​Landets gymnasieelever, -lærere og -rektorer hilser tankerne bag et socialt taxameter velkommen. Et socialt taxameter, der er baseret på det faglige indgangsniveau, kan medvirke til at give et uddannelsesløft til de elever, der mangler en hjælpende hånd fagligt, og som har behov for at bryde den sociale kode.

De gymnasiale uddannelser løfter i dag en stor samfundsnyttig opgave og bidrager til, at mange unge bryder den sociale arv. I 2008 var det 4 ud af 10 studenter på stx, der brød den sociale arv. Samtidig ved vi, at en stor del af de gymnasiefremmede har større risiko for at falde fra. Det vil et socialt taxameter kunne rette op på, hvis det udformes rigtigt.

Beslut en finansieringsmodel for uddannelserne, der reelt mindsker den sociale skævvridning i landet og samtidig fastholder det nationale uddannelsesudbud for alle unge. Det er de tre formænds opfordring til Folketinget.

​Vi støtter dog ikke et socialt taxameter, der har til formål at omfordele de økonomiske ressourcer fra det almene gymnasium til erhvervsuddannelserne. Et sådant taxameter vil bl. a. give de gymnasier, der i forvejen er udfordret ressourcemæssigt på grund af elevsammensætning, yderligere vanskeligheder.

Undervisningsministerens udmelding om en omfordeling af ressourcer fra gymnasierne til erhvervsskolerne vækker mildest talt uro i hele sektoren. Gymnasiet bør ikke fratages ansvaret for at løfte de sociale forpligtelser, der ligger i at medvirke til, at alle unge får muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Faktisk har gymnasiet igen og igen vist, at det meget tydeligt nedbryder sociale kløfter; senest påvist af vismændene.

Gymnasiet er ikke længere en eliteuddannelse for de få, men en mulighed for alle samfundslag.

Derfor virker det desto mere absurd, at netop et socialt taxameter skal fratage os den mulighed. Vi finder det især uforklarligt, når de seneste analyser fra vismændene netop understreger, at en gymnasial uddannelse betaler sig både økonomisk og samfundsmæssigt. Stadig flere unge læser videre, der er en markant højere gennemførelsesprocent blandt elever med lave karakterer fra grundskolen, og studenter opnår generelt et højere indkomstniveau end personer uden en gymnasial eksamen.

Med de udmeldinger, der indtil videre er kommet om det sociale taxameter, lader det til, at der i højere grad er tale om en skjult finansiering af eud-reformen.

Det er helt afgørende at holde tingene adskilt.

Erhvervsskolerne skal have de nødvendige midler til at gennemføre eud-reformen, men det må ikke ske på bekostning af de unge, der fagligt kan og er motiveret for at gå i gymnasiet, selv om de kræver en ekstra indsats på grund af ulige sociale forudsætninger.

Derfor er det vores opfordring til politikerne: Beslut en finansieringsmodel, der reelt mindsker den sociale skævvridning i landet og samtidig fastholder det nationale uddannelsesudbud for alle unge.