På samme måde kunne lærerne hente relevant materiale til undervisning og opgaveformulering.

I de seneste år er den mulighed imidlertid lukket for flere og flere elever og undervisere. Årsagen er økonomisk.

​Frem til og med 2018 var elever og undervisere gennem Skolernes Databaseservice (SkoDa) sikret adgang til en stribe databaser med nyttige artikler til en overkommelig pris.

SkoDa blev drevet af Undervisningsministeriet, der på vegne af alle uddannelsesinstitutionerne kunne forhandle brede, gode og ikke mindst økonomisk fordelagtige rammeaftaler med bl. a. Infomedia, Polfoto og forfatterweb.

Men siden SkoDa lukkede og slukkede med udgangen af 2018, har hver enkelt skole været overladt til at forhandle på egen hånd med medieudbyderne - dog sekunderet af Det Kongelige Bibliotek.

At skolerne forhandler individuelt, svækker selvsagt deres forhandlingsposition over for udbyderne, og der er eksempler på, at prisen på adgangen til avisartikler og andre tjenester er tredoblet på bare to år.

De voldsomt opskruede priser har betydet, at omkring hvert femte gymnasium har set sig nødsaget til at opsige abonnement på medietjenesterne, og vi kan frygte, at fortsatte prisstigninger vil få endnu flere gymnasier til at vælge adgangen til uafhængig kvalitetsjournalistik fra i fremtiden.

Det er synd for lærerne og eleverne, men det er også synd for samfundet som helhed, idet der er en reel risiko for, at den begrænsede adgang til kvalitetsjournalistik truer elevernes almendannelse, gør dem mere modtagelige for fake news og dermed i sidste ende underminerer deres demokratiske forståelse.

Ydermere skaber de opskruede priser uens vilkår og dermed ulighed mellem de elever, der går på en skole, som har råd til at abonnere på medietjenesterne, og elever, der går på en skole, som ikke har.

Lukningen af SkoDa i 2018 var baseret på et politisk ønske om at lade det frie marked råde.

Det står og nu lysende klart, at den beslutning hverken har gavnet uddannelserne, lærerne eller eleverne, men tværtimod har ført til, at penge, der kunne være brugt på undervisning, lærebøger eller lignende, i stedet er havnet i lommen på licenstjenesterne.

Vi håber, at de ansvarlige myndigheder vil indse deres fejl og fremadrettet tage et større ansvar for forhandlingerne med udbyderne på vegne af hele uddannelsessektoren.

Alternativt kan den omfattende mediestøtte, som danske medier modtager fra Kulturministeriet, knyttes til et krav om, at de skal stille materiale til rådighed for undervisningen i ungdomsuddannelserne.

Det er sandsynligvis i sidste ende også en fordel for medierne, da elevernes møde med kvalitetsjournalistik i gymnasieundervisningen kan bidrage til at skabe fremtidige avislæsere.