Politikens artikler den 28. maj om eksamen giver indtryk af, at eksamenssystemet i de gymnasiale uddannelser er blevet voldsomt reduceret i år. Det er ikke tilfældet, og forsidens overskrift "student på én mundtlig eksamen" er stærkt manipulerende. Der er i dagens gymnasium en eksamen mindre end i gymnasiet før 2005.

Frem til 2009 brugte vi i Danmark langt mere tid på at eksaminere eleverne end i andre lande. Det, der er behov for nu, er ikke en udvidelse af eksamensaktiviteten, men derimod en udvikling af prøveformerne, så man sikrer, at prøverne afspejler den undervisningsform eleverne har haft i den daglige undervisning.
Foto: Hans Gerwitz

I 2009 blev kravet om eksamensbegivenheder reduceret fra 11 til 9 efter fælles forslag fra Rektorerne og GL, der havde drøftet, hvordan man kunne efterkomme politikernes ønske om at sikre eleverne mere undervisning og en bedre tilbagemelding. 

Frem til 2009 brugte vi i Danmark langt mere tid på at eksaminere eleverne end i andre lande. Ved omlægningen flyttede man de sparede ressourcer til mere vejledning og løbende evaluering af eleverne, samtidig med at undervisningsperioden blev forlænget med flere uger. Alt sammen for at skabe bedre rammer for undervisningen for at styrke elevernes læringsudbytte.

Ved ændringen i 2009 blev det besluttet, at både de skriftlige og de mundtlige prøver indgik i udtrækket af, hvilke eksaminer den enkelte elev skulle op i. Der kan således forekomme variationer mellem elevernes antal af mundtlige eksaminer i 3.g alt efter hvor mange skriftlige prøver de er udtrukket til, og hvor mange mundtlige eksaminer de har haft efter 1. og 2. g., eller ved vintereksamen i 3.g, men det samlede antal eksamensbegivenheder er 9 for alle elever.

Det, der er behov for nu, er ikke en udvidelse af eksamensaktiviteten, men derimod en udvikling af prøveformerne, så man sikrer, at prøverne afspejler den undervisningsform eleverne har haft i den daglige undervisning. Samtidig bør man teste de krævede kompetencer og mål, som eleverne skal nå.

Med reformen i 2005 blev der lagt øget vægt på, at man samtidig med at forny de faglige mål, skulle træne nye tværgående kompetencer som kritisk sans, evne til både selvstændighed og til at samarbejde, kunne bruge it, når det er relevant mv.

Vores nuværende prøver fokuserer på de faglige mål. Derfor skal prøveformerne udvikles. Det sker bedst via forsøg og som en del af Børne- og Undervisningsministerens aktuelle forsøgsprogram. Men det har ministeren af uransagelige grunde ikke ønsket at åbne op for pt. Lad dette derfor også være en opfordring til ministeren om ikke at være så  restriktiv, når det gælder om at skabe en endnu mere tidssvarende sammenhæng mellem undervisning og eksamen.