjemme, fordi 3.g'erne skulle først ind.

Og de nuværende 1.g'ere, hvis gymnasietid har været corona-ramt fra starten af, har for manges vedkommende nærmest ikke haft fysisk undervisning sammen i deres studieretningsklasser, før de blev lukket ned før jul. Så hvem er hårdest ramt?

Er en genåbning af sektoren, som tager 3.g'ere ind først, den rette? Eller skulle man huske at drøfte, før beslutningen træffes, om der var en anden mulighed for at genåbne til mere ligelig gavn og glæde for alle elevgrupper, og så lade det styre spørgsmålet om eksamener?

Så altså, kære politikere: Hvad er efter jeres mening ikke bare den mest sikre eksamensbeslutning, men også den mest fair genåbning af sektoren, når vi når dertil?

Hvordan får vi mest muligt for flest muligt ud af den tid, vi har tilbage dette skoleår?​