Ingen snuptagsløsninger i gymnasieuddannelserne

Debatindlæg
 
GL's formand advarer mod, at man bruger de gymnasiale uddannelser som platform for hurtige ændringer og lanceringer af slørede tal i debatten, når det handler om at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

​Ernst Lykke Nielsen præsenterer i Politiken 19. september 2013 en hurtig opskrift på, hvordan man kan få færre elever i navnlig de almene gymnasier, nemlig ved at indføre obligatorisk matematik på B-niveau. Forslaget er ikke nyt, men det bliver ikke bedre af at blive gentaget.

Ved den seneste revision af de gymnasiale uddannelser blev der gjort plads til, at elever, der ønsker at hæve matematik C til B, kan gøre det i en ekstra valgblok i 3.g. Netop for at modvirke, at eleverne efter studentereksamen skal i gang med gymnasiale suppleringskurser for at hæve matematikniveauet, så de kan komme ind på en videregående uddannelse.

Mat.jpg  
At hæve obligatorisk matematik til B-niveau i stx løser ikke erhvervsuddannelsernes problem. Man ændrer ikke tilgangen til ungdomsuddannelserne ved hurtige snuptagsløsninger i de gymnasiale uddannelser, men ved at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

Nu skal man også huske på, at det langt fra er alle videregående uddannelser, der kræver matematik på B-niveau. Unge, der målrettet søger disse uddannelser, bør ikke mødes med et krav om obligatorisk matematik B, de skal have tid og plads til at vælge andre fag på højniveauer, som passer til deres ønsker for videregående uddannelse.

I det taget vil jeg advare mod, at man bruger de gymnasiale uddannelser som platform for hurtige ændringer og lanceringer af slørede tal i debatten, når det handler om at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

De nyeste tal fra Danmarks statistik (2011) viser, at 39 procent af alle 20-årige er i gang med eller har gennemført en almengymnasial uddannelse. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er tallet 15 procent. Tallene dokumenterer altså, at 54 procent af en ungdomsårgang tager en gymnasial uddannelse. Det er langt fra myten om de 72 procent, der er tallet for, hvor mange der søger om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Når det gælder erhvervsuddannelserne, er der i ganske mange år ikke sket et fald i antallet af elever. I 2006 var 46.004 elever i gang med et grundforløb, og i 2011 var tallet 47.806. Det, der er sket, er, at eleverne er blevet ældre på erhvervsuddannelserne. De kommer i mindre grad direkte fra folkeskolen.

Den trafik ænder man ikke ved hurtige snuptagsløsninger i de gymnasiale uddannelser, men ved at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

Debatindlæg i Politiken 24. september 2013 af Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

 

Emner: Uddannelsespolitik; Erhvervsuddannelser
Interessent: Bestyrelse; Rektor; Leder; Medarbejderrepræsentant