​I december 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget følgende definition af kvalitet i uddannelser: Kvalitet er, når alle studerende bliver udfordret til at udfolde deres potentiale til det yderste og ansvarsfuldt leverer deres ypperste præstationer gennem hele studiet.

Kvalitet handler om almen dannelse og høj faglighed, om tid til fordybelse og god undervisning og om den studerendes evne til at tænke selvstændigt, kritisk reflekterende og tværdisciplinært.

Derfor bør folketingspolitikerne stoppe op og reflektere over, om det nødvendigvis vil styrke det faglige niveau i gymnasiet at kræve, at alle elever skal have opnået for eksempel 4 eller 7 i dansk og matematik i folkeskolen for at blive optaget.

Og om den samlede kvalitet bliver styrket, hvis man kræver, at alle elever i gymnasiet skal have matematik på B-niveau eller engelsk på A-niveau.

Kvalitet handler om almen dannelse og høj faglighed, om tid til fordybelse og god undervisning og om den studerendes evne til at tænke selvstændigt, kritisk reflekterende og tværdisciplinært.

Der er ikke fri adgang til gymnasiet i dag. Man vurderer, om eleverne er uddannelsesparate, og søger de optagelse på trods af, at de er vurderet til manglende parathed, kommer de til optagelsesprøve.

Det er helt naturligt at se på, om vurderingen i folkeskolen fungerer efter hensigten, og på, om gymnasierne på grund af et taxametersystem optager elever, de ikke burde optage. Men inden man laver andre strukturelle tiltag, bør man forholde sig til de faktuelle forhold.

Det nationale forskningsinstitut Kora udsendte i marts 2010 en rapport, der viste, at eleverne erhverver sig en række relevante kompetencer fra de musisk-kreative fag, der ellers tit bliver klemt i debatten om at styrke det faglige niveau i gymnasieskolen.

Det er kompetencer, som de kan bygge videre på i deres efterfølgende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere.

Disse kompetencer kan sammenfattes i fire kernekompetencer: Samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder.

Undersøgelsen viser også, at de kreative kompetencer reelt bliver brugt. I kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt, som vælger en kreativ uddannelse og får kreative jobfunktioner.

Det er nyttig viden, som ikke skal forbigås i politisk hast og iver efter at skærpe adgangskrav og stramme op på det faglige niveau i gymnasierne.