I disse dage springer studenterne ud med hvide huer med røde, blå, sorte og flagfyldte bånd. De er glade – og det har de god grund til at være. De har netop afsluttet 2 eller 3 lærerige år på en gymnasieuddannelse. Med en studenterhue i bagagen er de sikre på, at de vil klare sig bedre, end hvis de ikke havde haft en studentereksamen.

Personer med kun en studentereksamen opnår højere løn end tilsvarende unge med en erhvervsuddannelse 6 til 10 år efter endt uddannelse.

Det er den opløftende konklusion af vismandsrapporten, som kom på gaden i slutningen af maj. Selv de studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, klarer sig godt. Så godt, at vismændene konkluderer, at der ikke er belæg for en generel begrænsning af optaget på gymnasieuddannelserne. Studenterne har højere beskæftigelse og livsindkomst end personer uden en ungdomsuddannelse. Herudover viser rapporten, at personer med kun en studentereksamen opnår højere løn end tilsvarende unge med en erhvervsuddannelse 6 til 10 år efter endt uddannelse.

Det økonomiske råd har vist, at uddannelse bidrager til høj velstand. Det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelserne; både for den enkelte - i form af højere beskæftigelse og erhvervsindkomst - og for samfundet.

Det er konklusioner, som ikke er overraskende, og dermed burde den politiske debat om, hvorvidt de unge skal have adgang til en gymnasieuddannelse forstumme. Det er simpelthen samfundsøkonomisk fornuftigt at investere i en ungdomsuddannelse – og har de unge de faglige forudsætninger, motivation og lyst til at lære, skal de have muligheden for at få en gymnasieuddannelse. Der burde i langt højere grad være politisk fokus på at finde gode løsninger til de 15% unge, som ingen uddannelse får. Dette indebærer bl.a., at erhvervsuddannelserne skal være så attraktive, at flere unge oplever, at der er reelle muligheder for at vælge ungdomsuddannelse.

Hvordan gør vi uddannelserne endnu bedre?

Når vismandsrapporten forhåbentligt kan medvirke til at stoppe den irrelevante del af de politiske drøftelser, er der brug for at diskutere, hvordan vi gør gymnasieuddannelserne endnu bedre. Uddannelserne har generelt et lavt frafald, men hvis de unge får mere tydelige og reelle valgmuligheder, kan omvalg sikkert mindskes endnu mere.

Fagligheden i uddannelserne skal styrkes, og det giver bl.a. Undervisningsministeriets udviklingsprogram en række bud på, som vi skal drøfte.

I hovedbestyrelsen mener vi, at der også skal fokus på eksamen. Eksamen er en vigtig kvalitetskontrol, og de eksterne censorer er væsentlige for det nationale kvalitetsniveau. Eksamen skal således ud over at evaluere elevernes kundskabsniveau medvirke til, at studentereksamen har en høj, ensartet national standard. Men det er samtidig vigtigt, at eksamen udvikles. De nyudsprungne studenters eksaminer har ikke nødvendigvis afspejlet den undervisning, de har været igennem. Der er derfor behov for en større mangfoldighed i prøveformerne. Det kan man opnå ved, at Undervisningsministeriet giver friere rammer for eksamensforsøg, så skolerne får bedre mulighed for at eksperimentere med større sammenhæng mellem undervisning og eksamen.

Annette Nordstrøm Hansen i Gymnasieskolen nr. 6