Stop politisk snak om skærpede adgangskrav

Debatindlæg
Annette Nordstrøm Hansen i Jyllandsposten 23. februar 2014
Mange bryder den sociale arv - men det er ikke sikkert, at de ville kunne være kommet forbi karakterbommen.

​Den borgerlige opposition vil indføre adgangskrav til gymnasieuddannelserne.

Det skal være i form af bestemte karakterer i fagene dansk og matematik eller et bestemt karaktergennemsnit fra folkeskolen. Karaktererne 4 og 7 er i spil politisk.

Som udenforstående får man det indtryk, at der i dag er fri adgang til alle gymnasieuddannelser.

Sådan er det ikke. Den unge skal erklæres uddannelsesparat af en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, før der er direkte adgang til gymnasiet.

Mange bryder den sociale arv - men det er ikke sikkert, at de ville kunne være kommet forbi karakterbommen.

Om den unge er uddannelsesparat, vurderes i forhold til den unges faglige niveau, personlige og sociale forudsætninger. Erklæres den unge ikke uddannelsesparat, er der mulighed for at bede om en optagelsesprøve på et gymnasium. Her foretages en faglig prøvning af den unge, og vedkommende får desuden en samtale med en studievejleder.

Det er altså ikke "a piece of cake" at komme ind på en gymnasieuddannelse.


Vågner op i gymnasiet

Politisk skal skærpede adgangskrav bruges til at flytte elever fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne.

Spørgsmålet er, om manøvren vil lykkes, og om den overhovedet er ønskelig. Får man bedre erhvervsuddannelser ved at justere tilgangen til gymnasieuddannelser? Ikke i min optik.

Her er brug for indsatser og redskaber, der styrker kvalitet og indhold i erhvervsuddannelserne.

Hvorfor afskære motiverede unge fra at begynde på en uddannelse, de drømmer om? Vi har talrige eksempler på, at unge, der ikke står med de bedste karakterer i folkeskolen, vågner op i gymnasiet og klarer sig godt.

Mange bryder en negativ social arv og læser videre efter gymnasiet.

Ingen brug for benspænd

Lad os glædes over det. Disse unge skal ikke udelukkes fra en ønskeuddannelse. Desuden viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi i Danmark mangler 140.000 personer med faglært eller videregående uddannelse i 2020, heraf 100.000 personer med videregående uddannelser og knap 40.000 med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er altså her, vi samlet må sætte ind.

Flere skal have en uddannelse, og flere med en gymnasieuddannelse skal i videre uddannelse.

Målet når vi ikke ved at spænde ben for unges tilgang til de gymnasiale uddannelser for at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

 

Emner:  
Interessent: