​​​​​​Fordeling af klasser, hold og andre af det kommende års mange arbejdsopgaver er i fuldt gang alle steder. Som det fremgår af artiklen "Forståelser - ikke aftaler" andetsteds i bladet, tegner der sig også et billede af en kamp, der lokalt foregår om, hvorvidt der kan indgås aftaler eller ej.

Hvis det billede, artiklen tegner, er rigtigt – og det er det givet – er skolernes ledelse i den grad presset til ikke at indgå lokale aftaler. Og det i en grad, der minder om central styring af de lokale ledelser og lokale aftaleforhold.

Selvfølgelig kan der indgås lokale aftaler. Det siger den nye overenskomst. Efter mæglingsmødet mellem GL og Moderniseringsstyrelsen den 30. april står det endvidere soleklart, at der ikke er begrænsninger med hensyn til indholdet i lokale aftaler. Det må derfor være op til den lokale ledelse at beslutte, hvilke rammer ledelsen ønsker for opgavefordeling og arbejdstilrettelæggelse - også at dette kan ske i form af lokale aftaler.

Ledelserne skal ikke lade sig skræmme til at indgå uigennemskuelige "forståelser", hvor det ikke er gennemsigtigt for den enkelte medarbejder, hvad der gælder, men hvor tilfældighedernes princip bliver det fremherskende. Risikoen er en retsløs tilstand, som også Flemming Ibsen er inde på.​

Uanset om rektorer vil indgå fornuftige og ordentlige lokale aftaler eller ej, er kravet tillidsfuld ledelse, der er i daglig dialog med tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Hvor det styrende princip er åbenhed og indsigt i arbejdsopgaver, samt synlighed i kravene til arbejdsopgaver og deres løsning. Der må være gensidig forståelse for lærernes ønske om en rimelig og retfærdig arbejdsbelastning. Et vigtigt ledelsesredskab er løbende tidsregistrering. Et vigtigt middel er dialogen. Lederne skal ikke gemme sig bag "forståelser", hvis de ikke tør stå frem og indgå ordentlige lokale aftaler.

Nogle rektorer – og tak for det – har turdet stå ved deres lederrolle. De har taget dialogen med lærere og tillidsrepræsentanter. De har indgået aftaler eller opsat mål, og de har forstået, at medejerskabet for den gode skole er en præmis for den gode undervisning. De har udvist respekt for deres lærere, og lærerne har tillid til ledelsen.

Disse skoler vil vinde konkurrencen om at være de bedste arbejdspladser i de kommende år. Og det vil være de bedste arbejdspladser, som de dygtigste kandidater søger til. Det vil være her, de dygtigste studenter og hf'ere udklækkes. Det vil være skolerne med høj social kapital, som vinder.

Det handler om rektors valg. Det handler om dialog, tillid og retfærdighed. Det handler om, hvem der vil vinde konkurrencen om de bedste arbejdspladser.

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen nr. 5/2013